ZERO HOUR

Her er et interview der efterhånden har et års tid på bagen. Men canadiske Zero Hour leverer en fed gang, meget teknisk progressivt metal der fangede mig med det samme. Jeg fik fat i guitarist Jasun og her er hans svar på mine mange spørgsmål.

Vil du starte med at introducere dig selv, fortælle hvorfor du spiller metal og hvordan dit metal eventyr startede

Hej, jeg er Jasun guitarist i Zero Hour og har været med i bandet, i de 10 år det har eksisteret. Da Mikey, Troy og jeg dannede bandet for 10 år siden, ville vi spille musik der var mørkt og spændende. Erik kom ind i billedet et par år senere og vi startede med at skrive "Metamorphosis". Det var skiven der fik lavinen til at rulle.

I er nu klar med en genudgivelse af jeres selvfinansierede debut album "Metamorphosis", hvordan besluttede i at det var på tide at genudgive det

Der har altid været folk der har været ude efter vores første skive. Problemet er at vi løb tør for kopier, for lang tid siden. "Metamorphosis" blev udgivet for 5 år siden og da "The Towes Of Avarice" udkom, havde vi kun omkring 100 kopier af den første CD tilbage. Så mange folk der havde "The Towers Of Avardice" havde aldrig hørt det første album. Da vi så tog til Europa, solgte vi de resterende kopier af det første album på 2 dage og havde derefter en stor efterspørgsel på det. Efter både at vi og Ken fra Sensory, havde fået en masse emails der spurgte på albummet. Syntes vi at det var på tide at det blev genudgivet. Jeg er meget glad for at vi fik mulighed for at tilføje de 2 numre ’Rebirth’ og ’A Passage’ til albummet, så det nu er en fuld længde skive. De 2 numre blev indspillet sammen med det andet materiale på albummet. Vi havde bare ikke råd til at mixe det hele dengang.

zerohour2.jpg (20360 bytes)

Albummet blev oprindeligt udgivet i 2000 eksemplarer, så det blev vel hurtigt udsolgt, har det resulteret i en stor efterspørgsel på albummet på det seneste

Da folk hørte at "Metamorphosis" ville blive genudgivet, var der en masse folk der emailede mig og sagde: At de ikke kunne vente til at skiven blev udgivet. Så fra det punkt alene, vil jeg sige ja.

Nu hvor det er gået 5 år siden at i lavede og indspillede materialet, hvordan har du det så med musikken og repræsenterer det Zero Hour i dag

Det repræsenterer Zero Hour og jeg er meget stolt af CD’en. Det er skiven der fik os ud til vores fans og skaffede os interesse fra diverse blade samt labels. Det er skiven der startede det hele for Zero Hour og jeg kan ærligt sige at vi er stolte af den.

Hvor stor er forskellen på "Metamorphosis" og jeres nyeste udspil "The Towers Of Avarice"

Vi har mange keyboards på "Metamorphosis" og ikke ret mange på "The Towers Of Avarice"! Der udover var vi sure på musikbranchen da vi skrev "The Towers Of Avarice". Vi havde mange labels der gerne ville udgive vores første skive, men de lavede så mange numre, hvad angår kontrakter. Det de sagde til os når vi snakkede sammen, var altid forskelligt for hvad der stod i kontrakten. Så lyden på "The Towers Of Avarice" er meget kold, da vi var temmelig følelseskolde da vi skrev musikken.

Hvordan vil du beskrive jeres udvikling fra den første dag til nu

Vi vil aldrig lave den samme musik 2 gange. Da vi lavede "Metamorphosis" lyttede vi meget til Meshuggah, Dream Theater, Pat Metheny og Cynic. Da "The Towers Of Avarice" blev udgivet lyttede vi meget til Meshuggah, Pat Metheny, Dillinger Escape Plan, Soilwork og Nevermore. Lige nu lytter jeg stadig meget til Meshuggah, Pat Metheny, Dillinger Escape Plan, Killswitch Engage, Mudvayne, Lamb Of God, Blood Has Been Shed, Nevermore og så videre.

