steelprophet1_logo.jpg (13962 bytes)

Steel Prophet har igennem årene opbygget sig et ganske pænt navn og ry. Men efter det forrige album forlod vokalist Rick Mythiasin bandet. Hans afløser hedder Nadir D'Priest og er vel mest kendt fra L.A. bandet London, der i sin tid talte mange "to be" prominente herrer. Deres nye skive "Beware" er lige på trapperne og i den forbindelse ringer Nadir til undertegnede fra en telefonboks, med dertil hørende lydproblemer og telefonkort der løber tør.

I er snart klar med jeres nye album "Beware", hvad forventer du fra det

Jeg forventer at folk giver det en chance og lytter til det. Og forhåbentligt bliver det noget som folk kan lide. Jeg er jo den nye fyr i byen, som skal bevise noget. Den forrige vokalist (Rick Mythiasin, red.) har jo allerede opbygget et ry og en fanskare, den skal jeg prøve at vinde over på min side, og sådan noget er altid svært.

Hvordan har pressen modtaget albummet

Jeg har ikke set så mange anmeldelser endnu. Der var et tysk webzine der gav os 2/6 tror jeg nok, det er okay. Jeg kan ikke læse tysk, så jeg ved ikke hvad der er skrevet. Men jeg har også lavet et par interviews, så der er da interesse omkring os.

Dette er dit første album med bandet, er du tilfreds med udfaldet

Yeah, det er jeg stort set. Jeg kom med i bandet for cirka 1½ år siden, da jeg mødtes med Steve Kachinsky (guitar) for at se om vi klikkede. Både personligt og musikalsk, og det gjorde vi. Vi lavede et 3 tracks demo og fortsatte derefter med at skrive musik. Hvad angår albummet så er jeg tilfreds til det punkt, at vi brugte tiden i studiet som vi kunne. Man kan altid bruge mere tid til de forskellige ting, sådan er det. Der er altid noget man gerne lige vil ændre og så videre. Men vi fik det gjort og nu er albummet snart ude.

Hvad bringer du til Steel Prophet

En ny og frisk vokal, det er næsten som en ny start for bandet. Derudover bringer mit eget feel til bandet og min positivitet. Det hele er forhåbentligt noget som folk kan lide udfaldet af.

Hvordan endte du i bandet

Well, jeg hørt at Steve ledte efter en sanger og jeg ringende til ham og mødte ham, og så gik det ellers slag i slag derfra.

steelprophet.jpg (34657 bytes)

Steel Prophet leverer noget meget melodisk og traditionelt power metal, hvad finder du appellerende ved det

Det ved jeg ikke.. Det er den gamle metal stil, den er fed. Jeg kan lide det, og det tror jeg også at folk kan.

Er det ikke en god base at bygge din vokal på

Yeah, det er det. Jeg er meget glad hvad det angår. Well, jeg har faktisk arrangeret det meste af musikken, så det kunne komme til at passe til min stil. Steve sendte mig en masse brudstykker af musikken, som jeg så arrangerede så de passede til min sang.

Var det meningen fra starten af at din vokal skulle blive sådan en stor del af bandets lydbillede, som den er blevet

Well, da Steve skrev musikken vidste han ikke at det ville ende sådan her. Jeg har jo brugt et års tid på at arrangere musikken, så den ville passe til min vokal. Så det er jo egentligt naturligt nok, at det endte som det gjorde. Jeg var nødt til at gå ind og sætte mit præg på bandet fra starten af. Bandet blev etableret med en anden vokalist. Men jeg vil ikke følge i hans fodspor, det er ikke min stil, jeg vil synge som jeg synger. Derfor måtte vi også ændre lidt på bandets musikalske udtryk, ellers ville det ikke passe sammen. Det håber jeg virkeligt at bandets fans ville kunne forstå.

Hvor meget tid brugte du på at tænke over tilbuddet fra Steel Prophet, før du sagde ja

Det ved jeg ikke, et par uger eller sådan noget. Jeg mødtes med Steve og vi følte hinanden på tænderne og ja det var ikke en svær beslutning at tage.

Hvor er det største marked for jeres musik

Det er helt sikkert Europa, det er det vigtigste marked for os. Det støtter os meget mere derovre. Sådan har det også været for mig personligt igennem tiden, der har altid været flest i Europa end herovre.

Er det derfor at i valgte at signe med Massacre Records, efter at jeg kontrakt med Nuclear Blast udløb

Ja, det er en del af det. Men Massacre kom også med det bedste tilbud, samtidig med at de tror på os som et band. Vi havde nogle labels inde over, men ingen virkede så interesserede som Massacre. De er også kendt for at støtte deres bands godt, og sørge for at hvert enkelt band og udgivelse får masser af opmærksomhed. Det er det rette label for os, det er jeg helt sikker på.

Bandet er temmelig stort herovre, men hvordan går det i staterne

Vi har en temmelig stor fanskare herovre, i hvert fald indtil dette album bliver udgivet, haha. Hvad der sker når det nye album rammer gaden, ved jeg ikke. Jeg håber da at bandets fans tager mig til dem.

Er det korrekt at traditionelle heavy/power metal scene er vokset betydeligt ovre ved jer, de seneste par år

Ja, det er det. Den har aldrig rigtigt været død som nogle siger, den har bare været godt gemt væk i undergrunden. Men nu er den på vej op igen, folk tør at stå ved hvad de kan lide og det er sgu fedt. Musikken er ved at få respekt blandt fans og pladeselskaber igen.

 

Conducted 13-07-2004