Spawn Of Satan/Bloodsick – SplitCD [Hells Headbangers 2002]

Der er sgu ikke noget bedre end en god dosis old school metal. Derfor er denne skive hurtigt blevet en højt værdsat skat i undertegnedes pladesamling. Begge bands på dette album leverer metal der hensætter en til de sene 80’ere, det er sgu altid godt.

Det er Spawn Of Satan der starter ballet med en fed gang thrashet death metal. Stilen er grum, stille og roligt, malende ondskab. Virkemidlerne er få, men effektive. Grimme og hårdtslående guitarriffs, bankende bas og dræbende trommespil. Stilen ligger ikke milevidt fra Nunslaughter’s. Spawn Of Satan er da også Jim Sadist’s eget band, dog skal det nævnes at bandet blev dannet i 1989, lang tid før han selv kom med i Nunslaughter.

Det er Jim der styrer vokalen, og det gør han godt. Aggressivt og fremadstormende, et grimt og pågående growl. Derudover er det muligt at høre hvad han growler, det er sgu altid fedt.

Bloodsick er det band der har dannet fundament for Soulless, som rykker lidt i undergrunden fort tiden. Bloodsick er også glade for firserne. Her handler det om thrash og især Kreator har gjort et stort indtryk på de 5 amerikanere. Meget af de bandet leverer har Kreator allerede smidt på skive. Men man må sige at Bloodsick trods alt sparker røv. Dog er det ikke kun tyskerne der spøger i musikken. Der er også lidt gejl fra den tidlige crossover scene og så er der også den Slayerisque guitarspil.

Musikken er habil, hårdtslående, men ikke særlig original. Vokalen er main featuren ved Bloodsick, den ligger meget tæt op ad Mille Petrozza’s, og for fans af ham er det fedt, for andre ikke. Personligt er jeg vild med vokalen, den er in your face og møgaggressiv.

Denne skive kan varmt anbefales til alle som er til old school svineri, eller til folk som bare er lidt trætte af den moderne metal. Skiven har 10 spor der er propfyldte med sjæl og kærlighed til metal musikken. Det bliver satme ikke ret meget mere metal end dette!

8/10