Aftermath Music er et lille norsk selskab, som bl.a. andet har udgivet musik med Non Serviam, Hin Onde, The Embraced og engang i foråret udgiver de en 7" med Runemagick. Her har du chancen for at læse lidt om selskabet og dets ejer Haavard Holm.
Til at starte med, fortæl lidt om dig selv
For at være ærlig tror jeg at jeg i mine 24 år på denne jord, har opnået at opleve en masse som person. Jeg kører Aftermath Music som et fuldtids label, butik og distribution, og jeg synes selv at jeg har gjort det godt hidtil, taget i betragtning at jeg er alene om det. Derudover er jeg en ganske normal person, som bruger det meste af sin fritid på sin kæreste og ellers ikke meget andet.
Hvornår og hvorfor startede du Aftermath Music
Ah, det er en lang historie. Ok det startede tilbage i 1995 da jeg startede med at arbejde i en lokal musikforretning ved navn Aftermath Music. I 1996 fortalte ejeren mig at han ville stoppe med at arbejde i butikken og at jeg kunne overtage den. Jeg gik med til det og tidligt i 1997 havde jeg min egen butik. Tingene udviklede sig hurtigt og i foråret 1997 og vinteren 1998 optog et lokalt band ved navn The Embraced deres første materiale. Materialet var totalt fedt og bandet ville promovere det over for labels osv. Jeg sagde at jeg gerne ville påtage mig opgaven, og også gerne udgive deres materiale som en fuldlængde cd, da både kvaliteten af musikken og produktionen var dertil og i øvrigt meget bedre end andre udgivelser som var på markedet.
Bandet var med på den og så opstod der et nyt label, nemlig Aftermath Music. Herfra er tingene gået fremad og der er hidtil blevet udgivet 10 udgivelser på Aftermath Music og der er også noget i vente
Med mine skarpe øjne har jeg lagt mærke til at meget af det som Haavard udgiver er melodisk death/black metal, så jeg skulle lige høre om det var fordi det er hans favorit genre
Jeg tror ikke at jeg har en egentlig favorit genre. Jeg kan lide en masse forskelligt musik, selv om jeg har udgivet meget melodisk death/black metal. Grunden til det er rimelig simpel, det var nemlig de bands der var bedst da jeg valgte hvad jeg ville udgive.
Jeg får en masse demoer hver uge, og når jeg evaluerer de nye bands er det ud fra hvad der er det bedste musik i mine ører. Det er en instinktiv udvælgelse vil jeg sige.
Har du nogle krav som dine bands skal leve op til. Som at du ikke vil udgive nu-metal eller at du ikke vil have have et band, fordi de kører et Dimmu-agtigt image trip og tænker mere på det end på musikken
Nej jeg stiller ikke nogle krav til de bands som jeg har på selskabet. Jeg synes at de forskellige bands skal have den nødvendige frihed til at gøre hvad de vil, og hvis vi kommer dertil hvor jeg ikke kan lide hvad de har lavet, vil jeg fyre bandet fra Aftermath Music. Men, en meget vigtig ting ved bandsene på mit label, jeg signer aldrig bands hvor jeg ikke kan lide personerne bag det. Hvis jeg ikke har en god forbindelse til folkene i et band, vil jeg ikke signe dem.
I forbindelse med det ovenstående spørgsmål, vil du signe et band som du ikke kan lide, fordi du ved at de vil sælge en masse skiver
Nej aldrig. Og så at sælge en masse er et relativt begreb når man kører et undergrunds selskab, da man altid ender med cirka det samme salg, hvis man ved hvad man laver.
Selv for de mest kendte bands på selskabet som Non Serviam og nu også Runemagick. Sagde jeg at jeg ville høre deres materiale, før at jeg ville signe dem, simpelthen af den grund at hvis jeg ikke kunne lide deres musik, ville jeg ikke kunne arbejde sammen med dem.
Hvis der en dag opstår den situation hvor der ikke er nogle gode bands at vælge imellem, ville jeg stoppe mit label.
Jeg bruger en masse tid på at promovere de bands jeg har på mit label, og at bruge en masse tid på noget man ikke tror på, er der ingen fornuft i.
Aftermath Music udgiver cder, 7" eper, og da jeg er vinylfan tvang jeg Haavard til at fortælle mig hvorfor at han ikke også udgiver fuldlængde vinyl
Godt spørgsmål! Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange, men hver gang kommer jeg til konklusionen at det ville være for dyrt at trykke fuldlængde vinyl, og så ville postraterne i Norge tage hele profitten fra hver eneste plade. Jeg tænker hele tiden på at udgive mit materiale på vinyl, men hmm Jeg ved ikke rigtigt om det vil ske i øjeblikket. Jeg er ved at forhandle om nogle licensaftaler for at få dem på vinyl, så måske er der nogle andre derude som kommer til at udgive mine udgivelser på vinyl. Jeg håber det i hvert tilfælde, da jeg tror at de vil gøre sig rigtigt fede på vinyl.
For 7"erne synes jeg at det er en god måde at promovere et nyt og ungt band, eller et godt format til at holde et band aktivt imellem fuldlængde udgivelser, og så er en 7" et utroligt fedt format eller hvad??? Der kan jeg kun give Haavard ret!
Hvordan virker dine kontrakter, er det Century Media style livstids kontrakter eller er det album for album, så hvis bandet ikke sælger godt nok, så ryger de ud
Nej alle mine bands er på en enkelt album eller single kontrakt, da jeg ikke har lyst til at have Century Media agtige slavekontrakter. Jeg tror også at det er sundt for et band at det har muligheden for at skifte label, for at finde det som passer bedst til dem. Det vil også være bedre for et bands kreativitet, hvis de kunne bruge så tid som de ville for at lave et godt album. Det ville helt sikkert give et bedre resultat i stedet for at gå i studiet en gang om året for at lave et nyt album. Bare tænk på det pres et band er under fra nogle af de store pladeselskaber, når de skal lave et nyt album om året, så får man altså et album som ikke er så godt som det kunne have været.
