Siden The Forsaken's første album "Manifest Of Hate" har de gæve svenskere fået lidt plads, på disse mørke sider, ved hver plade udgivelse. Og så længe de opretholder kvaliteten eller leverer en skive lidt federe end den sidste, som de har gjort med deres nyeste opus "Traces Of The Past. Er der vel ingen grund til at bryde den tradition. Endnu engang er det guitar monster Patrik Persson som har svaret på spørgsmålene.

Der kan ikke gå et år uden en udgivelse fra The Forsaken, hvordan kan det være, og hvordan opretholder i den artistiske ånd, når i samtidigt med at lave musik også spiller en del live osv.

Well, den artistiske ånd er noget der kommer og går og nogle gange tager det lang tid at få inspiration. Normalt er det sværest for os at starte med at lave musik, når vi lige har indspillet. Da vi på det tidspunkt altid sammenligner, vores nye materiale, med det vi lige har indspillet. Og af en eller anden grund vil vi gerne have at det nye musik, lyder lige så godt som det gamle, hehe. Derudover er man rimeligt mættet med musik, efter at have lyttet til ens eget musik, i 3 uger i træk. Personligt er jeg meget træt af death metal efter indspilningen, og kan ikke lytte til noget musik, der bare minder det mindste om vores. Efter at have indspillet "Traces Of The Past" søgte jeg tilflugt i det nyere Paradise Lost materiale. Og det virker, for lige så stille og roligt, vender lysten og viljen til at lave musik tilbage. Inspirationen er altid vendt tilbage til os i tide, så vi har nået at få vores albums færdige til tiden. Og til "Traces Of The Past" formåede vi at lave 12 numre klar.

Vi har ikke været så aktive på live fronten, udover vores tours. Men selvfølgelig er en tour også ødelæggende for sangskrivningsprocessen. Da vi før touren, bruger en måned på at øve op til den og derefter turnerer i måned eller lignende. Og så skal man lige have lidt tid til at blive "normal" når man kommer hjem. Al den øl, head banging, løften på tungt udstyr, ødelægger en og det tager normalt lidt tid at komme ovenpå igen.

Jeg synes jeres diskografi er temmelig imponerende, ikke mange bands har udgivet 3 så kraftfulde, knusende og rimeligt forskelligt lydende albums, i løbet af 3-4 år, hvordan har i klaret det

Jeg ved det ikke. Som jeg sagde før, inspirationen kommer og går. Nogle måneder er man fyldt med ideer og andre er der intet der virker. Og man begynder at betvivle ens evner til at lave musik. Måske har det noget at gøre med ens humør. Jeg gad godt vide hvad der ligger til grund for inspirationen. For i nogle måneder kommer jeg på mere godt materiale, end jeg har gjort på et halvt år. Men jeg har aldrig fundet ud af hvad der trigger det.

Den eneste negative ting ved at udgive albums så hurtigt efter hinanden som vi gør, udover at være bange for ikke at blive færdig til tiden, er at der altid er et par usikre numre. Nogle numre som man ikke helt er sikker på er gode nok. Man bliver altid overrasket når man indspiller, for nogle numre vokser altid i studiet og nogle lyder ikke så godt som de gjorde i øve rummet. Jeg tror det tager nogle måneder for at fordøje en sang, så man kan se objektivt på den og dømme den retfærdigt. Personligt er jeg glad for alle vores numre, vi ville aldrig indspille et nummer vi synes var dårligt. Men på den anden side, der er altid en håndfuld numre på et album, som lader til at være bedre end resten. Men lave et album med rene killer numre er ikke let, men med lidt mere tid til hvert album, håber vi på at kunne klare det. Det handler bare om at løfte standarden et lille hak.

Hvordan har du det med jeres nye album

Jeg er totalt tilfreds med det. Før vi gik i studiet, var jeg ikke helt tilfreds. Men det havde noget at gøre med at jeg ikke havde fordøjet numrene ordentligt. Jeg synes det meste af materialet lyder 1000 gange bedre, end det gjorde i øve lokalet.

Hvad forventer du dig af albummet, vil det klare sig bedre end jeres 2 forrige skiver

DU kan forvente hver en bid af den samme aggression og brutalitet fra de 2 forrige skiver, men med lidt mere varierede numre. Nogle numre er mere melodiske end dem på "Arts Of Desolation’", men der er også nogle der er mere knogleknusende end nogle af numrene på det nævnte album. Alt i alt så dækker albummet et større stykke af metal spektret end de 2 forrige albums. Det var også det vi prøvede at opnå hvad angår arrangementerne. Vi har ikke kontrol med, hvilken slags musik der kommer ud af os, men vi kan gøre vores bedste for at forme det bedste som vi kan. Og på det nye album, prøvede vi at vælge alle andre, end den indlysende mulighed.

