ABSUlogo.gif (30195 bytes)

 

Nu hvor jeg havde hørt Absu’s nye fænomenale skive "Tara" og fik chancen for en snak med Proscriptor McGovern, trommeslager og vokalist (og utroligt hurtigt snakkende!) kunne jeg ikke sige nej! Så en dejlig dansk eftermiddag fik jeg blandt andet en gennemgang af keltisk mytologi og en masse andet…

absuband.jpg (70286 bytes)

Fortæl lidt om dig selv

Jeg er Proscriptor McGovern fra Absu, jeg er 25% cherokee og 75 % skotte. Jeg spiller metal fordi det er den måde jeg bedst kan udtrykke mine følelser omkring magick, mytologi. Jeg også på denne måde fortælle om mine forfædres storhedstid og mine fortidige liv.

Er du tilfreds med "Tara"

Ja, jeg er meget tilfreds. Det er vores hidtil bedste og mest tekniske album. Det er et vellykket album til at det er et rent koncept album. Det har taget 2 år at lave albummet og det kan man godt høre.

Hvordan har responsen været

Meget positiv. Jeg godt nok ikke læst alle anmeldelser af albummet endnu, men dem jeg har set har været meget positive.

Der er gået en del tid siden at "In The Eyes Of Ioldanach" blev udgivet, hvad er der sket siden mini-cd’en

Rigtigt meget. Vi lavede en stor fejl med det album, vi skulle have lavet et fuldlængde i stedet for minien, men vi havde 3-4 sange klar og ville indspille dem og da Osmose sagde ja, gik vi i gang. Men det endte med at skiven blev meget dyr og vi kunne ikke komme ud at spille bagefter.

Derefter gik vi ind i en meget mørk periode, Equitant forsvandt og der var ingen der vidste hvor han var, vi havde endeligt fået en tour sat op, men manglede nu en guitarist og vi kunne ikke finde nogle, som var gode nok til at spille vores materiale, da "in the eyes", jo var vores mest tekniske og progressive udspil dengang. På et tidspunkt var Alex fra Agressor dog inde i billedet, men det blev ikke til noget. Det var blandt andet derfor vi måtte aflyse Show No Mercy touren med bl.a Morbid Angel.

Hvad er jeres forbindelse til den keltiske mytologi

Jeg er jo del skotte og har altid været interesseret i mytologi, magick, kabalisme og derfor har det været hvad absu har været omkring. Det bliver nok lidt anderledes på det næste album hvor vi regner med at beskæftige os med mesotopiansk mytologi, ligesom på vores første album.

Vi er alle 3 i bandet europæere fanget i Amerika, de to andre er part tysker og irer.

Hvor finder i inspirationen til jeres musik

Vi findere vores inspiration i det jeg kalder de 3 ender: magick/mytologi/mystisk ceremoni. Derudover finder vi også inspirationer i kabalisme, mesopotiansk mytologi osv.

Hvordan foregår når i skriver jeres tekster, det må kræve en masse research

Ja, nogle gange, ligesom med dette album. Som er et konceptalbum hele vejen igennem, det har taget rigtigt lang tid at få det hele stykket sammen. Denne gang har vi også i bookletten indlagt en 4-siders ordbog, som forklarer ord og udtryk som vi bruger igennem vores tekster. Det har vi gjort for ikke at forvirre lytteren for meget, da der en del gælisk skrift og betegnelser fra den keltiske mytologi.

På dette album bruger i en del gæste vokalister, er det for at få historien til at virke bedre eller er der en anden grund

Det er netop fordi vi har vores koncept og jeg følte det ville blive for meget hvis jeg skulle lave alle vokalerne. Så vi fandt en masse egnede vokalister og fik dem til at hjælpe os med de forskellige figurer. Det giver et mere detaljeret billede af hver enkel person i historien, i forhold til at jeg skulle have lavet dem alle.

I har nu udgivet 4 fuldlængder og et mini-album, men har aldrig rigtigt slået igennem, tror du det bliver nu

Det håber jeg i hvert tilfald, jeg tror vores problem har været at vi ikke har turneret nok. Men nu er det på tide at vi skal: "unleash the beast, and convince everybody that magickcal/mythological musick is the way"

Er i begyndt på at arbejde med nyt materiale

Ja, vi er i fuld gang med at arbejde på materiale til det næste album. Forhåbentligt går vi i studiet om 11-13 måneder for at indspille albummet. Men som jeg sagde tidligere det bliver nok lidt anderledes fra tidligere Absu materiale.

Vil du forklare ideen med coveret

Ja det vil jeg meget gerne. I midten er det Ioldanách uden hænder og med en slange snoet om håndledene. Ved siden af ham er det brødrene Manannán og Bron som hver holder et sværd. De samme sværd som er i The Cythraul Klan Of Absu’s våbenskjold og der finder du også de afhuggede hænder( cover til "in the eyes". Nederst er det Ioldanách som sidder på sin trone på bakken Tara, man kan se elfenbenstårnene som stod på bakken. Man kan se at blodet løber fra håndledene, det er et tegn på udødelighed. Hvis man ser rigtigt godt efter kan man i bunden af coveret se floden Cythraul løbe.

Kris Vervimp, helt utroligt arbejde, går vildt op i det. Kan med utrolig nøjagtighed omsætte mine ideer til tegninger på papiret. Han rejste også til Irland, til Tara bakken for at se det stedhan skulle tegne. Han tog jord prøver og samlede nogle blade fra bakken, som han så senere blandede i malingen for at få helt nøjagtige farver. Så når i sidder med coveret imellem jeres hænder sidder i også med et stykke keltisk historie.

På promobillederne poserer Hr. Proscriptor med blåt hår, det måtte der en forklaring til

Det var bare for at være skør, det kongelige skotske flag er blåt, så mere er der ikke i det.

Sangen Manannán er både på "Tara" og "In The Eyes…" hvorfor

Det var fordi at vi manglede en brik i puslespillet for at få konceptet til at hænge helt sammen og den brik var manannan, så vi genindspillede nummeret. Det er også et rigtigt godt og stærkt nummer.

Hvad er de fremtidige planer for Absu

Lige nu er vi i gang med at lægge tourplaner for resten af året og bagefter det skal vi så til at arbejde videre med det næste album.

Kommer i til Europa

Det håber vi at vi får chancen, lige i øjeblikket forhandler vi om at komme med på World Domination touren sammen 8 andre Osmose bands, det ville blive fedt.

Hvilket album lyttede du sidst til

Det var Aura Noir – "Increased Damnation", utroligt fedt musick.

Selvom Proscriptor virker som en fin fyr, slipper han ikke for at udlevere sin 3 alltime fave skiver

Styx - Grand Illousion

Aura NoirBlack Thrash Attack

SlayerReign In Blood