Prototype fra Los Angeles leverer tunge thrashede numre, hvori der er spundet melodiske progressive elementer. En fed stil som der ikke er mange bands der praktiserer og endnu færre der mestrer. Det gør Prototype og deres første europæiske udgivelse "Trinity" er sgu en fed skive som rykker. Jeg fil stablet et interview på benene og guitarist Kragen Lum svarede velvilligt på mine spørgsmål.
Hvordan står det til i Los Angeles nu om dage, har i stadig en fed og blomstrende metal scene
Metal scenen i Los Angeles er ved at ændre sig til det bedre, men den er ikke i nærheden af at være så god som i Europa. Desværre er der en masse folk herovre, der har mere travlt med at følge trends, i stedet for at lytte til det de kan lide. Prototype prøver i hvert fald på at genoprette integriteten af Los Angeles musik scene, haha!
Vil du venligst introducere dig selv, fortælle os hvorfor du spiller metal og hvordan dit metal eventyr startede
Jeg er Kragen Lum, guitarist i Prototype. Det hele startede da jeg var 8 år gammel og hørte AC/DCs "Back In Black" i radioen. Derfra var jeg hooket på tungt musik og måtte have en guitar. Jeg elsker lyden af metal når det er velspillet. Bands som Metallica, Megadeth og Slayer gjorde at jeg lærte meget om guitar spillet i mine teenageår. Derudover gav de nævnte bands mig også lyst til at skabe noget innovativt metal. Og det er det jeg gør med Prototype.
Det vil også være fedt med en introduktion af resten af bandet og en lille opsummering af deres stærke og svage sider
Vince Levalois er vokalist/guitarist i bandet. Min gode ven Vince og jeg har nu spillet sammen i 13 år. Han er en god rytmeguitarist og vokalist og så har han en evne til at finde unikke ideer og ekspandere bandets lyd. Kirk Scherer er Prototypes bassist, han har været med i bandet i 4 år. Han har bragt sit solide basspil og sin fede scene optræden med i folden. Kirks spil kan bedst beskrives som meget solidt og melodisk. Trommeslager Sam Aliano er det nyeste medlem i Prototype. Han har kun været med i nogle få måneder. Hans spil har rødder i jazz-fusion og progressivt rock. Hans gode trommeteknik og analytiske egenskab er en velkommen tilføjelse til Prototype.
I er nu klar med den europæiske udgivelse af jeres album "Trinity", hvordan er det indtil videre blevet modtaget i Europa
Indtil videre har den Europæiske presse modtaget albummet rigtigt positivt. Vi har været heldige og fået nogle gode anmeldelser af "Trinity" og det vil forhåbentligt fortsætte. Vi er meget glade for at være på Massacre Records og for deres promotion af albummet i Europa. Nu skal vi bare derover og spille nogle koncerter!
Hvordan er albummet blevet modtaget i USA og ved du hvor mange skiver i har solgt
Det er svært at sige hvor godt det er gået med "Trinity" herovre. Desværre er selskabet der udgav albummet, mere eller mindre holdt op med at eksistere. De udgav albummet og smed så håndklædet i ringen, så vi stod uden nogen som helst promotion i USA.
Hvordan har du det selv med albummet nu om dage
Vi er alle i bandet meget stolte af albummet. "Trinity" blev indspillet af os, med vores eget udstyr, i vores eget studie. Vi er meget tilfredse med udfaldet, især når man i baghovedet har, at det er lavet uden nogen som helst label-støtte. Vi er stadig meget glade for at spille numrene, hvilket er fedt!
Jeg går ud fra at i har skrevet en masse materiale siden at i udgav "Trinity", så er materialet på "Trinity" lig med den standard i ligger for dagen nu
Vi har faktisk en EP indspillet med numre, skrevet i samme periode som "Trinity". Den mangler bare at blive mixet. Derudover har vi lavet materiale til den næste fuldlængde skive. Indtil videre lyder materialet helt utroligt. Vi har skrevet materialet på vores 7-strengede guitarer, så det kommende album er tungere og mørkere end "Trinity". På samme tid er det også mere melodisk og varieret. Vi kan ikke vente med at færdiggøre materialet og få det indspillet.
Hvor meget har bandet udviklet sig siden i færdiggjorde "Trinity"
Jeg tror at Prototype fortsætter med at udvikle og forbedre sig hele tiden. Vi tilføjer altid et eller andet til lyden, men holder os stadig til den stamme bandet bygger på. Vi prøver hele tiden på at udfordre os selv, så vi ikke kommer til at gentage det vi har gjort.
