Mnemic Mechanical Spin Phenomema [Nuclear Blast/VME 2003]
Nyt dansk stjerneskud er den betegnelse som aalborgensiske Mnemic har fået smidt på ryggen. De er nu klar med deres debut fuld længde som byder på 9 spor med underholdning.
Stilen er, efter pladeselskabet, fusions fremtids metal og den er vist god nok. Det alt overskyggende i drengenes univers, er den industrielle stemning, som svæver over alle numrene. Til at frembringe den er diverse samples samt effekter brugt. Samt at trommelyden er kørt igennem en computer. Derudover er produktionen også tilpas kold og maskinel, til at bidrage til helhedsindtrykket. Dog er der masser af kraft og dynamik i produktionen, Tue Madsen, har sgu gjort et godt job.
Selve musikken består af brudstykker fra tungt death metal, til neo-thrash til nu-metal, ja nævn en stil og den er der. Et af bandets største forcer er vokalist Michael Bøgballe. Den meget varierede vokal, som oftest har en aggressiv og bitter klang, passer sgu perfekt ind i bandets univers. Alt fra skrig, til ren klynke vokal og noget halvgrowlende sjov bliver vi budt på. Guitarspillet kan også nævnes som noget positivt. Tungt og grimt, med den del finurlige effekter.
Puha, hvor har det taget mig lang tid at komme ind på denne skive. Jeg har haft meget svært ved at kapere bandets moderne tilgang til metallen. Derudover hørte jeg sgu også meget Fear Factory over musikken i starten, det gør jeg stadig, men numrene virker meget mere selvstændige efter mange lyttere. Tag springet ud i dette metal eventyr, skiven er sgu fed og knusende, Mnemic burde sgu blive et forbillede for mange unge bands.
8/10