Jeg har ikke været den store fan af Limbonic Art's tidligere udgivelser. Jeg fik "Moon In The Scorpio" i fødselsdagsgave af en god ven tilbage i sin tid, men den hang sgu aldrig rigtigt fast. Så jeg må indrrømme at jeg blev overrasket da jeg endeligt fik taget mig sammen til at høre bandets nye skive "The Ultimate Death Worship". En voldelige, grum og kold sag, der sparker røv... Jeg tænkte at jeg hellere måtte få fat i et af band medlemmerne og høre hvorfor et band ændrer sig fra bombastisk, symfonisk black metal til koldt og grumt death/black. Så en mørk forårsaften ringer Daemon undertegnede op og vi får os en   god, men meget mørk snak. Desværre er bandet siden gået i opløsning... Så vi kommer nok ikke til at høre mere til Limbonic Art, der ellers lige var begyndt at sparke røv. Dog er begge medlemmer igang med deres egne ting. Morfeus har udgivet et album med sit nye band/projekt Dimension F3H, som ikke er mange potter pis værd. Daemon fortalte at han arbejder på højtryk med et grimt old school black metal band, som skulle være mere harsk end de harskeste... Det er måske noget at se frem til?

Vi startede ud med at snakke om Daemon’s vision med Limbonic Art, da han startede bandet tilbage i 1993: "Jeg har altid været en outsider", starter nordmanden og fortsætter: "Jeg er stille og roligt gledet væk fra normale tankegange. Jeg har altid tænkt meget over dimensionen imellem livet og døden", er de dystre ord der kommer fra hans mund. "Humøret som jeg ofte befandt mig i, gav mig en masse ideer, til både musik og tekster". Så du brugte altså meget tid alene. "Ja, det var og er meget svært at finde andre mennesker, som tænker ligeså ekstremt. Jeg fandt dog Morfeus og han var med til at bringe min fantasi verden til live".

Senere i forløbet mødte du så Morfeus, hvordan påvirkede din musikalske approach, Daemon tænker lidt og fortsætter: "Han var meget mere til keyboards end jeg og han havde en naturlig evne til at eksperimentere med klassisk musik. Det sjove var at vi 2 sammen med synthesizeren, var meget stærkere end dengang jeg havde et fuldt line-up i bandet. Endnu en lille tænkepause af nordmanden, inden han fortsætter: "Det var faktisk pretty cool, vi skabte en fed atmosfære og samtidigt med den og main melodien, skete der 10 til 20 andre ting i et nummer, ligesom i en klassisk symfoni. Det voksede så med tiden…"

Vi snakker videre om de første mørke dage og om hvordan musikken udviklede sig fra starten og op til debut album "Moon In The Scorpio" og op til det nye album "The Ultimate Death Worship", Daemon udreder: "I starten arbejde vi mere med melodier og klassisk musik. Det blev vi hurtigt trætte af, det ændrede sig med "Ad Noctum", hvorpå vi var mere aggressive og mere ekstreme, men havde stadig masser af atmosfære inde over. Det er ligesom blevet vores ting, det med atmosfæren, det er blevet en stor del af Limbonic Art. På det nye album er alle de elektroniske effekter så rykket helt i baggrunden. Det giver en lidt mørkere atmosfære på albummet". Vi går straks videre med "The Ultimate Death Worship", nu hvor han selv var startet på det: "Jeg har det rigtigt godt med det nye album. Det er en fucking stor succes. Vi havde en del problemer under indspilningen. Vi gjorde det hele selv, men er opstod problemer som vi ikke selv kunne klare. Der er lagt rigtigt meget hårdt arbejde bag albummet, og jeg synes at resultatet er blevet derefter".

Limbonic Art’s forrige album "Ad Noctum: Dynasti Of Death" udkom i 1999, så tiden var kommet til at høre, hvorfor der var gået så lang tid imellem de 2 udgivelser, det er ikke noget de ligner bandet. Samtidig havde både Morfeus og Daemon også medvirket på nogle andre projekter. "Det er først og fremmest fordi, vi er blevet forsinket med indspilningerne nogle gange. Derudover så har vi også selv udsat indspilningen nogle, på grund af de projekter som du nævnte. Zyklon tog lige pludselig mere tid, end jeg havde regnet med. Det blev meget større end nogle havde regnet med. Derfor var det et naturligt skridt for mig at forlade Zyklon, så jeg kunne koncentrere mig fuldt om Limbonic Art". Var forsinkelserne en af årsagerne til at "The Ultimate Death Worship" fremstår mere aggressiv end jeres tidligere materiale. "Helt sikkert, jeg var meget frustreret på et tidspunkt. Da jeg gerne ville have indspillet Limbonic Art, men kunne ikke komme til det på grund af mit engagement i Zyklon. Det er nok fra den periode noget af den straight forwardness der er på skiven, kommer fra".

