Her er et band som jeg har set rigtigt meget om på nettet. Der har været en del postiv omtale omkring Neuraxis og bandets amerikanske promotion-apparat har spredt deres navn vidt. Så da Morbid Records udgiver skiven "Truth Beyond..." i Europa og smider et eksemplar min vej, skal det sgu da kvitteres med et interview med Neuraxis. Musikken rykker jo også lige så meget røv som jeg havde hørt, og så er der mange fede tekniske detaljer, på det voldsbrutale death metal album. Her er hvad der kom ud af min snak med guitarist Rob Milley...
Hails, hvordan går det i Canada for tiden, er der nogle i bandet der er blevet smittet med SARS
Det er fedt at leve i Canada! Lav kriminalitet, meget tolerant lovgivning hvad angår hash rygning, smukke kvinder, selvom SARS epidemien var lidt skræmmende! Dog er der ingen grund til bekymring, alle i Neuraxis har det godt.
Vil du introducere dig selv, fortælle os hvorfor du spiller death metal, samt fortælle hvordan dit metal eventyr startede
Jeg er født og opvokset i Montreal, Quebec, Canada. Da jeg var 8-9 år begyndte jeg at spille på akustisk guitar. Da jeg var 12 år gammel, fik jeg min første elektriske guitar. Min interesse i tungt musik blev startet af AC/DC, derefter Iron Maiden, og da jeg så hørte Megadeth og Metallica, vidste jeg at det var den stil jeg ville spille. Derefter opdagede jeg alle thrash og death metal bandene, og min interesse for guitaren voksede Udover metallen beskæftigede jeg mig også med klassisk og flamenco musik. Nu er jeg 24 år gammel og spiller denne type musik, fordi det er udfordrende, det er aggressivt og det vigtigste det er sjovt at spille.
Det vil også være fedt med en introduktion af resten af bandet
De andre medlemmer er guitarist Steven Henry, som startede bandet, han startede det tilbage i 1993. Bassist Yan Thiel, som også var med til at danne bandet. Trommeslager Alex Erian, som kom med i Neuraxis midt i 1999, han spiller også i Despised Icon. Og til sidst har vi vokalist Ian Campell som kom med i sommeren 1999. Før alt dette havde vi mange line-up udskiftninger. Men nu har vi et stabilt line-up og det kører rigtig godt.
Det vil også være fedt med lidt historie
Neuraxis udgiv sit første album "Imagery" tidligt i 1997 på Neoblast Records. Vi spillede dengang kun i vores egen provins og spredte vores navn langsomt, men sikkert. Vi var heldige og kom til at spille nogle fede gigs med Suffocation, Dying Fetus, Incantation, Emperor og In Flames. Efter at vores nye line-up var kommet på plads, udgav vi vores andet album "A Passage Into Forlorn" på Neoblast Records/PHD Distro i 2001. Det album hjalp os meget med at få vores navn slået fast. Det fik åbnet ørene hos en masse nye fans, samt folk som havde glemt os efter den første skive. Vi spillede en masse koncerter, samt en kort tour med Cephalic Carnage. På dette tidspunkt var vi allerede i gang med at skrive materiale til vores tredje skive. Det lå klart at det ville blive vores mest ekstreme og udfordrende musik indtil videre. Vi indspillede "Truth Beyond " i 2002 og den blev udgivet i Nordamerika i efteråret 2002 af Galy Reocrds og i Europa i foråret 2003 af Morbid Records, og her er vi så nu
I udgav jeres tredje skive "Truth Beyond " sidste år på Galy Records og tidligere i år udgav Morbid Records skiven i Europa, hvordan er skiven blevet modtaget
Indtil videre har det hele været positivt. Allerede med "A Passage Into Forlorn" modtog vi meget positive anmeldelser. Og nu med "Truth Beyond " er anmeldelserne endnu bedre. Vi prøver nu at sprede vores musik og navn på en større skala med hjælp fra Galy- og Morbid Records. Folk kan endeligt finde vores musik i pladebutikkerne og vi har fået meget omtale i medierne siden udgivelsen af den nye skive.
I har nu haft noget tid til at fordøje materialet på albummet, er det som i først planlagde og hvis i skulle ændre noget hvad skulle det så være
Der er blevet lagt meget hårdt arbejde i sangskrivningen og indspilningen af albummet Det føltes næsten som at lave et barn! Der er blevet brugt rigtigt meget energi på materialet og nu kan jeg endeligt lytte til resultatet. Men for at være ærlig, så er det svært ikke at være for kritisk. Jeg er nødt til at sige til mig selv, at jeg skal lytte til det som det var et andet band. Jeg synes at vi har skabt en hvis atmosfære med albummet, det er jeg meget tilfreds med. Der er et par ting ved produktionen, som jeg godt ville have brugt mere tid på. Men set over en bred kam, så er jeg tilfreds med albumet.