Hvis et af mine bands ikke sælger så meget som jeg har regnet med og jeg stadig kan lide deres musik, så beholder jeg dem! Altså de ting jeg udgiver, sælger lidt under 2000 eksemplarer stykket, men hvis et band pludselig kun solgte 500 kopier, ville det ikke betyde noget. Hvis jeg kan lide deres musik, det er det der er vigtigt!
Med de bands som jeg har på Aftermath Music har det også indtil nu virket fint, og ingen har klaget over kontrakterne endnu.
Hvis du havde chancen for at vælge 3 bands, ud af alle de bands som er eller har været, hvilke ville du så udgive materiale med
He he, skal jeg svare på det? Jeg ved et ikke rigtigt, der så mange forskellige bands jeg kan lide. Ok, Iron Maiden er sikre og Metallica. Hvem kan sige noget til det, efter at have kunne lide deres musik i så mange år?? Jeg tror også at det ville være en stor udfordring at kunne få lov til at arbejde med dem. Det tredje. Hmmm Jeg tror jeg vil vælge det progressive canadiske band Rush. Igen et utroligt band (måske kan alle metal hoveder ikke lide dem ), det er også et band som ville give mig mange nye udfordringer, og det er noget jeg finder vigtigt.
Nu er Haavard jo en halv erfaren mand inden for metal scenen, så han må vide hvad der forskelligt fra i dag til tidligere
Det var et besværligt spørgsmål. De 2 store forskelle er at nu er at det blevet en stor forretning for nogle folk, hvilket har gjort at nogle af de store selskaber ignorante over for hvad de udgiver, da de for det meste bare udgiver noget .
Den store forskel er at bands nu har meget mere image bag dem. Nogle bruger flere penge på band billeder end de gør på optagelsen af albummet.
Jeg tror også at folk som var inde i metal i de "gamle" dage har vokset meget som personer, og nu er blevet mere fleksible på de fleste områder. Det som at opdage at folk bliver voksne, selvom de ikke tror på det, og når debliver voksne vil det selvfølgelig ændre noget.
De yngre mennesker som kommer ind i scenen har også et andet syn på tingene, det er som om de ikke hvad der foregik i de "gamle" dage og derfor bare accepterer scenen som den er i dag Jeg beskylder ikke nogle for at have ændret scenen, men jeg er meget, meget skræmt over hvordan den er blevet, fordi markedet lader til at stagnere og jeg er bange for at toppen er nået, og metal igen er på vej til at blive en "glemt" musikstil.
Jeg kender også mange mennesker som siger at der er for mange bands derude osv. Og at det er grunden til at interessen er faldende, men seriøst, er der nogle der skal have lov til at bestemme hvem der skal spille musik og ikke? Markedet regulerer sig selv på det område. Hvis et band stinker, vil det blive ignoreret og hvis det fortjener anerkendelse, kommer det med tiden.
Det her spørgsmål kunne vi snakke om til evig tid, fordi der er så mange forskellige meninger omkring det.
Hvilken af Aftermaths udgivelser er den klart fedeste
Det skulle jeg jo ikke rigtigt kommentere, men jeg vil sige at det er debut albummet fra The Embraced "In My Dreams I Am Armageddon", det er den klart fedeste, og så har jeg specielle følelser for den skive, da det var den første som jeg udgav, og den sparker stadig røv.
Hvordan ser fremtiden ud for Aftermath Music i henhold til udgivelser, nye bands osv.
Jeg skrev faktisk en ny kontrakt i denne her uge (6) med det svenske band Runemagick. Indtil videre har vi aftalt en limiteret 7" Ep med titlen "Ancient Incantations", med en masse ikke udgivet og eksklusivt materiale fra tidligt i deres karriere. Det vil blive en dræber skive, når den udkommer engang i foråret.
Udover Runemagick har jeg ingen nye bands på plakaten. Da jeg kun enkelt albums aftaler med bandsene, venter jeg altid med at se om de vil signe for et nyt album. Alle bands på Aftermath Music er nødt til at vælge når tiden kommer.
Jeg ved at Hin Onde vil optage et nyt album i efteråret 2001, og måske vil de udgive det igennem mig, vi får at se
Generelt for Aftermath Music går jeg og tænker på at relokalisere til et lidt mere sydligt land med tiden. Italien ville være et dejligt sted for mig Det er ikke bestemt endnu, men jeg tænker meget over det i disse dage
Ikke engang label bosserne slipper, vi skal have 3 favoritter
Urrrgghhh 3 favorit albums er altid et spørgsmål om øjeblikkelig smag, inspiration og humør. Jeg har tænkt lidt over det og her de
Iron Maiden Seventh Son Of A Seventh Son
Metallica And Justice For All
Rush A Farewell To Kings
Hvis det skulle have været mere brutalt metal, ville jeg have valgt noget tidligt Entombed, Tiamat, Edge Of Sanity, Anathema, jaaa, det er en humør ting.
Tak for snakken, hvis du har noget at tilføje, så værsgo
Mange tak for interviewet! Det er altid rart at svare på spørgsmål! Hvis der nogle som har spørgsmål vedrørende mit label eller noget andet, email mig venligt: ruholm@online.no eller kontakt mig via snailmail på adressen: Aftermath Music, Box 721, N-7407, Norway.
Husk også at besøg min hjemmeside på: http://welcome.to/aftermath