FLESHCRAWL
Første gang jeg stiftede bekendskab Tyske Fleshcrawl var da jeg hørte deres skive "Impurity" fra 1994, jeg har fulgt bandet siden og da det nye og 7. album "Soulskinner" udkom fik jeg en snak med guitarist Stefan Hanus.
Vil du ikke fortælle lidt om jeres nye album "Soulskinner"
Det er indspillet i Studio Underground, vi har selv produceret albummet, men fik meget hjælp af Pelle Saether og Lars Lindén fra Carnal Forge. Vi synes lyden er rigtig god og indtil videre har vi kun fået positiv respons på albummet.
Er du og resten af bandet tilfredse med skiven
Vi er meget tilfredse. Der er masser af gode kompositioner, musikken er meget brutal, men der er stadig en del groove over det. Det var ikke noget vi planlagde, men der 2-3 skæringer som er meget mere catchy end det vi hidtil har lavet.
I er meget glade for den svenske death metal lyd, som igennem tiden har inspireret jer meget, hvorfor lige den lyd
Det er fordi at vi kan lide meget af det death metal som kommer fra Sverige, vi har altid været glade for bands som At The Gates, Carnal Forge, Entombed osv., men også bands som Autopsy og Bolt Thrower har en stor plads i vores hjerter.
Hvis du selv skulle beskrive jeres musik, hvordan vil beskrivelsen så lyde
Brutalt death metal med lav vokal, lyder lidt svensk. Der er en god vekslen mellem langsomme og hurtige parter, et meget intenst mix. Jeg synes også at vi igennem tiden har fundet vores egen unikke stil, man kan sgu høre hvis det er Fleshcrawl som kører på stereoen.
I har også altid brugt svenske studier til at indspille jeres materiale i, hvad har de at byde på, i forhold til de tyske
Der er ikke så mange studier eller producere i Tyskland som har erfaring med metal musik. Hvorimod der er masser i Sverige, og vi synes at det er vigtigt at indspille med en, som ved hvad det drejer sig om. Sverige ligger heller ikke ret langt fra Tyskland og efter i har fået bygget den bro i Danmark, er det sgu meget let at komme derop. Når vi kommer til Sverige er det også en helt anderledes atmosfære, sammenlignet med Tyskland, der er meget mere ro deroppe og så bliver det lettere for os at fokusere på musikken.
Sven Gross
Hvilket studie var det bedste og hvem er den bedste producer som i har arbejdet sammen med
Da vi først kom til Studio Fredman, var det en stor drøm som gik i opfyldelse for os. Bare det at arbejde sammen med Fredrik Nordström var stort, det var en fed oplevelse, men han lavede et meget groft mix. Det mest professionelle studie var Studio Underground, det er vi 100% tilfredse med. Det var en meget afslappet atmosfære og både Pelle og Lars var meget tålmodige, og vi fik lige præcis den lyd som vi ledte efter. Men alle de folk som vi har arbejdet sammen med, har vi været tilfredse med, det har jo alle sammen været nogle pisse gode producere.
Efter udgivelsen af "Bloodred Massacre" i 1997 var der en pause på 3 år, før "As Blood Rains From The Sky " blev udgivet, hvad skete der i mellemtiden
"Bloodred Massacre" var det sidste album vi udgav på Black Mark, og derefter ville vi finde et nyt label. Valget faldt på Invasion Records (RIP) og vi havde booket studie (The Abyss) og hele svineriet. Men så gik Invasion konkurs og vi måtte aflyse alt 2 uger før indspilningerne. Derefter havde vi brug for noget tid til at tænke tingene igennem og til at finde et ordentligt label. Vi signede så i sidste ende med Metal Blade, så historien endte trods alt godt.
I har som på sidste album også denne gang brugt Uwe Jarling til at lave coveret. Hvem er han og hav kan bandet lide ved hans arbejde
Det er en af mine gode venner, jeg har kendt ham lige siden børnehaven. Han er grafisk designer og laver den slags ting hverdag. Men som lidt kunstnerisk adspredelse kan han godt lide at lave metal covers, det bruger han faktisk meget af hans fritid på. Han er rigtigt god til at finde den stemning der ligger i vores musik, og så overføre det til coveret, det er rigtigt fedt.
Hvad inspirer jer når i laver jeres musik og tekster
Vi starter altid med at lave musikken, den ser vi som den klart vigtigste del af Fleshcrawl. Der er ikke så meget specielt over vores tekster. Vi kommer ikke med de store budskaber eller noget, vi synger bare om de emner som vi synes passer til death metal. Det er også vigtigt for os at forsangeren, kan udtale de engelske ord med en passende brutalitet og rytmik.
I har været i gang i nogle år efterhånden, men der har aldrig været ret meget fokus på jer, selvom i har en del glimrende albums på bagen, har du en forklaring på det
Jeg er sikker på at det er på grund af den promotion (eller mangel på samme, red) vi fik af Black Mark. Vi kan mærke efter skiftet til Metal Blade at der er masser der vi lave interviews med os. Metal Blade bruger også mange flere penge på annoncer i blade rundt omkring osv. Jo mere promotion aktivitet der er omkring Fleshcrawl, jo mere opmærksomhed vil bandet jo få.
Hvad kan Fleshcrawl tilbyde lytteren sammenlignet med andre death metal bands
Det ved jeg sgu ikke, vi leverer bare typisk brutalt death metal. Vi har aldrig prøvet at ændre os efter hvad folk kan lide, vi følger vores egen stil, og det synes jeg altid at vi har gjort. Der er nogle få bands på scenen, hvor folk altid ved hvad de får. Tag f.eks.en af mine egne favoritter Bolt Thrower, man kan høre at det er Bolt Thrower efter et minut af en skæring, og jeg synes det er på samme måde med os. Vi er "true" over for os selv og stilen, det er hvad vi kan tilbyde.
I har altid 1 covertrack eller 2 på jeres skiver, hvorfor det
Det er der ikke nogen egentlig grund til. Vi synes det er sjovt at hylde gamle bands og vi kan virkelig lide at spille noget godt gammelt heavy, ligesom Judas Priests Metal Gods som er på "soulskinner. Den var rigtigt fed at spille.
Hvordan ser den nærmeste fremtid ud for Fleshcrawl, kommer vi til at se jer live i Danmark eller hvordan ser det ud
Vi skal på tour i januar med Benediction og Bolt Thrower, det bliver satme en tung pakke. Jeg ved faktisk ikke om vi kommer til Danmark, det ville være rigtigt fedt. Vi har kun spillet i Danmark en gang og det var i 1995 i København med Deicide, Cathedral og Brutal Truth. Det var en rigtig fed koncert, den stemning gad vi godt at opleve igen.
Tyskerens 3 favoritter igennem tiderne er som følger, men igen en som har svært ved at bestemme sig, måske skulle jeg udvide punktet til: Alle dine favoritter igennem tiderne?
Autopsy Severed Survival og Mental Funeral
Bolt Thrower Alt
At The Gates Slaughter Of The Soul
Og så også lige "Left Hand Path" med Entombed.