Jeg købte albummet "Pain, Slavery And Desertion" efter anbefalning fra en ven og det har ikke været et køb jeg har fortrudt. Koldt og hadefuldt black metal fra Tasmanien med masser af boller. Efter at have grovlyttet lidt til skiven kom jeg i kontakt med bandet og fik dem overtalt til at lave et interview med mig og her hvad bandet havde at sige til mine spørgsmål.

Vil du starte med at introducere bandet

Aghag - vokal, Damned – guitar, Demonthorne – Drums og Jarmed – bas.

Hvad med et indblik i Nuclear Winter’s historie

Vi startede sent i 2001 som et 3-mands band, vi optog kult demoet "Cold Black Wasteland" og spillede vores første koncert på Recrucifying The Bastard (Festival?) 2002. I april 2002 kom Aghag med i bandet, lige før det føromtalte show. I vinteren 2002 optog vi materialet til albummet "Pain, Slavery And Desertion". Albummet blev primært optaget i en hytte i bjergene. I november spillede vi vores anden koncert for en udvalgt gruppe venner og udgav albummet.

Hvad har i indtil videre udgivet

Vi har udgivet demoet "Cold Black Wastelands" som blev optaget i januar 2002. Derudover har vi også indspillet utallige øvebånd og det føromtalte fuldlængde album. Vi har for tiden planer om at udgive en split med Deathcamp, som snart skulle udkomme.

I udgav jeres debut fuldlængde "Pain, Slavery And Desertion" sidste år, hvordan har i det med det færdige resultat

Vi er meget tilfredse med den overordnede lyd, da produktionen giver materialet den atmosfære vi var ude efter. Som en helhed ser vi albummets rødder i den "true" black metal scene. Vores influenser rangerer fra de tidlige 80’ere til de tidlige 90’ere, bands som vi hylder er tidligt Bathory, Beherit, Darkthrone, tidligt Gorgoroth og Ildjarn.

Når i ser tilbage på indspilningsprocessen, er der så noget i kunne tænke jer at ændre

Nej! Hvad der er gjort er gjort! Vores nye materiale har en mere voldelig og hurtigere pace, med mere af vores mørke atmosfære. For os er black metal ikke ment til at være perfekt, så vi er ikke bekymrede over små fejl, der er andre ting ved musikken der er vigtigere.

Hvordan er albummet blevet modtaget

Alle anmeldelserne som vi har set har været positive. Vi har ikke dannet Nuclear Winter for at ændre black metal scenen, så alle der kan lide black metal, burde kunne lide vores materiale. Vi har ikke intentioner om at ændre black metal scenen ligesom vores fjender har: Samoth, Satyr og Garm. Når det kommer til alt, så spiller vi vores interpretation af black metal for os selv, men den positive feedback er opmuntrende.

Albummet er udgivet af Asgard Musik, hvordan fik i den deal i hus

Vi har kendt Ben (Asgard boss) i et stykke tid og da vi så at han havde udgivet nogle nyere ting på Asgard. Henvendte vi os til ham og spurgte om han var interesseret i at udgive Nuclear Winter. Siden da har vi haft et kanon samarbejde, da vi har de samme idealer som Asgard Music. Selskabet er et antikristent pladeselskab. Vi synes at signingen af Nuclear Winter var et rimeligt straight forward skridt, givet den manglende ekstreme metal scene på Tasmanien.

Hvordan er jeres deal med selskabet

Der er ikke en egentlig kontrakt. Der er en forståelse imellem os, vi indspiller når vi synes at tiden er inde til det.

Er der et koncept bag bandet som relaterer til jeres bandnavn

Udover faktummet at musikken er kold, sort, overlegen og hadefuld, så nej. Medlemmernes livsstil og synspunkter stemmer ikke 100% overens, så der er ikke et kollektivt koncept bag bandet.

I bruger alle i bandet kunstnernavne, vil i hver især forklare meningen og tankerne band jeres navn

Aghag: Der er kun det man ligger i det, i et navn. Jeg synes der er noget grimt over Aghag, men jeg vil hellere have at folk burger tid på vores musik, og ikke vores navne.

Damned: Jeg er kommet op med det koncept at livet er fucked, kun døden er en realitet. Verden er så fyldt med lort, at der ikke er plads til livet.

Demonthorne: Jeg bruger navnet til at flygte fra mit normale liv og til at finde dæmonen inde i mig.

Jarmed: Dette er et navn jeg tog til mig for mange år siden. Det er hvem jeg er. Selvfølgeligt har jeg et borgerligt navn, men det har intet at gøre med min musik.

Vil i forklare i ideen bag jeres album titel "Pain, Slavery And Desertion"

"Pain, Slavery And Desertion" omhandler at blive taget ud af samfundet og blive placeret på Tasmanien. I den tidlige historie fra dette samfund var øen en fængselskoloni, hvor smerte, slaveri og desertering var almindeligt. Albummet omhandler ikke kun det, udover det ovennævnte beskæftiger vi os også med black arts, ødelæggelse og selvmord.

Hvad er ideerne bag frontcoveret og hvor stammer fotoet fra

Det er et billede fra en bog om WWI, det er et simpelt foto der opsummerer albummets indhold, død og ødelæggelse og at vi alle en dag vil rådne op. Fotoet i inlayet viser at alt kan dø!

