FULL MOON PRODUCTIONS

Amerikanske Full Moon Productions er nok et af de mest legendariske undergrund labels som findes, lige meget hvad har folkene bag altid kørt deres egen ukommercielle stil og har aldrig været påvirket af tidens strømninger. Så da chancen meldte sig for en snak med grundlæggeren Thorns aka Jon, måtte jeg straks slå til. 

Hvorfor starter du ikke med at fortælle lidt om dig selv og hvorfor du bruger din tid på metal

Her er Jon fra Full Moon Productions. Tak fordi du vil bruge tid på at støtte os! Jeg har været til metal siden de tidlige 80’ere/sene 70’ere. Det startede med bands som Quiet Riot, Mötley Crue, Scorpions, Wasp og senere Slayer, Bathory, Venom, Sodom, Destruction osv. Jeg bruger min tid på metal, fordi jeg er totalt fan af musikken. Trends kommer og går, men jeg er her stadig fordi jeg nyder musikken.

Udover dig, hvem er resten af holdet bag Full Monn Productions

FMP består af 3 mennesker: Thorns – Jon, Sabanack – JB og The Infernal Succubus – Jennifer.

Hvornår og hvorfor startede du FMP

FMP har eksisteret siden 1991. Jeg startede selskabet af flere grunde! På det tidspunkt var der ingen som udgav mørkt, hadefuldt black metal og der var ingen support til den rigtige undergrund. Alle klonede Tampa Bay death metal scenen, og det var jeg rimeligt træt af. FMP var faktisk en torn i siden på døds metallen og et åbent sår for kristendommen.

Hvad er formålet med selskabet

Formålet er tydeligt. Vi er her for at sprede had, vold og satans ord ud i verden. Lige siden begyndelsen har vi været et satanisk label og vores fokus har aldrig ændret sig.

Udgiver i kun cd’er? Hvorfor? Har i aldrig tænkt på at udgive vinyl (udover de 2 LP’er i allerede har udgivet)

Vi har faktisk udgivet masser af kasette bånd, 2 LP’er, 1 EP og så cd’er. Vi er i gang med at arbejde på at få udgivet flere nye LP’er såvel som nye EP’er. Jeg er selv en stor tilhænger af vinyl, problemet er bare at vinyl er meget svært at sælge og så er det dobbelt så dyrt som en cd. De fleste folk i scenen i dag, har ikke engang en pladespiller, hvilket er en fucking skam!

Er du selv vinyl supporter, hvorfor/hvorfor ikke

Selvfølgelig er jeg det! Jeg har flere hundreder plader og EP’er. Jeg har samlet på vinyl lige siden de tidlige 80’ere og det meste af min samling består af sjældne og hard to find udgivelser fra både 80’erne og 90’erne. Jeg har aldrig solgt eller byttet nogle af mine skiver væk, siden at jeg begyndte at samle i starten af 80’erne.

Hvilke genrer udgiver du på FMP, er du åben overfor for alt eller vil du kun udgive bestemte ting

Mange folk tror at FMP er et black metal label, men hvis man prøver at lytte til vores cd’er, vil man finde ud af at vi har udgivet alle mulige slags musik: Black metal, death metal, doom metal, thrash metal, noise, darkwave og folk. Der er kun en fællesnævner ved alle vores udgivelser og det er at de alle er mørke og oprigtigt onde. FMP kører sit eget løb – vi følger ikke trends.

Hvordan virker jeres kontrakter, har i standard aftaler eller er det forskelligt fra band til band

Vores kontrakter er meget forskellige fra de fleste andre labels. Vi binder IKKE et band til FMP. Når et band signer med os, har de muligheden for at forlade FMP efter en udgivelse. Jeg synes det er rimeligt at et band skal have lov til at skride, hvis de ikke er tilfredse med os eller får et bedre tilbud, hvorfor skulle vi holde dem tilbage. Jeg hører om mange bands som hader deres label, men på grund af deres kontrakt kan de forlade det respektive label og finde et andet, fuck det!

Hvilke bands er der på Full Moon Productions i øjeblikket

Vi har faktisk droppet de fleste bands på selskabet. De eneste bands som vi pt arbejder sammen med er Black Witchery, Lugubrum, Hemlock, Diaboli og Shining.

Har du nogle krav til de bands du signer, skal de være så onde eller så sataniske eller signer du hvad du kan lide

Vi vil ikke signe bands som ikke er seriøse! Der er ikke et egentligt blue print for et FMP band. Vi signer de bands som vi kan lide, sådan er det!

I har en meget dårlig distribution i Europa, hvordan kan det være? Hvem distribuerer jer i Europa

Vi vil ikke have et stort distributions netværk og vi vil især ikke have promotion i store blade. FMP er et undergrunds label og det vi laver vil forblive undergrund. Mange folk sælger ud ved den første chance de får. FMP har haft mange chancer for at sælge ud, men det eneste de har fået er mit spyt i deres ansigter!

I øjeblikket er vores europæiske distributører: Selbstmord (S) Astral Wing (POL), Avantgarde (I), Osmose (F), Season Of Mist (F), Supernal Music(UK), Napalm Records (AUS), Merciless Records (D) og mange flere…

I har kæmpet en del imod rygter som siger at FMP er i gang med at flytte, hvad er kernen i de rygter

FMP er allerede flyttet. Vores nye adresse er ikke listet nogle steder og vi har åbnet en ny permanent post box.
Hvilke af jeres nuværende bands er det mest talentfulde

Black Witchery er det mest extreme, intense og evil fucking band på FMP. Hvis du ikke har haft chancen for at høre dem eller se dem live, er du gået glip af et af de mørkeste metal bands nogensinde. Den rene intensitet i deres live shows vil helt sikkert efterlade dig mundlam.

Hvis du fik chancen for at signe 3 bands, helt efter dit eget ønske, hvem ville det så blive

Bands som har fanget min opmærksomhed de sidste måneder er bl.a. Goat Semen fra Peru, Goat Vomit fra Grækenland og Katharsis fra Tyskland.

Hvilken af FMP’s udgivelser er den fedeste

De vildeste udgivelser på FMP er Conqueror "War Cult Supremacy", Black Withcery "Desecration Of The Holy Kingdom", Mysticum "In The Streams Of Inferno" og Hemlock "Lust For Fire".

Hvilke udgivelser vil vi se fra Full Moon Productions i den nærmeste fremtid

De kommende udgivelser er: Lugubrum/Finsternis split cd, Shining limited digipack cd, Nastrond EP og en Black Witchery LP.

Hvordan ser fremtiden ud for selskabet

Vores fremtid er altid usikker

Hvad var det sidste album du lyttede til

Det sidste album jeg hørte var Exorcist "Nightmare Theatre".

Vil du indvie de danske metalhoveder i dine 3 favorit skiver

Jeg har mange favorit albums, men dem jeg lytter mest til er:

DestructionSentence Of Death/Infernal Overkill Split

BathoryThe Return LP

Darkthrone Under A Funeral Moon LP

Mange tak fordi du havde tiden til at svare på dette interview, hvis du har noget at tilføje er det nu

Tak for supporten.