Tidligere på året udkom Seven Witches' nye skive "Passage To The Other Side". Det var mit første møde med bandet og fuck hvor blev jeg blæst væk af den alt for fede og hårdtslående heavy metal. Og med et band bestående af mastermind og guitarist Jack Frost, bassist Joey Vera, sanger James Rivera og trommeslager Brian Craig, så er succesen hjemme. Så da chancen byder sig for en snak med Jack Frost, bliver der straks slået til og det kom der dette ud ad!
Hvordan vil du beskrive dit nye album
Det er det bedste jeg nogensinde har lavet. Det er et kæmpe skridt op ad stigen musikalsk, bandmæssigt og hvad angår teksterne. Det må være højdepunktet på min karriere.
Hvilke ideer havde du om det nye album, da du startede med at lave materiale til det
Jeg ville lave det bedst mulige album. Jeg havde ingen direkte ideer, der skulle bare laves god musik. Jeg havde ingen mål med min sangskrivning.
Blev albummet som forventet
Det kunne ikke være bedre, det er helt utroligt. Jeg kunne ikke i min vildeste fantasi have forstillet mig at vi kunne have lavet noget så fedt.
Jack Frost
Hvordan lykkedes det dig at samle sådan er kompetent band, som du har gjort og hvordan fandt du af at du havde brug for Joey Vera, Brian Craig og James Rivera i Seven Witches
Jeg har kendt Joey Vera i seks år og vi har ofte snakket om at lave noget sammen. Han producerede jo også det forrige Seven Witches album. Jeg har kendt James i evigheder og han er jo den perfekte sanger. Og Brian kender James og så var bandet på plads.
Hvor meget indflydelse havde de andre på sangskrivningen
Vi har alle haft indflydelse på sangskrivningen, vi har arbejdet sammen som et rigtigt band.
Er det nuværende line up, det endelige for Seven Witches
Det håber jeg, de er sgu suveræne til det de gør og så er de nogle fede fyre.
Hvorfor fortsætter du med Seven Witches, hvorfor valgte du ikke den lette løsning. Og opløste bandet efter alle line up problemerne
Det er min baby. Når den får problemer, må man kæmpe for den og løse dem. Musikken er mit hjerte og min sjæl. Jeg er nødt til at bringe min passion ud til folk. Og så er det, det eneste jeg kan.
Hvad vil du fortælle dine lyttere med din musik
At metal ikke er dødt. Jeg vil aldrig vende ryggen til scenen, jeg vil fortsætte med at skrive godt gammeldags power metal.
Du har altid spillet i en del bands, hvorfor har du behov for at skrive og spille musik hele tiden
Det er min narkotika, jeg er afhængig af det. Det er derfor jeg lever, det er den luft jeg ånder.
Hvor finder du inspiration og hvordan fornyr du dit spil efter så mange år som guitarist
Hver evig eneste dag finder jeg en ny kilde til inspiration. Jeg kan få inspiration til musik, når jeg laver en kande kaffe om morgenen. Jeg finde noget når jeg kører i min bil. Det dukker bare op.
Hvem er dine guitar helte
John Sykes, Tony Iommi, Ritchie Blackmore og Zakk Wylde. Intensitet, det er intensitet jeg leder efter, folk skal spille intenst.
Jack Frost
Hvad inspirerer dig når du skriver musik
Det svinger meget, hvis jeg har haft en pisse dårlig dag, så ender det med at jeg skriver noget aggressivt musik. Og hvis jeg har haft en god dag, så ender musikken med at blive hymne. Jeg sætter mig aldrig ned og siger, nu skal jeg skrive sådan et nummer. Jeg lader det komme naturligt.
Du præsenterer et bredt udvalg af heavy metal på din nye skive. Er det vigtigt for dig at vise hvad du kan både som komponist og som musiker
Jeg er meget naturlig, jeg kan lide at være mig. Og de andre medlemmer i bandet kan lide at være dem selv. Og når vi alle er så afslappede og naturlige, så ender det som det gjorde på albummet.
Hvordan har heavy metal scenen det i USA
Den har det rigtigt godt. Der er tons af bands og folk som der støtter dem. Vi har lige været på tour med Symphony X og der rendte både børn og ældre mennesker rundt i vores t-shirts, det er sgu fedt.
Det var dig selv og Joey Vera som producerede albummet, hvorfor valgte i at gøre det selv
Hvorfor ikke, resultatet blev godt og jeg tror ikke vi kunne have gjort det bedre med hjælpen fra en udenfor bandet.
Du har nu selv produceret alle dine albums, ville det ikke være sundt at få input af en udenfor bandet engang imellem
Det tror jeg ikke. Først vil man prøve at ændre min musik og min spillestil. Jeg ved bedst selv hvordan det skal lyde. Derudover så er det svært at lære en gammel hund nye tricks.
Har nogle nyheder fra de andre bands du medvirker i
Yeah, for tiden så er The Bronx Casket Company på is, jeg ved sgu ikke hvornår det bliver genoplivet igen. Der kommer en ny skive med Soho sent på sommeren i år. Der er også noget nyt Rob Rock på trapperne og måske skal jeg også til at spille for Virgin Steele.
I går aftes deklarerede Bush krig imod Irak, hvis Saddam og hans sønner ikke forlader landet indenfor 48 timer, hvad synes du om hele situationen
Det er sørgeligt at vi er nødt til at gå i krig, hvorfor kan vi ikke bare have fred. Men nogle gange er krig nødvendigt og den eneste løsning.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiden med os
Kansas Point Of No Return
Judas Priest Sad Wings Of Destiny
Annihilator Set The World On Fire
Tak for snakken, hvis du har en afsluttende bemærkning, så er tiden inde
Tak for støtten i alle årene, jeg håber ikke at i bliver trætte af mig, for det varer længe inden at jeg forsvinder! Haha!