naglfarlogonh.gif (3949 bytes)

Sidste efterår udkom mini albummet "Ex Inferis" med svenske Naglfar. Det var første livstegn fra bandet siden deres skive "Diabolical" fra 1998. Så hvilken bedre chance kunne man få, for at få en snak med mainman og vokalist Jens Rydén. Vi fik både en snak om "Ex Inferis" og den kommende fuldlængde skive "Sheol".

naglfarband.jpg (17069 bytes)

Hails, Hvad er der sket i Naglfar lejren siden udgivelsen af den fede skive "Diabolical" i 1998

Vi har touret en del i Europa, spillet på nogle festivaler osv. Vi har også skiftet guitarist, MadMorgan er ude af bandet og Marcus Norman (Vargher fra Throne Of Ahaz, Bewitched osv.) er kommet ind i varmen. Derudover har vi skrevet nye sange osv…

Jeres nyeste udgivelse er skiven "Ex Inferis", som er en miniCD med 5 numre, hvorfor udgive den nu, hvorfor ikke vente og udgive et fuldlængde album i stedet

Fordi "Ex Inferis" er en slags forsmag til det kommende album. Og Bemærk venligst at "Ex Inferis" skulle have været udgivet tidligt på sommeren 2001, før at diverse pladeselskaber begyndte at lave lort i tingene. Vi ville udgive en skive så folk vidste at der var nyt materiale på vej, og så folk igen fik øre for bandet før sommerens festivaler (Wacken, f.eks.)… Derudover ville det også blive en billig udgivelse at anskaffe sig, så det ville være en perfekt måde for mennesker at lære at kende bandet på. "Ex Inferis" indeholder materiale fra alle vores albums inklusiv et nummer fra det kommende, så det er en let måde for folk at lære bandet at kende.

Er du tilfreds med materialet på "Ex Inferis"

Selvfølgelig er jeg det! Selvom bonustracksene ’When Autumn Storms Come’ og ’The Brimstone Gate’ er taget fra en gammel indspilning ("When Autumn Storms Come 7" EP, red), og i dag kunne vi have indspillet numrene bedre, hvis du spørger mig.

Hvordan er skiven blevet modtaget, har pressen været positiv og er fansene glade for at i er tilbage

Responsen og anmeldelserne har indtil videre været overraskende gode! Når man har i mente at det ikke er et nyt album. Så er det blevet modtaget helt suverænt.

I arbejder også på højtryk på jeres kommende fuldlængde "Sheol", hvordan er musikken sammenlignet med det nye nummer på "Ex Inferis" ’Of Gorgons Spawned Through Witchcraft’.

Det nye nummer ’Of Gorgons Spawned Through Witchcraft’ repræsenterer materialet på "Sheol" rigtigt godt. Det bliver hurtigt, aggressivt og selvfølgelig et helvedes godt album.

Hvad kan du fortælle os om det kommende album, sang titler, lyriske temaer osv.

Udover ’Of Gorgons Spawned Through Witchcraft’ er der sangtitler som ’I Am Vengeance’, ’Black God Aftermath’, ’Abysmal Descent’ og ’Wrath Of The Fallen’, bare lige for at nævne nogle! Lyriske temaer? Som altid; Død, ødelæggelse og tilintetgørelse af verden!

Hvornår vil "Sheol" blive udgivet

På dette tidspunkt er udgivelsen sat til januar 2003 (Det er nu ændret til den 24/3, red).

Okay, tilbage til "Ex Inferis", albummet indeholder 1 nyt nummer, 3 gamle Naglfar numre og et cover af Massacre klassikeren’ Dawn Og Eternity’, en okay blanding af nyt og gammelt, hvorfor endte i op med netop den konstellation

Som jeg tidligere har forklaret ville vi udgive en samling numre som præsenterede Naglfar igennem årene.

Hvorfor har i valgt at indspille et cover af ’Dawn Of Eternity’ som er lavet af death metal guderne i Massacre, det band er ikke ligefrem det første jeg tænker på når jeg hører Naglfar

Der er ikke noget klogt i at lave et cover af et band som laver den samme musik som en selv. Det bedste og mest interessante covers er som regel dem, som er lavet af et band som er i en anden grøft end det originale band. Så derfor endte vi med ’Dawn Of Eternity’, og vi tænkte alle, hvorfor helvede ikke!?!? "From Beyond" (Massacre’s hovedværk hvor nummeret stammer fra, red) var og er stadig en death metal klassiker og jeg synes stadig at det album fortjener end masse opmærksomhed.

Hvem skriver musikken i bandet og hvor finder i inspirationen

Alle i bandet er involveret i sangskrivningen på den ene eller anden måde. Vi skriver alle musik, riffs osv. og vi arrangerer numrene sammen når vi øver. Når det kommer til inspiration, er vi ude over det punkt. Vi bliver ikke influeret af andre bands længere, vi skriver bare den slags musik vi gerne vil spille, uden at tænke over hvad andre folk siger.

rydenlive.jpg (5684 bytes)Jens Rydén i action

Hvem er ansvarlig for den lyriske side af bandet, og hvor bliver inspirationen fundet til teksterne

Det er næsten det samme svar som med musikken. Det er hovedsageligt mig, og så Kristoffer Olivius og Andreas Nillson som laver teksterne… Inspiration, det er næsten umuligt at svare på det spørgsmål! Jeg bliver som regel inspireret af mine tanker, ideer osv., men en gang imellem finder jeg også inspiration i film, bøger osv.

I er signet til det "nye" label New Hawen Music, hvad kan du fortælle os om det label

Før i tiden var vi signet på WAR Music, og i det store hele er New Hawen Music det samme label som WAR Music, det er bare navnet der er nyt. Så vi har ikke signet en ny kontrakt med New Hawen, vores eksisterende med WAR fortsatte bare.

Udover udgivelsen af "Sheol" hvad kommer fremtiden så til at byde på, er der nogle gigs lined up og hvad med en koncert eller 2 i Danmark

Vi har ikke snakket med selskabet om nogle tours endnu. Mit gæt er at vi starter med at forhandle om det, når "Sheol" bliver udgivet. Højst sandsynligt vil vi få en europæisk tour, og om den rammer Danmark eller andre Skandinaviske lande, kan jeg af gode grunde ikke fortælle dig. Men forhåbentligt kommer vi over og giver jer danske metal hoveder en aften i helvede!

Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiderne med de danske metal hoveder

Jeg kan slet ikke komme på mine 3 overordnede favoritskiver lige nu, så jeg håber det er i orden at du får en aktuel top 3, i stedet

SorhinApokalyptens Ängel

Setherial – Den kommende skive

NecrophobicBloodhymn

Tak fordi du svarede på mine spørgsmål, det er en ære at bringe Naglfar’s ord i disse mørke skrifter, hvis du har noget at tilføje, så værsgo

Thanx! Death to the world!