Hvor meget har jeres måde at skrive musik på ændret sig igennem årene, har i stadig de samme inspirationskilder

Jeg tror vores influenser er blevet flere med årene.

Hvem i bandet skriver musikken

Troy og jeg skriver musikken og Erik skriver teksterne.

Hvordan er sangskrivningsprocessen i Zero Hour, laver i musikken som et band, eller laver i hver især små stykker, som i arrangerer sammen

Da vi lavede det første album skrev Troy og jeg det meste hjemme og tog det så med til øvelokalet. Da vi lavede "The Towers Of Avarice" lavede vi det hele i øvelokalet.

Hvor finder i inspiration til jeres musik, når man lytter til jeres musik, for man fornemmelse af at i får inspiration fra mange kilder

Jeg tror at det har meget at gøre med hvordan man føler at tilværelsen er. Hvordan alting i ens liv former sig, jeg tror at det er der musikken kommer fra. Da vi skrev "The Towers Of Avarice" var vi meget vrede på grund af alle jule legene, fra diverse labels. Det kan man høre i musikken, musikken var meget mørk og depressiv. Det første album handlede mere om at finde os selv og lave et fedt progressivt metal album.

I har en tendens til at lave musik der først er meget lyttevenlig, men hurtigt bliver meget kompleks og teknisk. Er kontrasten imellem de fængende melodier og de komplekse strukturer intentionel

Da vi skrev musikken, ville vi ligge det til rette for vokalen. Men også have en masse dynamisk strukturer med vores tekniske spillestil. Det giver lytteren en masse forskellige farver, til at danne sig et billede af vores musik. Vi ville have at musikken og vokalen skulle flyde og ikke blive overdøvet af det tekniske aspekt. Så vi ville opnå det bedste fra 2 forskellige verdener.

Hvad vil i opnå med jeres musik

Jeg vil kreere god musik og se at vores lyttere nyder materialet.

Lytter du selv til meget musik, og hvilket musik foretrækker du

Jeg lytter til alle typer musik fra jazz, til new age, death metal, til hardcore, til teknisk metal, ja listen fortsætter i en evighed.

Hvad skal et band tilbyde for at det siger dig noget

Noget der er behageligt for øret og stemmer, haha.

Hvad er vigtigst for dig når du køber musik: God sangskrivning eller en høj grad af teknik og progressivitet

God sangskrivning.

Hvis vi så tager spørgsmålet igen og bruger det på jeres musik, hvad er så vigtigst: God sangskrivning eller en høj grad af teknik og progressivitet

Det er igen den gode sangskrivning der tæller mest.

I er i gang med at lave jeres nye album "De-Evolution", hvor langt er i med arbejdet og hvornår kan vi forvente at det bliver udgivet

Al musikken er lagt på bånd og Erik skulle også snart være klar til at ligge vokal på materialet. Jeg synes at "De-Evolution" er vores bedste materiale til dato. Jeg ved ikke hvornår skiven er helt færdig eller hvornår den bliver udgivet.

I er signet på Laser’s Edge/Sensory, hvordan går samarbejdet og er det, det rigtige label for jer

Sensory har været rigtigt gode for bandet og vi har et godt forhold til Ken (Sensory label bossen).

Hvad referer navnet Zero Hour til og hvad symboliserer det for dig

Den uendelige tid i dine drømme.

Vil du dele dine 3 favorit skiver med de danske metal hoveder

Pat Metheny – Still Life Talking

Meshuggah – Chaossphere

Mudvayne – LD50

Killswitch Engage – Alive And Breathing

Brian Culbertson – Modern Life

Nevermore – Dead Heart In A Dead World

Pat Metheny – Travels

Dillinger Escape Plan - Irony Is A Dead Scene

Den nye skive med Lamb Of God er også fed, jeg kunne fortsætte, 3 er slet ikke nok.

Mange tak fordi du har brugt tid på at svare på mine spørgsmål, de sidste ord er dine

Tak fordi du hjælper Zero Hour med at få nye lyttere og tak fordi du støtter scenen \m/

 

Conducted 07-08-2003