KATATONIA
For undertegnede er det altid fedt at modtage en ny skive fra svenske Katatonia, da de leverer musik som kun få bands formår. Efter udgivelsen af det seneste mesterværk "Viva Emptiness" kontaktede vokalist/guitarist Jonas Renkse undertegnede for at svare på en bunke spørgsmål.
I er nu klar med jeres nye skive "Viva Emptiness", hvad var jeres ideer da i startede med at skrive musikken og teksterne til albummet
Det første der lå i vores hoveder da vi begyndte, var at det var på høje tide for os at skrive noget nyt materiale. Vi ville derudover også lave noget anderledes end vi havde gjort før. Albummet er mørkere end før hørt fra vores side, og så synes at det er lidt hårdere at komme ind på musikken.
Blev albummet ligesom i havde forventet
Vi er tilfredse med resultatet, det endte som vi håbede.
Hvad vil du fortælle verden med din melankolske rock
Vi vil ikke fortælle noget. Det som kommer til udtryk i musikken og teksterne er vores syn på tingenes tilstand. Det er ikke et direkte udråb, for at finde den egentlige mening er man nødt til at læse imellem linierne. Verden er efterhånden blevet sådan et fucked up sted, at man bare skal vende sig en omgang for at finde inspiration til at skrive et album. Men tomheden som vi udtrykker med albummet, er møntet på masserne som mere eller mindre er afhængige af deres daglige fix af det ligegyldige, som især TV og andre medier distribuerer.
Hvorfor har i valgt titlen "Viva Emptiness", hvad referer den til
Den referer til al den tomhed jeg ser i min hverdag, den er hos de almindelige mennesker. Samfundet er efterhånden ved at blive så umenneskeliggjort at det halve kunne være nok. Det er nok en af grundene til at jeg selv ikke er så socialt anlagt.
Jeres musikalske stil er en fed og naturlig udvikling fra jeres sidste skive "Last Fair Deal Gone Down", hvad finder du appellerende ved jeres udtryk
Mørket over musikken er altafgørende for vores udtryk. Ofte bliver vi kategoriseret som melankolsk rock, men vi er så meget andet end det. For mig er melankolsk rock bittersød, og vi byder på så mange andre nuancer. Vi byder på meget vrede og meget mørke følelsesudtryk.
Din vokal præstation er endnu engang fantastisk, hvordan arbejder du med din vokal og hvordan finder du inspiration til at udvikle den
Jeg lytter til mange forskellige vokalister, jeg vil gerne have en vokal med et stort repertoire, så jeg kan variere min vokal til vores forskellige parter. Øvning og turneren holder helt automatisk min vokal i form, jeg har aldrig taget vokaltimer og træner den som sådan ikke. Jeg finder det vigtigt at min vokal er sårbar, men har en vild og kraftfuld klang når jeg har brug for det. Vokalarbejdet skal være godt og passe perfekt ind i stemningsbillederne hele vejen igennem et album.
Sidste gang vi havde en lille snak, brugte du meget tid på at lytte til singer/songwriters, er det stadig en kilde til inspiration
Yeah, til et vist punkt. Siden sidste gang vi lavede et interview, har tendensen indenfor scenen været at gentage sig selv og andre. Men generelt lytter jeg ikke så meget til musik som jeg gerne ville. Jeg kan godt lide musik der har et ensomt præg over sig. Men når det hele bliver gjort op, så tror jeg at alle de gode albums er lavet, det er i hvert fald ikke mange gode albums der udkommer længere.
Jeg har endnu ikke læst teksterne til albummet, så vil du fortælle lidt om de emner du denne gang berører
Det er lidt anderledes end det jeg plejer at lave. Det er mere abstrakt denne gang. Jeg er også holdt op med at se tilbage i fortiden, som jeg tidligere har haft en tendens til. Denne gang beskæftiger jeg mig med nutiden og måske en svag fremtid. Jeg har også holdt det meget simpelt og effektivt og så skaber jeg en del kontraster.
Jeg synes at noget af materialet på albummet oser lidt af 80ernes mørke elektro pop scenen, er det korrekt at i har hentet lidt inspiration der
Vi synes at vi ville spice materialet lidt op med nogle forskellige influenser denne gang. Materialet på albummet er lidt hårdt at fordøje, så vi synes at vi ville præsentere nogle ting på nogle lidt anderledes måder, så vi brugte lidt af hvert for at skabe lidt atmosfære over noget at materialet.
Nu hvor du har været aktiv musiker så længe som du nu har, hvor finder du så inspiration til fornyelse henne
Jeg finder inspiration i alle aspekter af livet. En stor del kommer selvfølgelig fra musikken, det jeg læser og det jeg ser af film eller bare begivenheder. Denne gang tror jeg at meget af inspirationen til musikken, kom fra vores sjæle, det er svært at forklare, jeg tror ikke at jeg kommer tættere på det.
Hvorfor fortsætter du med at spille musik
Det er det jeg har dedikeret mit liv til. Jeg valgte at jeg ville beskæftige mig med musik dengang jeg sluttede i skolen, og jeg har aldrig overvejet at opgive det!
Hvilket humør er du oftest i når du skriver dine tekster, er der nogle specielle ting som sætter dig i gang
Det afhænger altid af den enkelte situation. Jeg skriver på alle mulige tidspunkter og i alle mulige situationer. Jeg skriver små tekst bidder hele tiden. På et eller andet tidspunkt samler jeg så alle de bidder jeg har til de endelige tekster.
Cover artworket er meget mørkt, som alle atmosfærerne i musikken, og kan forstås på mange måder, men hvad er det i vil fortælle med artworket
Vi ville have noget der knyttede sig til både musikken og teksterne. Vi sendte teksterne til Travis Smith, vi fik derefter nogle prøver fra ham og valgte så coveret som udtrykker med sin simpelhed al tomheden i samfundet