EXMORTEM
En kedelig tirsdag eftermiddag giver Martin "Sigtyr" Thim undertegnede et kald, for at snakke om alt imellem himmel og jord, og så lige lidt om den nye skive "Berzerker Legions".
Vi starter med at lade Martin fortælle lidt om ham selv og hvorfor han spiller metal. Det er nok noget der er kommet med tiden. Jeg har været metal fan i mange år og da jeg begyndte at lytte til ekstremt metal for 14-15 år siden, fik jeg også lyst til at lave noget selv. Jeg begyndte med at spille guitar i 90 eller 91 og nu er jeg i Exmortem i dag.
Siden at sidste album "Dejected In Obscurity" er der sket et par ting i Exmortem lejren og det for Martin lov til at fortælle lidt om. Det fungerede ikke rigtigt med det gamle line-up, vi ville alle i forskellige retninger, så Siden vi har fået vores nye line-up er bandet blevet mere komplet og der er skabt en form for synergi i bandet. Og nu har vi også alle sammen det samme mål. Jeg føler nu at vi har det perfekte line-up, eller det håber jeg i hvert i fald da jeg er træt af udskiftninger hele tiden.
Da jeg syntes Reno (Killeerich) rer en kanon fed trommeslager og han leverer også et godt stykke arbejde på "Berzerker Legions", var jeg nødt til at høre hvorfor han ikke længere var at finde i Exmortems rækker. Det var simpelthen fordi vi ikke havde de samme mål og ambitioner. Jeg spiller musik fordi jeg kan lide det og syntes at det er fedt, og det er det der er i det fra min side. Jeg har ikke et ønske om at kunne komme til at leve af det, jeg har det godt som det kører nu. Reno der i mod vil gerne kunne leve at spille og han vil tiden forbedre sig som trommeslager, han er den type som øver sig hele tiden og aldrig bliver træt af det. Hvis jeg skulle øve mig 6 timer om dagen ville jeg sgu blive træt af at spille musik. Så grunden til at han ikke er med i Exmortem længere er fordi vi ikke havde samme ambitions niveau., Grunden til at jeg er med i et band er for at have det fedt, og så er det lige meget trommeslageren hedder Pete Sandoval, Reno Kiilerich eller noget andet, det der er vigtigst for mig er at bandet fungerer og det gør det med vores nye mand bagt tønderne Michael.
Som nogle nok ved var den oprindelige album titel "Terror Mundi", men det er siden blevet ændret og som alle nok ved ny endte skiven med titlen "Berzerker Legions", udover det har Exmortem jo også udgivet en split 7" med Impending Doom kaldet "Berserker Legions" så jeg skulle have en forklaring på navneskiftet. Det er simpelthen fordi vi synes den passede bedre til albummet. Og så kunne det jo også ske at der var nogle som ikke fattede "Terror Mundi" og ville tro at vi var et doom band eller noget andet crap. Hvis man lytter til albummet finder man også straks ud af at titlen er den perfekte, den kunne ikke være mere rammende. Med hensyn til 7" er der nok ikke så mange der ved at den eksisterer, den udkom vist nok kun i 1000 eksemplarer og så er den EP jo også en forsmag på albummet, så jeg syntes de 2 titler er okay.
Nu når vi snakker om "Terror Mundi" så var det jo også meningen at skiven skulle udkomme på danske Diehard, hvad skete der.Det kunne ikke rigtigt bestemme sig for hvad der skulle ske, der var altid udsættelser af det ene og det andet, og kunne vi ikke det og noget andet, der var altid problemer. Derudover skulle KODA penge og så videre gå til Diehard, vi skulle ikke slev have noget. Danske selskaber er noget skod. Det kapitel er overstået, drengene er nu signet på hollandske Hammerheart Records og det skulle være et okay selskab. Ja det er lader til at være et godt label, det er rimeligt stort og det har kanon distribution i hele verden, så det er okay. Vi er signet på selskabet for flere albums, så det er betryggende at vi nu bare kan gå i gang med at skrive musik til næste album, i stedet for at skulle ud at shoppe for et label at udgive næste skive på.
Coveret som Exmortem har fundet er meget fedt og der kunne jo være at der lå noget dybere bag det Næ egentlig ikke, det hat jeg sgu ikke rigtigt tænkt over. Vi valgte det fordi det passede godt til musikken. Det forstiller nogle bersærkere som er i gang med at smadre himlen og jorden, det understøtter faktisk musikken rigtigt godt. Da vi skulle vælge et billede til coveret havde vi 12 at vælge imellem, men endte med dette fordi det er det mest aggressive. Vi syntes også det er federe at have sådan et cover, stedet for den traditionelle med en eller anden hær, det her er mere aggressivt og rammende.
Da det nu var Martin jeg havde krogen i fik vi også en lille snak om teksterne, da det er ham som står for den side af Exmortem. Nordisk mytologi lader til at være en stor inspirationskilde for ham, så naturligvis fik jeg drejet samtalen i den retning. Ja nordisk mytologi er en stor inspirationskilde, det er ligesom guide linien i min livsanskuelse. Der er mange ting ved nordisk mytologi som tiltaler mig, der er en meget stærkere vilje bag end så mage andre ting og så er der et godt menneskesyn og så selvfølgeligt et stærkt jeg. Jeg tager som regel udgangspunkt i Odin eller Thor, men beskriver dem som demoner i stedet for deres egen person, da det andet er gjort en million gange og jeg syntes det er lidt tegneserie-agtigt. Hvordan tolker du så ragnarok. Jeg tror ikke det bliver slutningen, men tværtimod en begyndelse på en ny æra. Jeg tror at man efter ragnarok vil komme til at få mere ansvar for alting og de svage holdninger forsvinder. Hvem er Odin for dig. Det ved jeg ikke rigtigt jeg ser ikke rigtigt Odin som en "ting", hvis man begynder med at personificere alting vil det blive som en religion og sådan ser bruger jeg slet ikke den nordiske mytologi. Det hele med Odin og Thor virker meget iscenesat og vi gider ikke at være med i det vikinge-cirkus som nogle har gang i.
Jeg har set Exmortem live en gang for lang tid siden og ville da egentlig gerne opleve det igen, så jeg skulle lige høre Martin om der var nogle koncerter planlagt. Ja der er de 2 shows med Vader, d. 17/5 i Århus og d. 19/5 i København, men derudover ingenting. Vi ville også gerne have haft Vader i Aalborg, men der var ingen af spillestederne som ville tage imod vores tilbud. Hvis der bliver flere koncerter skal det være på en tour eller noget lignende, vi gider ikke at bruge 2-3 uger på at øve op og så bare spille et show og så skal der sgu også være lidt økonomi bag det, vi gider ikke at spille hvis vi taber penge på det. Der skal sgu være mening med galskaben!
Da vi nærmer os de obligatoriske 3 fave albums, ved Martin ikke rigtigt hvad han skal sige og slynger derfor sine 3 favorit bands ud: Morbid Angel, gammelt Kreator og Suffocation, og så selvfølgelig de gamle Darkthrone og Immortal skiver. Derefter er der jo bare den obligatoriske slutreplik: Tjeck "Berzerker Legions" ud og køb albummet!