Vi er os selv og spiller den musik vi selv vil lytte til
Uden kendskab til dette tyske band sprang jeg uvidende ud i at lytte til deres 3. album "PhorcefulAhead". Og der var sgu mange elementer ved den skive der rykker, især de klassiske power- og speed metal parter rykker i min bog, men der er sgu også lidt moderne snask inde over musikken. Så en kold aften ringer Symphorce/Brainstorm forsanger Andy B. Franck for at forklare sig over for undertegnede
Et nyt label og et nyt album, hvad forventer du af begge dele
Jeg håber at albummet får nogle gode anmeldelser. Derudover er det vigtigste selvfølgelig at vores fans kan lide vores nye skive, så jeg forslår at det prøver at lytte til albummet . Og det lader til at folk kan lide vores materiale, jeg har allerede fået en masse emails fra folk som kan lide skiven.
Fra Metal Blades side forventer jeg at få den support som vi ikke fik fra Noise Records. Vi fik rigtigt gode anmeldelser af "Sinctuary", men så skete der ikke mere. Jeg håber at vi kommer på tour, som opfølger på "PhorcefulAhead" og selvfølgelig en masse promotion.
Hvordan har du det med "PhorcefulAhead", er du tilfreds med albummet
Jeg har det ikke særligt godt med skiven, haha! Jeg synes at vi lyder som et rigtigt band nu, selvom jeg også til dette album har lavet det meste af arbejdet selv. Men til forhold til de tidligere skiver så hjalp både Cede Dupont og Dennis Wohlbold mig med at skrive musikken. Og jeg synes godt at man kan høre at musikken er skrevet af 3 personer og ikke bare en enkelt. Alle i bandet er meget tændte på at lave noget godt musik med Symphorce og det har givet indspilningen en masse energi og kraft.
Hvordan er jeres nye album sammenlignet med jeres 2 tidligere skiver
Som sagt lyder vi mere som et band nu. Musikken er lidt mørkere, jeg kan ikke selv lide at bruge ordet power metal om vores musik, vi byder på mere end det.
I har en meget tung og thrashy tilgang til jeres musik, hvordan endte det sådan
Det stammer fra en part af vores influenser. Vi lytter til en del forskelligt musik i bandet og det synes jeg godt at man kan høre på musikken. For eksempel så er jeg selv helt vild med gammelt thrash, hvorimod Dennis lytter meget til progressivt metal og Cede er til nu-metal. Så når vi skriver musik spiller de 3 stilarter meget ind på det færdige resultat. Jeg synes vi har vores egen lyd og det gør mig stolt, da jeg synes at der er mange bands som lyder ens nu om dage, især på den skandinaviske scene. Det er godt at have sin egen identitet og stil og det synes jeg at vi har opnået. Vær dig selv og kom som dig selv!
I inkorporerer også nogle moderne influenser i jeres musik, hvor kommer de fra
Vi lytter alle til lidt moderne musik, men især Cede er fanget af stilen. En af grundene til at jeg i sin tid dannede Symphorce var for at blande mine inspirationer fra den moderne musik, med den mere traditionelle.
Hvem skriver musikken, jeg gætter på at i er fans af Testament og Megadeth
Vi var nået til et punkt efter vores sidste album, at vi ikke ville skrive mere materiale. Vi var simpelthen brudt ned efter de 2 første albums for Noise Records. Men da vi hørte at Noise havde givet os fri, ringede jeg straks til de andre bandmedlemmer og skreg: "Jeg har en masse ideer" og derefter skrev vi bare løs. Vi laver først musikken og snakker derefter om parterne og arrangerer dem. Og ja, jeg elsker de 2 bands!
Musikken indeholder også en del bløde stykker, som passer virkeligt godt til din vokal, men hvorfor har i valgt at inkorporere de bløde stykker i jeres univers
Hvis man lytter til hele albummet i sin fulde længde, finder man ud af at det ikke er et rent speed metal album. Vi har aldrig taget os af de forskellige genrer. Det vi skriver er det vi indspiller. Det er vigtigt for os, at vi kan lide vores eget musik. Vi har nogle rimeligt varierede numre, som vi synes er vigtigt for at lave et godt album. Derudover er der også små overraskelser gemt i hvert nummer. Vi synes at de bløde stykker passer perfekt ind i albummets helhed.
Vil du fortælle lidt om dine tekster
Jeg tager normalt fat i psykologiske og religiøse temaer og på dette album har jeg for første gang skrevet nogle virkeligt personlige tekster. Nogle af dem endda lidt for personlige. Der har hele tiden været mange folk som prøvede at stoppe mig og der har også altid været folk som har prøvet at få mig og bandet til at skifte stil og lyde anderledes end vi selv ville. Det gider vi ikke, vi vil være os selv. Vi bekymrer os ikke om trends og stilarter, vi leverer vores personlige affart af metal. Jeg laver udelukkende musik for mig selv. Når man er 70-80 år og tænker tilbage på sit liv, er det vigtigt at man er stolt over det man har lavet.
Hvorfor startede du med at synge
Jeg ville rigtigt have spillet guitar og købte også to guitarer. Jeg startede også som guitarist i et band, men det lød ad helvede til. Men en dag forlod vores sanger bandet og de andre havde hørt mig synge lidt, så de opmuntrede mig til at synge og det lød egentligt okay. Egentligt ville jeg have været guitarhelten med alle soloerne.
Hvem har inspireret din vokal
Bruce Dickenson har været en kæmpe inspirations kilde. Han kan bruge sin vokal på så mange forskellige måder. Han har også ufatteligt meget kraft og energi bag sin stemme. Men også kunstnere som Huey Lewis og James Brown har betydet noget. Jeg har faktisk mødt Bruce Dickenson engang og han vidste hvem jeg var, da følte jeg mig som en lille dreng igen!
Manden som er ansvarlig for lyden på "PhorcefulAhead" er Achim Köhler, had synes du om hans arbejde og hvorfor valgte du ham til at producere albummet
"PhorcefulAhead" er det fjerde album som jeg har indspillet sammen med ham. Jeg kan rigtigt godt lide at arbejde med ham. Når man ankommer til studiet er alt parat og derefter kører det hundrede procent professionelt. Achim er som det sjette medlem af både Symphorce og mit andet band Brainstorm. Når jeg kommer til hans studio er det som at komme hjem.
Hvad vil du bringe til verden med "PhorcefulAhead"
Det ved jeg sgu ikke. Jeg håber en masse folk vil give albummet en chance og lytte til det. Jeg synes man får fuld værdi for pengene. Vi har heller ikke lavet albummet for at lave det, der ligger en masse hjerteblod og kærlighed i materialet. Mange albums i dag bliver indspillet med det ene formål at lave penge. Vi kunne sikkert også sælge mere hvis vi koncentrerede os om tidens trends og hypes, det gider vi bare ikke. Vi laver det vi føler for og håber ellers at vores fans kan lide det.
Vil du dele dine 3 favorit skiver med det danske folk
Megadeth Peace Sells
Iron Maiden The Number Of The Beast
Judas Priest Defenders Of The Faith
Mange tak for snakken, den afsluttende bemærkning lader jeg dig om
Tak for din støtte! Og alle derude, prøv at give albummet en chance! Forhåbentligt kommer enten Symphorce eller Brainstorm snart til Danmark, det vi jeg meget gerne for jeg har aldrig været i landet før!