1349 - Beyond The Apocalypse [Candlelight/Target 2004]
Så er den norske black metal komet 1349 tilbage med deres anden skive. Bandet leverer fedt kaotisk black metal, med rødderne dybt plantet i old school stilen, men alligevel med et friskt pust inde over.
Bandet starter med at smadre af sted som de er kendt for. Fede kolde og isnende guitarriffs. Kaotisk flettes de 2 guitarer ind i hinanden og ud igen, det skaber en fed kold og stormagtig effekt. At lytte til 1349 er som at stå i stormens øje, imens alt lige udenfor ens rækkevidde flyver ukontrolleret rundt.
Et af de absolutte højdepunkter ved 1349 er trommerne, alle burde vide at det er Frost som styrer dem og det gør han godt. Trommelyden er gammeldags, simpel og larmende. Han smadrer løs på lilletromme, stortrommer og bækkenerne, som der ikke var en dag i morgen.
Kompositionerne er gode og varierede, man bliver ikke træt af at lytte på "Beyond The Apocalpypse" med det samme. Der er masser af udfordring at hente på skiven her. For under det larmende og rå udtryk, er der masser af gode og fede tekniske detaljer. Bandet består af dygtige musikere der ved hvad de laver. Et langt stykke hen ad vejen, da det sidste nummer 'The Blade'. Eksperimenterer lidt for meget med hvor langt 1349 egentlig kan gå, nummeret er udmærket, men skiller sig for meget ud fra bandets andet materiale efter min mening.
Det er en fed black metal skive som 1349 har kreeret. Det bruger stilens gamle elementer godt, sammen med deres nyere inspirationer og får skabt en fed helhed. Her er kulde, mørke og ondskab og masser af fee musik. Det er altid en fornøjelse at lytte til bandets materiale.
8/10