Selvom om jeg ikke før "The Ultimate Death Worship" har fundet Limbonic Art videre interessant, har jeg da et par skiver i samlingen. Og har altid fundet at bandet har et dybere budskab, end de fleste. Derfor drejede jeg samtalen stille og roligt ind på budskaberne på den nye skive og Daemon fortæller begejstret men stadig dystert: "Der er altid mange budskaber på vore albums. De er meget mørke, de budskaber der på "The Ultimate Death Worship". Mit humør har været meget morbidt og teksterne på albummet, beskriver en rejse ind i mit mentale landskab. Jeg har altid syntes at folk ikke tænker nok selv, et af mine hovedbudskaber har altid været at folk skal være mere selvstændige og tænke mere selv. Men som sådan så er "The Ultimate Death Worship" dedikeret til en af mine venner, som har begået selvmord!".

Det er ikke kun lyrikken og budskaberne som er dystre. Musikken og lyden er også meget dyster, aggressiv og intens. Det pompøse og til tider smukke lydbillede som bandet før har brugt er væk. Man skulle tro at det har været 2 vrede herrer der har skrevet albummet, Daemon forklarer: "Jeg er altid vred. Denne gang tunede vi udstyret mere ned og gjorde det hele mere ekstremt. Jeg synes at alt for mange bands, overproducerer deres albums. Musikken bliver ikke bedre fordi, produktionen er god! Musikken vil altid tale for sig selv!". Når vi nu er i gang med at tale om musik, går jeg stålet og prøver at presse Daemon’s inspirationskilder ud af ham. "Jeg går dybt ind i mig selv. Og nogle perioder, betyder det at jeg ender i en sort afgrund. Der er mørke hele vejen omkring mig, der er mørkt. Jeg er selv i live, alt andet er dødt. Det er som om at livet i sig selv ikke er interessant, den anden side er mere mystisk!". Og herefter holder Daemon en lille pause og lyder lettere forpustet, da vi går i gang med at snakke om elektronikken på det nye album. Som er mørkere og mere industrial lydende end tidligere. "Vi sigtede på at få en meget ekstrem lyd, så vi skubbede elektronikken lidt i baggrunden. Normalt opbygger vi bølger af atmosfære med keyboardet, og det er det da også nogle som savner på det nye album. Men som sagt vi prøvede at skabe en mørkere atmosfære. Og der brugte vi blandt andet industrial lydende keyboards. Jeg synes vi fandt vores egen lyd, uden at kopiere nogle. Blandt andre ting vi gjorde for at få albummet og effekterne derpå mere ekstreme. Var at jeg blandt andet tæskede mig selv med jernkæder, for at få den ægte lyd af jernkæder mod en krop". Efter de nye små chokerende oplysninger fra vikingen, fortsætter jeg i det elektroniske spor. Bandet har nemlig altid brugt trommemaskine, hvilket altid har undret mig, og spørger hvorfor bandet aldrig har fundet sig en rigtig trommeslager, Daemon fortæller: "Vi har nu brugt trommemaskine i så lang tid at vi er blevet vant til det. Jeg synes også at lyden nu er kommet rigtigt tæt på en ægte trommeslager. Men nu må vi se hvad der sker i fremtiden!".

"The Ultimate Death Worship" er indspillet i Morfeus’ hjemmestudie med de 2 bandmedlemmer bag roret, så jeg måtte høre lidt om grunden hertil. Daemon fortæller: "Haha, Morfeus’ studie er sgu langt fra et studie. Det er bare 2 rum i hans hus, og ikke andet en et studie på hobby basis. Det er egentligt ikke et studie, det er bare indspilningsudstyr. Men vi ville ikke til at ud og finde et studie, det er også alt for stressende at indspille i et studie. Hvad angår at bandet selv har produceret skiven og mit spørgsmål om, om det ikke ville være sundt for bandet at have en outsider til at producere skiven, siger Daemon det følgende: "Vi vil ikke have en anden mening en vores egen. Vi vil lave vores ting. Det er nok at Morfeus og mig ikke kan blive enige, vi behøves ikke en tredje person til at blande sig i vores musik".

Vi har nu nået slutningen af interviewet og tilbage er kun Daemon’s 3 favorit skiver:

Bathory – Under The Sign Of The Black Mark

Sarcofago – INRI

Mercyful Fate – Don’t Break The Oath