Sublime Cadaveric Decomposition – II [Osmose/Superion 2003]

22 numre på 32 minutter er hvad franske Sublime Cadaveric Decompsition byder os på deres andet album, med den simple men rammende titel "II".

Som i nok har regnet ud står death/grind af den grummeste slags. Guitaren er tung, meget meget tung. Samtidig med at riffene er grimme, er de også meget fængende, og det er det der løfter skiven. Guitaren hænger fast med det samme og der går ikke lang tid, før hovedet følger numrenes rytmer.

Trommerne klapper rimeligt monotomt derudaf. Der er egentligt en okay afveksling af tempo og rytmer, men trommerne drukner lidt i den tunge lydmur, og kommer til at virke som en mørk monoton dunken, lidt en skam. Vokalen er meget grim og foruroligende. Den er mærkeligt nok, også meget mørk og drævende. Den langt nede i mikset og det passer perfekt ind i bandets mørke univers.

Produktionen er tilpasset musikken meget godt. Det ville dog ikke have generet mig hvis trommerne havde fået mere plads og var kommet længere frem i lydbilledet. Men den tunge og mørke lyd, passer som skrevet til SCD’s grimme univers.

Dette er en af de skiver som folk enten vil elske eller hade. Jeg er er faldet lidt for bandet simple death/grind, det rykker sgu meget godt i min bog. Nogle gange er det sgu fedt at slå hjernen fra, og lade ørene bliver oversvømmet med mareridtsagtige toner fra helvedes forgård.