Jeg var ikke særligt imponeret over The Bronx Casket Company's første skive "The Bronx Casket Company", men da jeg hørte album nummer 2 "Sweet Home Transylvania" var der straks noget som fangede mig, og før jeg vidste af det havde jeg bassist i The Bronx Casket Company og lidt mere kendte Overkill D.D. Verni i den anden ende af røret.
Jeres andet album "Sweet Home Transylvania" er lige udkommet, er i tilfredse med det
JA! Vi er meget tilfredse med albummet. Efter det første album virkede det lidt som om at vi var et projekt band, og sådan så store dele af pressen også på os. Men nu kender vi hinanden meget bedre og arbejder også bedre sammen. Så det er der helt sikkert kommer noget godt ud af.
Hvordan har responsen på albummet været
Helt utrolig, det lader til at alle kan lide albummet, vi har endnu ikke hørt noget negativt om det.
Hvad kan du selv godt lide ved "Sweet Home Transylvania"
Den tunge musik, og så er vokalen virkelig fængende. De to ting kan jeg rigtigt godt lide ved den nye skive.
Hvorfor dannede du The Bronx Casket Co.
Jeg har altid skrevet mange sange, og en del af det materiale jeg skriver passer ikke sammen med Overkill. Så en dag snakkede jeg med Jack Frost og Tim Mallare, om at vi skulle lave noget musik sammen. Det var de meget interesseret i, vi prøvede nogle forskellige ting og så en dag var tiden inde til The Bronx Casket Co.
Hvad er konceptet bag bandet
Vi har ikke et egentligt koncept, dog er vores overordnede tanke når vi laver musik og tekster til bandet, at det skal være mørkt, doom, gothic metal, med horror og vampyr temaer. Tekster osv. er dog ikke så seriøse, der er lige nogle stykker, men det er aldrig så slemt at vi ikke kan tage pis på det!
Hvordan lykkedes det for dig at samle så mange fede musikere
Det var sgu ikke så svært, Tim Mallare har jeg kendt i 10-12 år og har i den tid arbejdet meget sammen med ham. Jack Frost er også en af mine venner og vi har ofte snakket om at lave noget sammen. Charlie Calv var med på ideen fra starten af, og så er han den bedste musiker af os alle. Han kan gøre alt, med alle instrumenter, han er utrolig. Da jeg første gang spurgte Spy om han ville være med i bandet, var han også positivt indstillet.
Hvad finder du fedt ved horror temaerne som i bruger i musikken
Jeg har været fascineret af horror lige siden jeg var en lille dreng. Jeg var helt væk i horror og sci-fi bøger og film. Det er en måde at slippe væk fra det almindelige og kedelige liv på.
Når du skriver tekster og musik, hvad inspirerer dig så
Mange forskellige ting. Når det er til The Bronx Casket Co. er det en masse forskellige stemninger. Ved Overkill er det selvfølgelig også visse stemninger, men kun en ad gangen og så ellers fuld fart frem! Oftest er det følelser som sorg, vrede, væmmelse osv. som sætter gang i maskineriet. Det kan også være noget jeg ser om et emne på fjernsynet eller lignende.
Hvilket track på det nye album er det fedeste
Det er svært at sige entydigt. Jeg er selv glad for tracket BCC/Sweet Home Transylvania, der er et alt for fedt groove i den sang. Black Valentine er også rigtig fed og så er der nogle fede hooks der i. Da jeg fortæller D.D. at min favorit skæring er Blue Colar Horror, bliver han glad og begynder at fortælle: Det er faktisk mig som synger på det track. Teksten omhandler en hårdt arbejdende mand, som bliver skubbet lidt for langt ud og så siger det ellers klik for ham. Jeg synes også selv at det er et godt nummer, bare tag bas introen og skrigene.
Hvad synes du om Massacre Records, er du tilfreds med deres arbejde
Indtil videre ja, jeg synes de har gjort et godt stykke arbejde. Da vi shoppede den første plade, var det Massacre som kom med det bedste tilbud, og det var også dem som virkede mest entusiastiske omkring bandet. Efter hvad vi kan se herovre fra, gør de et godt job, hvad angår promoveringen af bandet.
Promo materialet lader nyheden om en europæisk tour sive, er der noget om det
Yeah, det har været på tale. Vi vil rigtigt gerne af sted, men det skal være på den rigtige måde, vi gider ikke hvis der bliver for meget bøvl med det. Det skal være let og sjovt, der er endnu ikke noget planlagt, så vi må vente og se hvad der sker.
Du har været med på metal scenen i nogle år efterhånden, og har helt sikkert inspireret en masse unge bassister. Men dengang du i sin tid startede med at spille bas, hvem inspirerede så dig
Gene Simmons, jeg er en kæmpe Kiss fan. Det var ikke på grund af hans spil, men meget mere på grund af hans image. Af gode bassister kan jeg nævne Geezer Butler fra Black Sabbath og Steve Harris fra Iron Maiden. Jeg lærte at spille bas ved at spille efter de to, jeg har aldrig taget musik lektioner, jeg har lært det selv.
D.D.Verni
Hvornår vil vi se nyt materiale fra Overkill
Det ved jeg ikke rigtigt, Bobby ("Blitz" Elsworth) og mig har snakket en del om hvad vores næste skive skal være, et studie album eller en live skive. Vi læner os lidt imod en live skive med tilhørende DVD, men vi har også indøvet nogle nye numre. Men hvis det bliver live albummet, vil den indeholde vores første demo, en masse gæster og ingen af de tracks, som var på vores første live album.
Her er D.D. Vernis 3 favoritskiver igennem tiderne, og han havde sgu lidt svært ved at bestemme sig
Black Sabbath Master Of Reality/Paranoid
Metallica Black Album/...And Justicce For All/Master Of Puppets
Motörhead Iron Fist/1916/Ace Of Spades
Jeg er også rimelig hooket på Iron Maiden 2 første skiver og Kiss "Alive"