Bandet startede ud som thrash bandet Psychosis, hvad skete der og hvorfor ændrede i navnet
Det var en kombination af mange ting. Vi modtog et brev fra et andet band ved navn Psychosis, som var på Massacre Records, som påstod at de havde retten til navnet. Vores musik havde også udviklet sig og vi havde skrevet noget materiale som blev til den første Prototype demo "Seed". Da musikken ændrede sig, synes vi ikke længere at navnet Psychosis passede til os. Så vi løste 2 problemer med et hug. Ved at give bandet et nyt navn, som også repræsenterede den musik vi ville lave. Det var Vince der kom på Prototype, og det blev så vores bandnavn.
Hvad gjorde så stort indtryk på jer, at i ændrede stil for "normalt" thrash til en hybrid af thrash, progressivt melodisk metal, som er det i leverer nu
Der var visse bands vi var vilde med på daværende tidspunkt, som begyndte at inkorporere progressive elementer ind i deres musik. Bands som Forbidden og Death udforskede nogle nye områder. Vi ville også inkorporere ideer, vi havde fået fra andre bands som Rush og Dream Theater. Jeg tror det personligt for mig, var dengang jeg hørte Cynics "Focus" album. Det gjorde at jeg fik lyst til at udforske nye områder. Originaliteten på det album blæser mig stadig omkuld. Vi lytter til meget forskelligt musik i bandet. Alt fra jazz-fusion til klassisk og vi vil inkorporere det hele i vores musik.
Hvorfor holder i ved Thrashen
Vores rødder ligger i thrashen. Det er en rå kvalitet over det, som vi elsker. Vi har altid nydt at lytte til og spille dræber thrash guitar riffs. Det vil altid være en del af vores lyd, på den ene eller anden måde.
Hvordan er jeres deal med Massacre Records, kommer i til at udgive flere albums på selskabet
Det går rigtigt godt med Massacre. De licenserede "Trinity" fra os og vi er meget glade for deres promotions arbejde i Europa. Vi håber at vi også kommer til at udgive vores næste album på Massacre.
Hvad forventer du fra selskabet
Den vigtigste opgave et label har, et at sørge for at et band for så meget opmærksomhed som muligt. Det sker igennem promotion, anmeldelser, interviews, radio airplay, og selvfølgelig at sælge musikken til bandets fans. Indtil videre så har Massacre været gode til det.
Hvad forventer du dig af den europæiske udgivelse af "Trinity"
Vi ser på "Trinity" som en introduktion af Prototype. Med "Trinity" vil vi introducere de europæiske metal fans for Prototype og få dem gjort interesserede i bandet. Det er fundamentet for bandet vi skal ligge med albummet, det er med det vi kan komme ud til folk i Europa.
Hvornår er i klar med en ny udgivelse. Jeg er rimelig sikker på at folk gerne vil høre mere fra jer, efter at de har hørt "Trinity"
Vi håber på at vi kan indspille et nyt album senere i år, og så udgive det tidligt næste år. Vi vil så gerne udgive et nyt album, vi kan næsten ikke vente!
Er der en europæisk tour i vente
Ikke på dette tidspunkt. Vi håber at "Trinity" kan åbne nok døre til at vi kan komme til Europa og spille live.
Hvor er det største marked for jeres musik, i USA eller i Europa
Europa er helt sikkert det største marked for vores musik. Europæiske metal fans er meget open-mindede og loyale over de bands de kan lide. Vores fans hjemme i LA er fede, men metal scenen i Europa er bedre.
Betyder jeres signing med Massacre jeres gennembrud
Massacre udgivelsen af "Trinity" er helt sikkert det første skridt hen imod et gennembrud. Vi vil bare have at vores fanbase vokser fra album til album. Når vi udgiver vores næste album, vil vi gerne på tour i Europa og sørge for at alle kommer til at kende Prototype.
Hvordan synes du fremtiden for Prototype ser ud for tiden
Vi har arbejdet hårdt for at få vores musik med på kompilationsalbums, tribute skiver og med i videospil. Vi skriver og spiller musik for vores egen skyld med integritet. Forhåbentligt kan folk se og høre at det er ærligt og originalt metal. Fra vores perspektiv, kan Prototype kun blive større i fremtiden.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiden med de danske metal hoveder
Det vil jeg hellere end gerne. Det er godt nok svært at snævre det ind til 3, men her kommer de
Cynic Focus
Forbidden Twisted Into Form
Ozzy Osbourne Diary Of A Madman
Tusinde tak fordi du har brugt tid på at svare på mine spørgsmål. Det sidste ord er dit!
Tak for det gode interview! Den europæiske version af "Trinity" har 2 eksklusive bonusnumre, som ikke findes andre steder. For mere information og for at høre lidt musik, kan du tjekke vores websites ud: www.prototypeonline.com og www.intromental.com/prototype. Hjælp os venligst med at sprede ordet om Prototype!