Albummet er navngivet "Traces Of The Past" og albummet er det tungeste og mest old school lydende i har lavet. Har i gravet alle de gamle svenske death metal klassikere frem eller hvordan kom i frem med musikken og lyden på albummet

Selve lyden har vi ikke haft noget at gøre med, det er udelukkende Tommy Tägtgren’s fortjeneste. Jeg ved virkeligt ikke hvordan skiven endte med at lyde som den gør. Selvfølgelig giver vi Tommy hints og meninger, men når dagen er slut, er det ham der har lavet alt det hårde arbejde. Hvad angår musikken, lytter jeg faktisk ikke til så meget musik, under den kreative periode, så det ved jeg ikke rigtigt.

Hvordan blev i inspireret til at skrive death metal med inspiration fra den gamle skole, efter at have udgivet et par temmelig moderne lydende death metal skiver

Jeg vil ikke sige albummet er så gammeldags igen. Okay nogle af de mere brutale numre som ’God Of Demise’ og ’Glitches Will Tell’ er temmelig old school. Men på den anden side, så har vi hørt så mange forskellige meninger om albummet. Nogle synes albummet er mere melodisk end tidligere, nogle at det er mere teknisk og nogle der synes det er mere brutalt. Vi har faktisk haft en anmelder som sagde at det nye album, er mindre brutalt end "Arts Of Desolation" og at sporene efter death metal, var helt forsvundet. Så jeg ved ikke rigtigt, vi har aldrig rigtigt skubbet vores musik i den ene eller den anden retning. Men på den anden side har vi altid været inspireret af både ældre bands og nutidige.

Det er let at høre influenserne fra den klassiske svenske death metal scene på det nye album, hvilke af de "gamle" bands nyder du selv at ryste håret til

Jeg tror at de bands der tiltaler mig mest, fra den era, er Hypocrisy, Entombed og Dismember. Simpelthen fordi det var de bands jeg lyttede til, da jeg først begyndte at udforske death metallens verden. Jeg synes stadig at "Obsculum Obscenum" er et af de mest brutale albums nogensinde. Ikke fordi Hypocrisy nødvendigvis spiller mere brutalt musik, end nogle af bandsene i dag, men det album har en helt speciel atmosfære, som de fleste brutale bands i dag, ikke formår at opnå. Også de subtile melodier der dukker op her og der, hjælper med at give albummet noget helt specielt. Dismember er ikke et band jeg kan lide i dag, jeg synes deres seneste forsøg har været temmelig svage. Men deres debut skive "Like An Everflowing Stream" er ikke mindre end suveræn. Entombed er et andet band som jeg ikke rigtigt forstår i dag. Det har udgivet det ultimative death n’ roll album med "Wolverine Blues" og det har de ikke overgået endnu. Deres 2 første skiver var også killer.

Hvilket svenske death metal album ser du som det mest klassiske

Af en eller anden grund vil jeg sige Entombed’s "Left Hand Path". Ikke fordi det er det bedste album fra den periode, men det er simpelthen det album der dukker op i mit hoved, når jeg tænker "klassisk death metal".

Det lader til at i har været i helvede for at finde den knusende og tunge guitarlyd, og lidt dybere for at finde killer vokalen fra Anders Sjöholm, hvordan vil du forklare den knusende tunghed fra guitarerne og helvedes vokalen fra Sjöholm

Guitarlyden lød slet ikke sådan i studiet. Den var fed og tung, men det var først da jeg lyttede til albummet, på et almindeligt stereoanlæg, at den knusende lyd var der. Ting lyder altid anderledes i studiet, da udstyret der, er af bedre kvalitet end de fleste stereoanlæg.

Hvad angår vokalen, så øvede Anders ikke nogle af numrene med os før vi gik i studiet, så det må være rimeligt spontant. Også det faktum at han var alene i studiet, da han indspillede vokalen, hjalp meget. Der var ingen pres på ham og han kunne eksperimentere alt det han ville. Det blev det dog lidt for meget, da han til sidst forstrak stemmebåndet, efter, den første aften, at have indspillet vokal 6 timer i træk. Derefter kunne han ikke synge i en uge.

I har endnu engang været i The Abyss med Tommy Tägtgren og igen har han lavet en perfekt lyd til jer. Hvad kan i lide ved hans arbejde og hvorfor bliver i ved med at vende tilbage til ham

Well, du sagde det selv, han laver god lyd hver gang. Men vigtigere, vi kan lide at komme derop og har det altid fedt deroppe, når vi indspiller. Jeg har faktisk ikke hørt meget af hans andet arbejde, udover det som han bruger som reference materiale i studiet.

