Napalm Death – Leaders Not Followers 2 [Century Media/Target 2004]

napalm.jpg (10856 bytes)

Så er de engelske grindcore/death metal drenge, det kan de vel stadig kaldes, med den energi de ligger for dagen, selvom de alle er godt oppe i årene, klar med deres anden hyldest plade, proppet med cover numre. Den første, mini skive, "Leaders Not Followers" har jeg aldrig stiftet bekendtskab med. Men den byder vel også på en god røvfuld af bandets punk favoritter, med lidt crossover, death metal og thrash inde over.

Jeg må straks indrømme at jeg ikke kender mange af numrene på skiven. Men kan fange den energi som Napalm Death ligger i numrene. Der bliver virkeligt smadret til satan og musikken flyver ondt ud af højtalerne. Barney skriger som om det er hans sidste indspilning. Han leverer faktisk rigtigt fed vokal igennem hele skiven. Resten af bandet er smadrende som sædvanligt og de formår at levere samtlige 19 numre, så de lyder som Napalm Death, det er sjældent at der bliver gået på kompromis.

Mine favoritter er stjernerne ’Messiah’ fra Hellhammer, Kreators ’Riot Of Violence’, der faktisk lyder rigtigt godt a la Napalm Death. Også de 2 smadrende death metal numre ’Master’ og ’Clangor Of War’ fra henholdsvis Master og Massacre fungerer godt i Napalm Deaths verden. Jeg må heller ikke glemme Sepulturas ’Troops Of Doom’ der bliver trykket godt af. De resterende numre rykker også godt, men siger ikke mig alverden, da jeg ikke kender originalerne. Men helt sikkert en skive som vil rykke hos både hardcore Napalm Death fans og fans af de bands som er blevet brændt af napalmet.

7/10