KHOLD

En dejlig regnfuld eftermiddag vælger Gard, sanger og guitarist i det nye norske band Khold at give undertegnede et kald, for at få en lille snak om bandet og deres debutskive "Masterpiss Of Pain". Khold er en viderebygning af bandet Tulus, hvor både Gard og trommeslageren Sarke før huserede, det lev de dog trætte af og dannede derfor Khold, fik en deal med Moonfog Productions og har nu udgivet deres debutskive. Tulus stod for old school black metal og det gør Khold selvfølgelig bare tungere og federe.

khold4_s.jpg (3745 bytes)

 

Jeg starter sessionen med at lade Gard fortælle om Khold’s korte historie. Ja, nu er historien jo ikke så lang da vi er et forholdsvist nyt band, men her kommer den. Det startede med at mig og trommeslageren (Sarke) spillede i Tulus og det var vi ved at være trætte af, da det kun var et studio projekt, vi ville have et rigtigt band. Vi lukkede derfor Tulus ned, fandt to nye medlemmer og dannede Khold. Vi indspillede derefter vores demo og sendte det til Moonfog. Vi havde igennem en af vores venner som kender Satyr, fået hans telefonnummer, så jeg ringede hele tiden til ham og spurgte om han kunne lide vores musik. Det fik ham til at lytte til demoet og han kunne så lide det og tilbød os en deal og han kan faktisk lide 9 ud af de 10 snage på "Masterpiss Of Pain, det syntes jeg er rimeligt godt!

 

Nu har vi lige snakket lidt om Moonfog, så jeg kunne godt tænke mig at vide om Khold er tilfredse med deres label og deres skive "Masterpiss Of Pain". Ja vi er meget tilfredse med skiven, vi havde et lille budget men jeg syntes vi fik meget ud af det. Vi indspillede i et studio som vi har brugt før, så vi kendte både stedet og produceren meget godt, det var en stor fordel. Og om vi er tilfredse med Moonfog, kan man være andet, det er det fedeste label der findes og så være på samme label som nogle af vores favorit bands som f.eks. Darkthrone!

 

Det er ingen hemmelighed at Khold leverer straight in your face old school black metal, men er tiden ikke løbet lidt fra den genre. Det syntes jeg ikke, vi har altid spillet old school black metal og det bliver vi nok ved med. Det er bare en naturlig ting for os, når vi spiller er det altid den stil der kommer ud af højtalerne. Jeg fortsætter med at bore lidt i Gard, da man tydeligt kan høre influenser fra bl.a. Darkthrone og Bathory, er der så ikke en chance for at i bare vil blive stemplet som en klon af de nævnte bands. Jo det kan godt være, men det er også dem som har inspireret os til at lave det vi laver. Dog ikke Bathory, jeg tror aldrig at jeg har hørt Bathory, men mange journalister siger at vi lyder ligesom dem, så de kan ikke være helt dårlige, dem må jeg se at få tjekket ud. Vi spiller den musik som lægger vores hjerte nær, vi vil ikke til at spille symfonisk metal bare for at sælge en masse plader som f.eks. Dimmu Borgir. Uden keyboards er der jo intet der bærer deres musik, de er nogle flinke fyre, men deres musik…

 

I 1991 var der lidt dødvande i black metal genren og ingen vidste rigtigt hvor den var på vej hen, indtil at engelske Peaceville sendte et ugudeligt album på gaden, som rystede hele verden og isært et enkelt land. Skiven var "A Blaze In The Northern Sky" og bandet var Darkthrone. I øjeblikket er der også lidt stilstand i black metal scenen og jeg tror det fleste er ved at være trætte af alle de andenrangs Dimmu Borgirer og Cradle Of Filther, som er rundt omkring og længes efter noget ordentligt gammeldags sort metal. Jeg spørger derfor Gard om han tror at "Masterpiss Of Pain" vil sætte det samme i gang, som "A Blaze In The Northern Sky" gjorde i 91. Vouw, har jeg sgu ikke tænkt på, men hold kæft hvor ville det være fedt. Jeg syntes vi træner til lidt forandring på balck metal fronten og hvis vi kunne være med til at starte et eller andet, ville det være fedt.