I spiller en meget hurtig og teknisk form for death metal, temmelig typisk for Canada, men i spicer det op med noget groove og melodi, lidt ligesom svensk death metal anno de tidlige 90ere. Hvordan er i kommet op med den eksakte stil
Det er svært at sige hvordan vi lige endte med det vi spiller. Men vi er inspireret af mange typer metal, så vi bliver inspireret til at skrive på visse måder. I starten var vores stil mere baseret på brutalitet, men som vi udviklede os, ændrede vores musikalske smag også. Vi elsker at lytte til alt fra Suffocation, Dimmu Borgir, Testament, CKY, Cryptopsy, Nasum, Dillenger Escape Plan, Death, Cynic, Dying Fetus, At The Gates
Hvad finder du fedt ved den blastende grindende death metal og hvad kan du lide ved den nordiske tunge melodiske death metal
Den rene aggression og brutalitet ved death metallen er en alt for fed følelse, det føles som at blive ramt af et ton mursten! Også det at spille stilen live føles fedt, det at se folk moshe og gå bersærk. Jeg elsker også melodisk death metal på grund af den episk riffning, de smagsfulde soloer og på grund af mine tidlige influenser som Iron Maiden og Megadeth. I elsker virkeligt den "metal" følelse man får, når man hører et super melodisk riff blive spillet.
Hvorfor sætter i jer ikke fast på én stil og spiller det, ville det ikke være lettere
Well, vores mål er ikke at spille den musik der er lettest at spille. Vi kan lide udfordringer, og det giver vores musik varietet når vi blander de forskellige genrer.
Hvordan komponerer i jeres musik, det må være svært at komponere så kompleks musik. Jeg mener at finde plads til alle elementerne og få det til at lyde naturligt
Basen til hvert nummer kommer fra guitar riffs. Steven og jeg har vores egne riffs, som vi spiller for hinanden og derfra udarbejder vi en basis struktur. Når vi har grund riffene på plads, viser vi det til Alex og han kommer med nye ideer og forskellige måder at strukturere nummeret på. Når så trommerne er lagt på, får sangen et helt nyt liv. Derefter lærer Yan sine parter og kommer op med nogle arrangementer. Så er det Ians tur og han studerer strukturerne og laver sine vokal mønstre derpå. Vi jammer i hvert fald 2 gange om ugen og det er der hvor sangene bliver gjort færdige. Vores numre virker måske meget tekniske, men vi har indset vigtigheden af simpelhed og groove. Det er på den måde et nummer får liv og kan ånde, i stedet for at blive teknisk for teknikkens skyld. Der er så mange gode bands derude, så vores mål er ikke at være det mest tekniske, vi vil bare lave tingene varierede og uforudsigelige.
Jeres tekster er også temmelig komplekse og har lidt mere indhold end de fleste death metal bands, det lader til at i har noget vigtigt at fortælle. Hvad vil i udtrykke med jeres tekster og jeres musik
En af grundene til at teksterne er komplekse og har dybde. Skyldes at Ian har franske aner og det franske sprog er mere detaljeret og kompleks sammenlignet med engelsk. Så når han skriver tekster tænker han fransk og det ender så på et lidt mere komplekst engelsk niveau end normalt. Vi er ikke ude på at prædike et budskab, teksterne beskriver Ians visdom og tro i spiritualitet.
Hvad er jeres mest brugte lyriske tema
"Truth Beyond " tegner et temmelig korrekt portræt af det menneskelige væsens opfattelser og på den måde de berører os, både på det fysiske, psykiske og spirituelle plan. Omkring os er der information som uophørligt bliver gemt eller modificeret for at bevare samfundets ligevægt. Blind bevidsthed er en plage der gnaver i virkelighedens essens.
Vil du fortælle lidt om essensen i musikken og teksterne
Well, der er 12 numre på albummet, hvor hver især er meget detaljeret hvad angår teksterne, så jeg vil fortælle dig om mine 2 favorit numre på albummet. Of Divinity er nok vores mest intense sang på albummet, den mikser brutalitet med melodi. Teksten omhandler de 3 funktionelle planer som udgør menneskets "komplette virkelighed", som også bliver kaldt personlige realiteter: Materie, Sind, Sjæl. Fractionized er vores mest brutale nummer, hvad angår msoh riffs og direkte riffs. Teksten forklarer grundene som leder sjælen til at inkarnere sig i et liv hvor den enkeltes skæbne, selvom der er mange forskelligheder, falder på uundgåelige begivenheder, som tvinger hver enkelt "material-world incarnation" til at bestå basiske prøver. Der er ni i alt.
