VA - Fenriz Presents… The Best Of Old School Black Metal [Peaceville/VME 2004]
Så skal verden have serveret Darkthrone trommeslagers Fenriz' yndlings black metal spor på et sølvfad. Det er blevet til 15 af slagsen, plus introen som leveres af Blasphemy, det er da godt nok at bruge 'Winds Of The Black Godz' som intro her på skiven, men det ville da have gjort Blasphemy godt, hvis de havde fået lov til at levere et rigtigt nummer.
Skiven her er rettet imod nykommerne indenfor black metal, da den der har beskæftiget sig med musikken, i mere end et par år, burde have de fleste af skiverne som Fenriz har hevet frem, på hylderne. Men hvis man går og tror at Burzum eller Darkthrone startede det hele selv, så er der masser at komme efter på skiven.
Fenriz har hevet nogle af de fedeste numre fra de valgte bands, selvom sådan selvfølgelig altid kan diskuteres. Han har mest koncentreret sig om 80'ernes angreb på kristendommen, om det så er i et mere thrashet eller death metal regi, end egentligt black metal som den er defineret i dag. Men han har fat i de fleste af de bands, som bliver nævnt som de "store" bands inspirationskilder og det er vel det der betyder noget.
Det er et godt genlyt med Sacrcofago, Sodom, Destruction, Celtic Frost osv. Det eneste spor jeg finder lidt malplaceret er Nattefrosts 'Sluts From Hell', selve nummeret og skiven det kommer fra, "Blood And Vomit" er sgu alt for fede. Men der er lidt nyt til at befinde sig her på efter min mening.
Som skrevet er det mest folk der lige er begyndt at beskæftige sig med black metal, der kan få noget ud af skiven her, da de fleste metal hoveder har skiverne, hvorpå numrene herpå stammer fra. Men initiativet er da okay, om end det er lidt halvtyndt.
7/10