Hvad inspirerer jer når i skriver jeres musik

Vi synes at mange fans er blevet snydt i fortiden, hvad angår bands der påstår at de repræsenterer black metal scenen. Som musikere skriver vi musik for os selv, og for dem der er omkring os. Albummet opsummerer hvordan vi ser verden og hvad tænker om den.

Musikken har en fed kold og rå atmosfære, hvad har inspireret jer til at bruge netop den lyd

Essensen af black metal scenen har altid været om at være rå og grim. Og vi synes at vi har opnået dette med vores indspilninger. Også opdagelsen af netop det studie vi brugte ved indspilningen, bidrog med noget til den overordnede lyd på indspilningerne.

Hvorfor spiller i black metal

Black metal er den eneste rigtige ekstreme musik som kan vise vore primitive og rå side. Black metal gør det muligt for os at fordybe os i den mørke side af den menneskelige psyke.

Hvad er black metal for dig

Black metal er råt, grimt og primitivt musik, der ikke er beregnet for "alle". Image og filosofi har også meget at sige indenfor black metal genren. Dog er det meget foruroligende at se de såkaldte black metal bands tjene penge på undergrunden.

Jeres lyrik er meget misantropiske og mange af dem finder sted på slagmarken. Hvad har i imod den menneskelige race, og hvilke slag skriver om, en af teksterne nævner syd imod nord

Syden ødelægger norden, er fra nummeret ’The Fire Still Burns’, som var det første nummer vi skrev. Det er en meddelelse til dem som følger "true" black metal. Der er stadig masser af "true" bands derude, og det som ligger i syden ødelægger norden er: At den traditionelle nordeuropæiske scene ikke længere er prominent og syden er ved at rejse sig og gøre sig klar til hævn!

Slagmarkerne er mere interne psykiske kampe, end historiske "virkelige" slagmarker, og imod kristendommen. De er egentlig som du fortolker dem!

Hvor finder i inspiration til jeres tekster

Inspirationen kommer fra interne konflikter og strid. Vores liv har en forbindelse med vores tekster og omvendt.

Hvad vil i fortælle igennem jeres lyrik

At vi har fjender og at vi er fuldstændig klar over hvem de er og at deres tid er talt. Vores tekster er meddelelser til os selv og forhåbentligt kan vores lyttere også relatere til meddelelserne. Derudover så er der selvfølgelig også altid muligheden for at tage teksterne ud af kontekst.

Bandet holder til på Tasmanien, hvordan er scenen der

Vi har hvad jeg vil kalde en stærk scene, måske ikke på europæisk standard, men for den lille ø, som vi kalder hjem, så er den god. Vi har 2 gode selskaber Asgard og Finsternis og mange gode bands som: Nuclear Winter, The Black Death, Striborg, Kill The Kristians, Deathcamp, Profane, Solitary Torture og Mirk.

Er det en forhindring for bandet at komme fra en lille ø som Tasmanien

Nej, ikke hvad angår distribution af vores materiale, selvom mulighederne for at spille live ikke er store. Det passer mig fint at vi ikke bliver sammenlignet med de australske lortebands!

Hvad vil fremtiden bringe fra Nuclear Winter, hvornår kan vi forvente at høre nyt materiale fra jer

Som skrevet før så har vi den kommende split med Deathcamp (som blandt andet består af Nuclear Winter medlemmer) som vil være klar til april og som bliver udgivet på CDr (limiteret til 250 kopier) og på LP (limiteret til 100 kopier). Profane (et andet Nuclear Winter side projekt) udgiver et demo i den nærmeste fremtid. Solitary Torture (Demonthorne’s solo projekt) vil også snart udgive et demo. Aghag arbejder også på sit eget projekt, som går imod en udgivelse på Asgard.

Vi håber på at have en ny fuldlængde ude inden dette år slutter, men intet er dog sikket endnu!

Vil fremtiden bringe os en nuklear vinter, hav vil i gøre hvis atomkrigen bryder ud

Jeg ville nok dø! Truslen om en atomkrig er helt sikkert tilstede på grund af "red neck" politikken fra påståede demokratiske ledere!

Vil i dele jeres favorit skiver igennem tiden med os

Aghag:

Burzum – Hvis Lyset Tar Oss

Darkthrone – Transilvanian Hunger

My Dying Bride – Turn Loose The Swans

Absurd – Facta Loguuntur

Nachtmysticum – Reign Of The Malicious

Damned:

Bathory – Bathory

Bathory – The Return

Bathory – Under The Sign Of The Black Mark

Bathory – Blood Fire Death

Beherit – The Oath Of The Black Blood

Darkthrone – A Blaze In The Northern Sky

Darkthrone – Transilvanian Hunger

Carpathian Forest – Through Chasm, Caves And Titan Woods (og måske "Bloodlust And Perversion" hvis en eller anden kunne skaffe mig en kopi!)

Demonthorne:

Darkthrone – Transilvanian Hunger

Gorgoroth – Pentagram

Ildjarn – Ildjarn

Jarmed:

Jeg kunne nævne en, og det ville blive Burzum’s "Hvis Lyset Tar Oss", men efter den så ville der være stille i nogle sekunder.

Tak for snakken, hvis i har en afsluttende bemærkning eller 2, så er tiden inde

Tak for interviewet. Vi er brændende tilhængere af black metal og håber at vi med tiden kan opnå en status indenfor scenen!