Vi snakker lige så stille videre om det ene og det andet og kommer ind på hvordan "Masterpiss Of Pain" er blevet modtaget rundt omkring. Efter Gard er skiven blevet modtaget rigtigt godt og har på sin første måned solgt omkring 3500 eksemplarer. Og som Gard selv siger: "Jeg tror folk har længtes efter noget nyt gammelt, haha".

 

Teksterne på skiven er skrevet af en mystisk person, som ikke er med i bandet og går under navnet Hildr, jeg måtte lige have en udredning på hvem den mystiske Hildr er. Hildr er ikke så mystisk igen, det er min kæreste. Hun er forfatter så derfor fik vi hende til at skrive nogle ordentlige tekster i stedet for at vi selv skulle til at rode med det. Nogle gange giver vi hende ideer som hun så arbejder videre med og nogle gange skriver hun bare teksten selv, hun er meget talentfuld.

 

Noget som er utroligt på "Masterpiss Of Pain" er bassen, den fylder utroligt meget i lydbilledet og da der er 2 guitarister i Khold, undrede det mig lidt at bassen fik så meget plads. Det er fordi vi har sådan en god bassist, han er helt utrolig som du selv kan høre! Han spiller simpelthen alt, fløjte, trommer, piano ja nævn noget og han kan spille på det. Han kan også spille alle typer for musik, som jazz, klassisk. Der er vist nogle som er glade for deres bassist!

 

Titelsangen Mesterverk Av Smerte er rimelig brutalt blevet oversat til album titlen "Masterpiss Of Pain", det skulle jeg have en forklaring på. Ja, nu har vi også fået dig til at spørge om det, det er simpelthen for at skabe noget opmærksomhed og for at få folk til at lægge mærke til albummet. Der ingen dybere mening med det.

 

Hvad så med band navnet Khold, det må da symbolisere et eller andet. Ikke rigtigt, det kommer af det engelske og gamle norske ord for kold, som så er sammensat til Khold. Det har en dejlig mørk isnende udtale.

 

Er der så en mening med coveret som er i bedste Tulus stil, med Gard’s hvidmalede hoved iblandt nogle hænder. Næ ikke rigtigt, vi fik taget nogle billeder og så havde vi vores ideer og fotografen havde sine, og da ingen af os ved noget om foto, fik han sin vilje. Det samme gjorde designeren, så derfor ser coveret ud som det gør.

 

Noget jeg syntes der er interesant er hvorfra musikere får deres inspirationer, og da det er mig som lavede spørgsmålene, kom Gard selvfølgelig til at svare på det. Jeg får meget ud af at spille musik, den følese det giver mig er dejlig, jeg elsker at stå og groove sammen med bandet. Jeg får inspirationer fra alt havd der sker omkring mig, naturen, fjernsynet, alt simpelthen!

 

Noget som kunne være fedt ville være at se Khold, men før i overhovdet begynder at få våde drømme om Khold på scene, skal vi lige høre om de i det hele taget spiller live. Ja det er vi. Vi har lige spillet i Oslo med Einherjer, det var et godt gig. Folk kunne lide det de så og hørte. Vi har indtil videre ikke nogle planlagte koncerter, men hvis der kom en tour vi kunne komme med på, sprang vi straks til, det er sikkert.

 

Nu nærmer vi os enden og Gard slipper ikke for at give os sine 3 favorit skiver, selvom han skulle have det både på engelsk og dansk, før han fattede havd det gik ud på. Han ville dog ikke give nogle bestemte albums, da han ikke kunne bestemme sig, så i stedet har vi hans 3 favorit bands.

Darkthrone

Led Zeppelin

Black Sabbath

Det var så min lille snak med Gard, fra norges nye black band Khold, dog havde han følgende at tilføje: "BUY THE RECORD AND MAKE ME A FILTHY RICH OLD BASTARD!, haha"

www.khold.com