Guitarist Glen Drover er nok mest kendt for at have spillet i King Diamond, hvorimod hans eget band Eidolon, stadig mangler at markere sig for alvor. Når det er sagt leverer det canadiske band dog en fed gang metal med masser af referencer til godt gammelt speed- og heavy metal. Så en grå efterårs eftermiddag, ringer Glen undertegnede op og vi får os en god snak om Eidolon's aktiviteter
I står overfor udgivelsen af jeres nye skive "Apostles Of Defiance", hvordan har du det med albummet
Jeg er rigtigt glad for albummet og meget stolt af det. Det har taget lang tid at lave, og der ligger en masse hårdt arbejde bag det. Det er et meget stærkt album. Og vigtigst af alt, albummet er ikke for langt. Jeg synes at der udkommer for mange, alt for lange albums, man bliver træt af musikken for hurtigt. Den hurdle synes jeg at vi har undgået.
Hvad vil du fortælle verden med din musik
Ikke noget. Vi vil bare lave den bedste musik som vi kan. Det er for tiden meget svært at blive bemærket på metal/musik scenen. Da der er så mange bands og så mange nye udgivelser hele tiden. Jeg laver det her fordi jeg elsker at spille musik og indspille musik. Der er ikke et budskab bag det.
I har nu udgivet et nyt album hvert år siden år 2000, hvordan kan i holde tempoet oppe
Hmm, det er jo noget med kontrakten at gøre Nu er det dog ved at være 16-17 måneder siden at vi udgav vores forrige skive "Coma Nation". Men ja nogle gange går der kun 5-6 måneder. Alt vi gør er at prøve at overgå os selv, hvad angår det musikalske. Vores nye skiver skal tilintetgøre vores forrige, sådan er det!
Hvad inspirerer dig til at skrive musik
Det ved jeg ikke rigtigt, det er svært at sætte ord på sine inspirationskilder. Jeg bliver ikke rigtigt inspireret af andre bands længere. Det er svært at være unik, men jeg prøver at lave noget der er mit. Så længe jeg skriver identificerbar musik, der besidder kvalitet, så er jeg tilfreds.
Skal du være i et specielt humør for at skrive musik, eller dukker det bare op
Ja, mere eller mindre, jeg har tendens til at være mere produktiv når jeg er i bestemte hjørner. Men oftest får jeg et riff i hovedet, et eller åndssvagt sted, hvor jeg ikke kan komme til at spille det. Så er det bare med at huske det, til jeg kommer hjem til guitaren og kan spille det. Det handler først og fremmest om følelse, når jeg skriver musik.
Hvorfor startede du med at spille guitar i sin tid
Min ældste broder spillede meget guitar og det inspirerede vel mig til at starte. Jeg startede som 7-årig midt i 70serne. Jeg lyttede til mine søskendes albums, og fandt ud af at jeg havde øre for at lære tingene meget hurtigt. Da jeg så var 13 år, begyndte jeg at lytte til rock og metal, især Black Sabbath og Ozzy hang godt fast, og så er tingene eskaleret derfra.
Hvad var målene dengang Eidolon blev dannet
Shaun, min broder, og trommeslager i bandet, dannede Eidolon sammen med mig. Vi har samme musikalske smag og er meget tætte. Vi ville spille noget musik og besluttede os derfor for at danne et band. Vi havde som sådan ikke nogle mål i starten. Vi lavede instrumental musik, fordi vi ville spille musik. Vi ville spille det vi selv ville høre og vise hvad vi kunne. Vi fik dog det råd at finde os en vokalist og lave noget musik, som alle kunne holde ud at høre på.
Troede du nogensinde at bandet ville nå dertil, hvor i er i dag
Vi havde selvfølgelig håbet, men det ville ikke have betydet så meget. Hvis vi ikke var blevet signet, så ville vi stadig have spillet musik i dag. Vi har aldrig været tilhængere af studio tricks, det du kan høre på vores albums er ægte. Ligesom os som personer og vores interesse i musikken. Vi har altid skrevet musik og det vil vi nok også blive ved med. Vi gør hvad vi vil og har lyst til. Det er let at lave noget mainstream musik, men hvis vi gjorde det, ville vi gå imod vores hjerter og det kunne vi ikke. I 1996 havde vi dog det mål at få en pladekontrakt, der var gældende i Europa, da der er et meget bedre marked for vores musik i Europa. Og vi er da heldigvis kommet ind på det europæiske marked, med vores signing med Metal Blade.
Hvad har været det vigtigste for bandet igennem årene
Det har helt sikkert været da vi blev signet. Det gav os en kæmpe chance for at få vores musik ud til folk, og den greb vi med begge hænder. Derudover har det også været alt for fedt, at spille på alle de store festivaler rundt omkring.
Hvordan vil du forklare udviklingen i Eidolon igennem årene
Der er som sådan ikke meget der har ændret sig. Musikken er blevet mere aggressiv. Vi har heller ikke helt den samme sangstruktur, som da vi startede. Vi inkorporerer mange flere metal stilarter ind i vores musik nu om dage. Dog har vi stadig bibeholdt den røde Eidolon tråd. Vores numre er meget dynamiske og passer godt sammen. Man kan vel opsummere udviklingen med at vi er blevet tungere, mere progressive og så har vi fået en meget stærkere vokal.
Hvad har været det største øjeblik i din karriere
Helt personligt, så var det dengang jeg spillede i King Diamond. Derudover så er plade kontrakten, de store festivaler vi har spillet på, samt den gode omtale vores musik har fået, de store højdepunkter.
Hvor langt tror du, at du vil nå med Eidolon
For tiden er enden ikke i sigte. Vi er stadig meget sultne på at opnå noget mere med bandet. Det er et meget svært spørgsmål at svare på. Dog tager vi en lille pause fra Eidolon, når nu det nye albumm er kommer sikkert på gaden. Her i pausen skal jeg have gang i et andet projekt jeg har. Det hedder Dimension Infinite og består af mig selv og, indtil videre, sangeren og bassisten fra Pagans Mind.
Dette år (2003, red) er også Eidolons 10 års jubilæum, er der nogle planer om at markere det
Nej, ikke rigtigt. Da vi startede i 1993, var det mig og Shaun og vores instrumenter, det var som sådan ikke det Eidolon, der er i dag. Vi ser egentligt først bandets egentlige dannelse i 1996. Det var på daværende tidspunkt at vi fandt os selv.
Cover artworket på både det nye album og det forrige "Coma Nation" byder på "helte lignende" mænd og kæder. Hvad symboliserer de 2 ting for jer og hvorfor bliver de brugt
Det er ikke så meget bag det. Det er mere eller mindre en maskot ting for os. Det er mere Shauns område, det er ham der står bag koncepterne.
Hvad er essensen af Eidolon
Det ved jeg ikke rigtigt. Helheden opsummerer, vel mere eller mindre bandet. Eidolon er vel Shaun og mig, det var os der dannede bandet, det bygger på vores ideer.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiden med de danske headbangere
Dream Theater Images And Words
Pagans Mind Celestial Entrance
Nevermore Dead Heart In A Dead World
Tak for snakken og indsigten i Eidolons verden. Den sidste bemærkning er din
Det er mig der takker.. Jeg synes vi har fået dækket meget, det nye album og alt andet, det har været fedt!