CORPUS MORTALE
Så er det endeligt sket... Et af Danmarks, ja verdens, mest talentfulde death metal bands er endeligt blevet signet af hollandske Neurotic Records. Og har fået deres første fede fuld længde "With Lewd Demeanor" smidt på gaden. I den anledning fik jeg hanket op i vokalist/bassist Martin Rosendahl og her svarer han på hvad der er sket i og med Corpus Mortale de sidste par år!
Martin Rosendahl i front, Nicholas Maschøln, trommer i baggrunden
Så er i endeligt klar med jeres første fuldlængde skive, hvordan føles det
at have den på gaden
Det føles rigtig godt! Vi har jo kæmpet en lang kamp for det, så
nu hvor alt er faldet i hak er vi bare super tilfredse!
Jeg må sige at det er en rigtig fed skive i har fået stykket sammen,
hvordan har i det selv med materialet derpå
Tja... Noget af det gamle(det fra "Succumb..."!) er vi jo ikke så glade for
længere, men resten er helt sikkert noget vi kan stå inde for. Sangene er
skrevet mellem sommeren 1999 og efteråret 2002 så det er klart at vi finder
nogle af de ældre numre temmelig outdatede! Men sådan tror jeg de fleste har
det med deres debut!
Umiddelbart lader det til at i allerede har fået kanon respons på "With
Lewd Demeanor", er det rigtigt
Vi har kun set 4-5 reviews i skrivende stund, og de har alle været gode, så
indtil videre ser det godt ud!
Hvad forventer i selv fra albummet
At folk får øjnene op for at der findes andet i dødsmetal end blast beats
hele vejen! Og selvfølgelig at Corpus Mortale får
noget positiv omtale, der kan få os videre fra det nuværende niveau!
I er blevet signet, som det første band, på det nye hollandske label
Neurotic Records, hvad kan du fortælle om det selskab
Det er et datter selskab til Unique Leader, grundlagt af Ruud(Label manager
for Unique Leader i Europa). Han syntes at der var mange der sendte ham
materiale han godt kunne lide, men som Unique Leader ikke var interesseret
i, så derfor fik han ideen til Neurotic. Vi kom i kontakt med ham gennem
Sigtyr(Exmortem, Pestifer Rec.etc.) som mente han kunne udrette noget for
os! Det gjorde han! Label, cd og t-shirt fik han op og stå på tre uger!
Hvordan er jeres deal, skal i udgive flere skiver på Neurotic
Dealen er således at han har ret til at give et tilbud på opfølgeren inden
vi sender ud til andre, derudover er der intet bindende hvilket jo egentligt
er positivt da vi kan risikere at få et bedre tilbud andetsteds næste gang!
Hvad forventer i af selskabet
Vi forventer at han holder hvad han lover! Dvs. promoer ud til alle blade,
radio stationer og festivaller. Plus annoncering og interviews i diverse
blade! Han er super god/hurtig til at give os svar, og det lader til han har
nogle gode kontakter. Men nu må vi se!
Kan du selv forstå at i ikke er blevet samlet op af et større selskab? I
leverer jo death metal noget mere interessant end så mange andre signede
bands!
Nej... det kan jeg ikke! Folk fra diverse blade har i årevis undret sig over at
vi ingen plade deal fik! Og da vi har sendt hundredvis af promoer ud til
selskaber, kan det jo ikke være os der har været for lade! På den anden side
er jeg glad for at vi først fik en debut ud nu. Havde det været for 2-3 år
siden havde numrene nok ikke været af samme kvalitet!
Materialet til "With Lewd Demeanor" blev indspillet for snart et år
siden,
hvad er der sket i bandet siden
Ikke det helt vilde! Vi har shoppet cd'en og forhandlet siden vi mixede
skiven! Skilt os af med et medlem og prøvet nogle nye, som ikke helt kunne
leve op til det!