Vi fortsætter med at bruge ham igen og igen fordi indspilningen af et album, er en meget følsom proces. Der er meget pres på bandet, man skal leve op til sit bedste. Og hvis man ikke føler sig tilpas i studiet eller sammen med produceren, vil resultatet blive derefter. Der er helt sikkert mange gode studier, men som man siger: Hvis det ikke er i stykker, så lad være med at ændre det.

I har valgt at lave et cover af et af de bedste Metallica numre ’Blackened’, en knusende og fed version, men hvorfor valgte i netop det nummer og hvad betyder Metallica for jer

Vi valgte nummeret, for som du selv siger, det er et godt nummer. Men også et nummer som vi kunne lave til vores eget. Det føles ikke som om at det er malplaceret på albummet, når man sammenligner det med resten materialet på albummet. Jeg synes det er utroligt at det gamle Metallica nummer, kan ændres til at lyde moderne uden at ændre det ret meget. De har lavet en masse gode numre, men ’Blackened’ er helt sikkert en af deres mørkeste sange. De var helt sikkert forud for deres tid, sørgeligt at de nu er et band der prøver at komme på forkant med tidens musik…. Alle har et band som var skyld i deres musikalske vækkelse. Og for mig var det Metallica, hvad angår metal musikken. Det var det band der gjorde mig interesseret i at lytte og kreere metal, så Metallica er stadig en stor influens i min underbevidsthed.

Nummeret ’First Weapon Of Choice’ slutter på en rigtigt "Metallica måde", en perfekt opbygning til ’Blackened’, er det meningen, hvordan kom i på den melodiske slutning på nummeret

Yeah, det lyder temmelig godt ikke, huh? Det var dog ikke planlagt… Outro’en på ’First Weapon Of Choice’ var originalt kortere, men vi optog omkring et minut med trommerne til fade-out, fordi vi før har haft problemer med korte outro’er. Og en mørk aften hvor jeg var led og ked af at spille video spil og se porno film, endte jeg med at lege med mig selv (med min guitar selvfølgelig, hvad troede du?) i studiet. Jeg eksperimenterede lidt og indspillede noget af det og til sidst lød det fedt og vi endte med at bruge det. Derudover var det ikke meningen at Metallica coveret skulle med på albummet. Men det endte med at blive så godt, at vi ikke ville have at det skulle ende som et obskurt bonus track. Derudover synes vi også det ville være fedt at give det til de europæiske metalhoveder, da det altid er de japanske der får de fede cover numre, på deres versioner af albummene.

Jeg har endnu ikke læst teksterne til det nye album endnu, men når jeg ser på sangtitlerne, men umiddelbart er der en rød tråd imellem de 2 første albums, hvad angår temaer. Men det har ændret sig på det nye album, det lader til at "Traces Of The Past" berører nogle nye temaer, vil du fortælle lidt om teksterne

Der er nok en anden vinkel til nogle af teksterne, da Anders har fået frihed til at skrive dem alle sammen. På de sidste 2 albums har Anders og Nicke (Grabowski, trommeslager, red) deltes om at skrive teksterne. Og da de ser forskelligt på tingene, har dette album et lidt andet syn på tingene, men der er stadig en rød tråd igennem albummet. Konceptet bag albummet og titlen, er at historien hele tiden gentager sig selv. Altså verden er fanget i en nedadgående spiral hvor hadet er ved at vokse sig så stort at det til sidst vil dræbe verden. Teksterne giver ikke et svar på hvordan vi kan hjælpe os selv, de siger at der ikke er et håb og at det er for sent, alle de forkerte beslutninger er taget.

Selvfølgelig er det kun min tolkning af teksterne, måske ville Anders have en hel anden mening frem.

I skal på en europæisk tour til foråret, er der nogle datoer fastsat endnu og kommer i til Danmark denne gang

Der er en tour på tale, men der er ikke noget der er helt sikkert endnu. Desværre er der ikke nogle danske dates denne gang, men vi skal spille i Malmö og Helsingborg, hvis alt går som det skal, så alle danske metal heads skulle tage over Øresunds broen, så kan vi få en gang seriøs druk og metal.

Hvilke skiver lytter du meget til for tiden

Her på det seneste, har jeg været mere til power metal end death metal. Jeg er helt vild med det senest Blind Guardian album "A Night At The Opera", på grund af den sofistikerede sangskrivning og arrangementerne. Et meget pompøst og brillant album.

Tak fordi du har svaret på endnu et interview fra min hånd, 3 er vi nu oppe på, en rar tradition, haha… Nu er det op til dig at slutte interviewet i bedste svenske death metal stil

Tak fordi du vil have dette interview. Måske kommer vi til at fejre et 10 interviews jubilæum engang, huh?

Alle danske metal hoveder som er i humør til skånsk jävla ondska skulle tjekke vores nye album ud og komme forbi, når vi spreder hadet!