Man, what is that smell, what is that in the corner, it looks like decomposed organs, meat, damn, is that a foetus?... ohh man its putrid pile
En dag ligger Putrid Pile's alt for fede debut demo "Bleed For Me" i undertegnedes postkasse. Efter en del hurtige gennemlytninger ligger det fast at det er min kop gore/grind som mainman Shaun LaCanne leverer, så jeg får fat i manden som tidligere har huseret i legendariske Numskull. Han er meget villig til at svare på en bunke spørgsmål og her er resultatet af det
Hails Shaun, vil du starte med at introducere dig selv, fortælle os hvorfor du spiller metal og hvordan du blev hooket på det
Whats up, alle sammen? Mit navn er Shaun LaCanne og jeg spiller i bandsene Putrid Pile og Earthburner. Jeg spiller death metal fordi jeg elsker aggressionen og farten. Jeg blev hooket på metal da jeg spillede med mine venner i diverse jam bands.
Vil du fortælle os Putrid Piles historie og hvad du indtil videre har udgivet
Well, jeg startede bandet tidligt i 2001. Før det spillede jeg i Numskull, men det løb stille og roligt ud i sandet og derefter startede jeg med Putrid Pile. Jeg har spillet tonsvis af koncerter med Putrid Pile og jeg har intentioner om at spille mange flere! Alt jeg indtil videre har udgivet er en 5 spors demo CD ved navn "Bleed For Me". Jeg udgiver snart en split med Dycrasia og min første fuldlængde som udkommer på United Gutteral Records!
Hvad handler Putrid Pile om, hvorfor startede du bandet
Putrid Pile handler om gore, have en fed tid, feste og møde de bands som er involverede i undergrunden! Jeg dannede som sagt Putrid Pile efter at Numskull gik i opløsning. Jeg elsker undergrunden og følte at jeg vart nødt til at fortsætte.
Hvordan kom du på bandnavnet og hvad vil du have folk til at tænke på når de hører navnet Putrid Pile
Jeg synes bare at det lyder fedt! Folk kan bruge deres fantasi når de skal danne deres egen "rådne dynge". Men hvis jeg skulle fortælle hvad jeg tænker på når jeg hører navnet. Så er det en bunke råddent kød og organer, måske med lidt afføring spredt ud over det! Mmmmmmmmm, er der nogle der er sultne?
Hvor finder du inspiration til dit musik og dine tekster
Jeg finder fra alle de brutale undergrunds bands! Sygt, sygt, sygt!
Da du først startede med at spille på et instrument, hvad inspirerede da dig, hvem var/er dine helte
Jeg ville starte med at spille guitar da jeg havde set min bror spille, da jeg gik i femte klasse. Jeg må sige at Chuck Schuldiner (RIP) fra Death og Stevie Ray Vaughan er mine favorit guitarister.
Vil du guide os igennem de 5 fuldfede skæringer på dit demo "Bleed For Me" og fortælle lidt om musik og tekster
Musikken består af meget tunge slam riffs, med nogle blastbeats, som gør at du vil te dig som en vild i pitten og rive en eller andens hoved af. Og teksterne omhandler stort set at mishandling af kvinder! (det er ikke noget personligt piger!).
Jeg har for nyligt læst i et interview med Cannibal Corpse at de f.eks. ikke vil skrive tekster omhandlende sex med børn, har du nogle begrænsninger hvad sådant angår
Ingen begrænsninger her! Det rører mig ikke! Jeg bekymrer mig normalt ikke om hvad de forskellige bands tekster omhandler, så længe at musikken er god. Jeg vil fortsætte med at skrive om døde kællinger og hvad jeg vil gøre ved dem, lige meget hvad folk siger!
Du spiller selv alle instrumenterne i Putrid Pile, hvorfor det, kan du ikke finde nogle som deler dine visioner
Ja, jeg gør det hele selv. Vokal, guitar, bas og programmering af trommer. Jeg har problemer med at finde folk på samme bølgelængde med mig heromkring, som ikke allerede spiller i et band. Forhåbentligt sker det en dag!
Du bruger også en trommemaskine, som egentligt lyder meget godt. Men ingen ting slår den ægte vare efter min mening, så hvorfor bruger du computeren, kan du ikke styre tønderne selv
Du har helt ret i hvad du siger! Ingenting slår ægte trommer! Jeg kan godt spille på trommer, men min udholdenhed kan ikke klare stortrommerne! Jeg kan grinde, men når det kommer til pedalarbejdet, kan jeg ikke holde tempoet i ret lang tid. Jeg har ikke rigtigt tid til at øve på grund af alle de ting som jeg laver, så jeg får nok aldrig opbygget min udholdenhed.
Du spiller en del live med Putrid Pile, hvordan foregår det, bruger du session medlemmer eller
Det er bare mig som spiller guitar og growler og så trommemaskinen. Jeg har fået virkelig god respons for det!!!
"Bleed For Me" demoet bliver leveret på CDr, hvordan har du det med den lette kopiering af musik på CDr og hvad med internettet og den lette adgang til alt musik, er det godt eller skidt
Jeg kan ikke se et problem med det. Alle midler må tages i brug for at få musikken ud til folket. Det er svært at være et enmands band og så også bruge en masse tid på forretning. Det hele ender som regel med at være meget dyrt, så den billigste måde blev fundet den bedste. Og det handler heller ikke om hvordan musikken når ud til dig, det handler om hvordan du føler når du smider discen i afspilleren.
Diskussionen om hvad der er death metal og hvad der er grindcore er rimelig intens, hvad vil du selv kalde din musik og hvad er grind og death metal efter din personlige mening
Jeg kalder min musik for gutteral death metal. Well, grindcore er rimeligt selvforklarende, imens death metal også bruger løs af grind parter, men de smider de tunge breaks ind over.
Hvordan ser gore/grind scenen ud i staterne, er der nogle fede band som vi skal holde øje med
Scenen er ved at blive større herovre. Folk er ved at blive træt af fissebands som Stained og Pappa Roach. Prøv at tjekke Lust Of Decays fuldlængde ud, derudover sparker Dyscrasia, Dislimb, Foetopsy og Saprogenic også seriøs røv!!!
Du er også med i det for nylig dannede Earthburner, vil du fortælle os hvad der er værd at vide om bandet
Well, bandet består af medlemmer af de tidliegere Broken Hope medlemmer Jeremy Wagner, Scott Creekmore og Jeff, Steve Murray fra Fleshgrind og mig selv. Stilen er sygeligt death metal i stil med Broken Hopes "Bowels Of Repugnance". Tjek vores site ud: www.earthburner.com.
Vil dit engagement i Earthburner påvirke Putrid Pile
Nej, det vil jeg aldrig lade ske. Jeg har arbejdet for hårdt til at lade Putrid Pile falde sammen!
Hvad vil der ske i Putrid Pile lejren i den nærmeste fremtid, har du noget nyt materiale klar
Min debut fuldlængde vil blive udgivet af United Gutteral Records i oktober (2002, men om det er sket ved jeg ikke da jeg ikke har hørt fra Shaun i et stykke tid, red). I må hellere forberede jer på min sygelighed!!!
Vil du fortælle os dine 3 favorit skiver
Man, det er satme svært!
Origin Informis Infintas Inhumanitas
Cannibal Corpse The Bleeding
Disgorge (CA) Cranial Impalement
Tak fordi du gad at svare på interviewet, hvis du har noget at tilføje, så værsgo!
Tak fordi du har givet mig chancen for dette interview!!! Det er sgu fedt! Til alle jer syge hoveder derude, fortsæt med at gå til koncerter og med at støtte undergrunden! STAY SICK!!