he_logo.jpg (10887 bytes)

Hate Eternal er et af mine favorit bands for tiden, deres 2 første skiver byder på brutalt og teknisk death metal af høj klasse, der er svært at løsrive sig fra. Jeg havde fat i Erik Rutan efter udgivelsen af den seneste skive "King Of All Kings". Men da chancen bød sig for at møde manden face to face, før deres koncert i Aalborg, var jeg nødt til at slå til og få en update på bandet. Da alle der skulle interviewe bandet den pågældende aften, blev smidt sammen i et rum med Erik, og skulle fyre spørgsmålene af ind imellem hinanden, er det ikke kun mine spørgsmål, der figurerer i interviewet.

Hvordan er det endeligt at være tilbage i Danmark

Det er fedt! Det har jeg set frem til, siden at jeg var her sidste gang med Morbid Angel.

Hvordan endte i med at få 2 koncerter i landet, det er sjældent at store bands kommer forbi og leverer mere end et enkelt show

Vi har altid prøvet at komme til at spille i Danmark. Der er en masse folk der har fulgt mig trofast, siden mine dage i Ripping Corpse. Det er noget der glæder mig meget, så derfor vil jeg også gerne til Danmark for at spille. Jeg bliver altid modtaget godt her i landet. Derudover så er halvdelen af min familie fra Danmark.

"Kings Of All Kings" har nu været på gaden i over et år, hvor godt går det med albummet

Det har gået rigtigt godt, den har solgt dobbelt så godt som det første album, både i Europa og i USA. Jeg tror det er den loyalitet mine fans har opbygget overfor mig, der gør at min musik sælger godt. Da Hate Eternal’s første album kom ud, var er ikke mange der kendte bandet, men albummet solgte alligevel godt.

Hvordan går det med kreationen af nyt materiale

Vi er i fuld gang med at skrive materiale til vores tredje album. Der vil være lidt mere guitarsoli på materialet, vil jeg godt afsløre. Det tredje album er altid meget vigtigt, det kan man slå sig rigtigt hårdt på. Man har fået opbygget en pæn fanskare, der har forventninger til musikken. Dem vil man selvfølgelig ikke skuffe, men vi er også nødt til at udvikle vores musik. Vi indspiller albummet til sommer og satser på en oktober udgivelse. Halvdelen af det vi har skrevet indtil videre virker godt. Vi fokuserer meget på sangene for tiden, det er vigtigt at de er gode. Gode og strukturerede numre er vigtige. Lyrisk bliver det lidt ligesom Deicide. Meget fængende tekster, der hurtigt hænger ved. Hvis både musik og tekster bliver for avanceret og teknisk, ryger det hele, ind ad det ene øre og ud af det andet.

Hvordan vil i lave et album der topper "King Of All Kings"

Jeg er meget glad for "King Of All kings", selvom det indspilningen af albumemt gik hurtigt og var meget delt op, på grund af mit arrangement med Morbid Angel. Men nu er al fokussen på Hate Eternal. Den næste skive vil udvide Hate Eternal’s verden, vi vil aldrig miste vores vilde kant, vi vil blive ved med at udvikle os. Vi har al den tid vi har brug for til at skrive og indspille musikken nu. De 2 første albums blev skrevet og indspillet imellem forskellige tours.

Foretrækker du at indspille musikken analogt eller digitalt

Det afhænger meget af bandet (Erik har eget studio og indspiller for og producerer en del bands, red). Hvis det skal gå hurtigt, så foretrækker jeg at indspille det digitalt. Hvad angår Hate Eternal, så bruger vi både analogt og digitalt når vi indspiller.

Hvad synes du om Dim Mak, som jo består af gamle Ripping Corpse (Erik's første band, red) medlemmer

Det er et fedt band, det kan jeg godt lide. Jeg har produceret deres 2 første skiver, og skal snart i gang med at producere deres næste album.

Hvordan ser det ud med en gendannelse af Ripping Corpse eller en indspilning af noget af det materiale i nåede at lave i sin tid, men aldrig fik indspillet og udgivet

Vi har en demo der ligger og venter på at blive indspillet og udgivet. Om det sker vil tiden vise. Vi har alle sammen meget travlt. Men vi er alle sammen også stadig gode venner, her 13 år efter. Det sidste Ripping Corpse nummer jeg skrev, hed faktisk Hate Eternal, det var derfra jeg fik navnet. "Dreaming Of The Dead" vil dog snart blive genudgivet, med nogle bonusnumre.

Hvor vigtigt er det for dig at få lov til at spille live

Jeg elsker at spille live, det er meget inspirerende at se alle de maniske metalhoveder gå amok foran scenen. Jeg er en touring machine, jeg har det bedst når jeg er på tur, det er det der fedt. Det er den ultimative og mest intense metal følelse, at stå på en scene og trykke den af foran folk, der kan lide ens musik. Det er dog lidt sjovt, for når man er på tour længes man ofte hjem, men når man er hjemme vil man gerne på tour igen, haha, sådan er der så mange paradokser.

Hvad er essensen af Hate Eternal

Det hele bunder nok i en dyb passion for musikken. Jeg opgav en masse, da jeg forlod Morbid Angel. Men min passion for musikken, gjorde at jeg var nødt til at hellige mig Hate Eternal. Der ligger meget følelse bag mine musikalske udgydelser, det optager mig utroligt meget. Før jeg spillede musik, var jeg et ungt fjols, der lavede en masse ballade. Men da jeg begyndte at spille guitar, kunne jeg lade min vrede og mine frustrationer komme ud igennem musikken. Det er vrede der er brændet på mit bål. Intensiteten i min musik, vokser med mig og bandet, som vi udvikler os.

Du har haft en del udskiftninger af line-uppet siden du startede bandet, vil du fortælle lidt om dem

Yeah, jeg er den type der ved hvad jeg vil og vil ikke lade noget komme i vejen for det, så derfor har det været nødvendigt at udskifte nogle medlemmer. Jeg har været venner med Doug Cerrito (første guitarist i bandet) i mange år, og prøvede og få ham i gang med at spille metal igen. Han er en rigtig fed guitarist, men han har totalt mistet interessen for det. Efter at han forlod bandet, gik det op for mig at Hate Eternal nok var ment som et 3 mands band. Tim Yueng (første trommeslager) var ikke erfaren nok og havde heller ikke helt evnerne. Jeg synes faktisk ikke at Hate Eternal var et rigtigt band før Derek Roddy kom med (nuværende trommeslager). Han har nogle vilde evner bag tønderne og så er han vildt musikalsk. Grunden til at Jared (første bassist) forlod bandet, var på grund af stoffer, han blev meget syg og kunne ikke hænge sammen længere. Det åbnede så døren for den nye bassist Randy Piro.

Erik slutter af med at takke alle sine danske fans, der har fulgt ham igennem hans karriere!!!

Conducted 10-02-2004