Hvor står i henne musikalsk, nu om dage
Stilmæssigt ligger vi tæt på numre som Mass Funeral Pyre og Force Fed
Obedience, lydmæssigt er vi i gang med nogle eksperimenter da vi mener
specielt guitaren godt kan være en hel del ondere! Så Roar roder rundt med
nogle forskellige kabinetter og er desuden i gang med at bygge sin egen
pre-amp!
I bliver mere nuancerede for hver udgivelse, men også mere brutale og
nådesløse, hvordan vil du forklare den udvikling
Manglende evner! Haha... Det hænger sammen med at ting vi altid gerne har
villet lave, har været ud over vores evner! Men som årene går bliver flere
og flere ting mulige. Desuden er vi nogle typer som godt kan lide noget
intenst tråd så det er den vej vi går, og jeg kan godt love at det næste
bliver mindst lige så voldeligt som "With Lewd.."!
I har indspillet skiven i Starstruck med hjælp fra Anders Lundemark, og
det er der jo kommet et ganske godt resultat ud af? Er i selv tilfredse med
lyden, nu hvor i har haft noget tid til at lytte skiven godt igennem
Nja... Der er altid noget der kan blive bedre! Personligt kunne jeg godt ha
tænkt mig en lidt mere ondskabsfuld spadelyd. Og tammerne er heller ikke
helt optimale! Men alt i alt er det klart den bedste Corpus produktion til
dato!
Hvad vil i gerne ændre, hvis der da er noget
Vi ville gerne have undgået at Brian lagde guitar på da han var mildest talt
uoplagt under indspilningen! Heldigvis kunne Roar og Anders redde det meste!
Derudover er der et par numre som efter min mening ikke passer helt ind i
sammenhængen!
Hvad har det betydet for Corpus Mortale at Roar Christoffersen kom med i
rækkerne
Vores redning! Han kom ind ca. et år før indspilningerne og har spillet en
stor rolle i både sangskrivningen og i særdeleshed i produktionen af skiven!
Derudover er vi efter hans ankomst blevet så sammentømret som band som det
overhovedet er muligt, da vi alle har været venner i +10 år! Det giver noget
stabilitet som jeg sjældent har oplevet i andre sammenhænge!
Hvorfor er Brian Eriksen ikke med i bandet længere
Der er mange grunde! Også nogle som det ikke er nødvendigt at vade i, men
overordnet havde han store problemer med at få Corpus til at passe ind i
resten af sit liv! Og efter et halvt år med et mildest talt lavt engagement
måtte vi smide ham ud!
Han har nu fuldstændigt droppet guitar og metal, så det var nok bedst på den
måde! Ærgerligt da han var en af de bedste guitarister jeg har spillet med!
I har lige været på europæisk tour med blandt andre Konkhra, hvordan gik
det, hvordan reagerede folk på jeres materiale
Det var helt sikkert positivt! Specielt østlandene var meget begejstrede!
Skal i ud at spille Danmark tyndt ovenpå udgivelsen af skiven, Aalborg
skal vel snart væltes af jeres tordnende musik
Det er helt sikkert planen! Indtil videre er der 2-3 jobs i Københavns
området under planlægning, og selvfølgelig kommer vi også til Jylland på et
tidspunkt! Så Aalborg og 1000Fryd får nok snart et besøg!
Hvilke skiver lytter du meget til for tiden
Jeg har faktisk ikke købt så meget nyt de sidste måneder, men jeg har fået
kæmpe optur over Macabre's "Murder Metal", den er simpelthen for hård! Den
nye Morbid Angel skuffer mig imidlertid temmelig meget! Ellers hører jeg
altid meget Vader og Suffocation, dem bliver jeg aldrig træt af.
Mange tak fordi du har brugt tid på at svare på mine spørgsmål og tak for
endnu en fee skive? De sidste ord er dine!
Tak til Nocturnal Horde for at give os lidt plads! Tak til folk der støttede
os på touren! Tak til dem der støtter undergrunden! Og tak til jer der gider
læse dette! Hold øje med Corpus Mortale live shows nær jer! Kill...