I bruger en del back up sangere, growlers, screamers osv på skiven, hvorfor valgte i det, hvorfor ikke lave et album som Neuraxis
Det skete fordi vi er venner med og fans af Cephalic Carnage, så da de kom forbi Montreal på deres tour, og vi var i gang med at indspille. Spurgte vi om de ville lave nogle back up vokaler og det var de med på. Vi havde også Steve fra Despised Icon og Youri fra Unhuman inde over skiven, de har begge nogle fede vokaler og vi syntes at det ville give albummet et godt touch.
Sælger klistermærket på coveret med: "Featuring Lenzig, Zac & Jawsh from Cephalic Carnage" flere skiver
Well, det er selskabets beslutning, med sådanne klistermærker. Men det skaber selvfølgelig opmærksomhed at medlemmer fra et godt band som Cephalic Carnage medvirker på et album. Det vil uden tvivl gøre nogle mennesker nysgerrige efter at høre det. Så det hjælper lidt, men det er ikke fordi vi sælger flere millioner skiver på grund af det, hehehehe
Ligesom mange andre bands i disse dage, er jeres cover artwork meget komplekst og abstrakt og efterlader meget til fantasien. Hvad vil i fortælle med jeres cover artwork, man kan se toppen af en katedral, en hånd der rækker ud efter? Hvad ender det hele med
Vi ville have et cover der fulgte op på det fra "A Passage Into Forlorn". Noget som virker abstrakt og noget som ikke ser detaljerne på, første gang man se det. Men efter et stykke tid vil der dukke en masse små detaljer op. De kan alle give forskellige meninger. I midten af coveret er der et mørkt vindue Det giver en følelse af at det der er inden i vinduet er meget overlegen, ligesom et sort hul.
Jeg går ud fra at artworket hænger sammen med den kryptiske album titel "Truth Beyond " hvad
Album titlen kommer fra det sidste nummer på albummet Truth Beyond Recognition. Det er relateret til nogle af vores numre omhandlende spiritualitet. Generelt er der mange sandheder bag det som vi bliver ledt til at tro eller vil tro. Det kunne lede videre til mange konspirations teorier, som der bliver talt om.
Er i, i gang med at lave nyt materiale, hvor langt er i kommet, har du nogle sangtitler til os og har du en ide om hvornår den næste skive vil blive udgivet og hvem der vil udgive den
Indtil videre er det nye materiale vi har lavet, meget lydende som Neuraxis, lidt i stil med "Truth Beyond ". Nogle twistede tekniske riffs, nogle black influerede riffs og nogle rock lydende riffs osv Vi har endnu ikke lavet et helt nummer Så vi ved ikke endnu hvordan vores næste album kommer til at lyde. Vi har ikke travlt med at lave et nyt album, ikke alt for hurtigt i hvert fald. Personligt vil jeg gerne fortsætte den stil vi har udviklet, men selvfølgelig også implementere nogle nye, friske og originale ting.
Hvor godt går det med albummet i Europa sammenlignet med USA og Canada og hvornår kommer til Europa og Danmark for at trykke den af
Jeg ved ikke hvor mange skiver vi har solgt i Europa, men med de mange gode anmeldelser vi har fået, håber jeg at vi er blevet modtaget godt. I Canada er markedet ikke så stort, men jeg tror vi har lavet lidt larm og det begynder også så småt at starte i USA. Nøglen til at slå igennem er at spille live, så det er hvad vi er nødt til at gøre her i Canada og USA. Vi kommer til Europa til september hvor vi skal spille sammen med Birdflesh og Hellblazer Det tager os igennem det meste af Østeuropa. Jeg håber da at vi også kan komme en tur forbi Danmark. Så hvis der er nogle der vil booke os, så kontakt da endeligt Morbid Records.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiden med os
Det er sgu et svært spørgsmål! Min top 3 må næsten være:
Megadeth Rust In Peace, de absolutte guder for guitarister
Suffocation Pierced From Within, massivt brutalitet
Death Symbolic, denne skive er den perfekte kombination af aggression og melodi lavet af de bedste musikere.
Mange tak fordi du har brugt tid på at svare på mine spørgsmål! Hvis du har en afsluttende bemærkning eller 2, så fyr løs
Tak for interviewet og anmeldelsen, det er meget værdsat. Håber at se dig på landevejen! Kom og besøg os på www.neuraxis.org, www.morbidrecords.de og www.galyrecords.com