Gorgoroth – Twillight Of The Idols [Nuclear Blast/VME 2003]

Nordmændene er nu nået til den sjette fuldlængde skive i den stolte række af black metal albums. Jeg har nu aldrig været så begejstret for bandet, som mange andre har. Demo dagene var fede, men derefter har det sgu svinget lidt. Men drengene skal da have respekt for at de det eneste tilbageværende band, der skaber noget rigtigt kaos i den norske verden.

Stilen er stadig mørk og beskidt black metal i bedste tidlig halvfemser stil. Bathory inspirationerne skinner stadig meget igennem musikken, og det er ikke en dårlig ting i min bog.

Gaahl’s vokal er som altid grim og infernalsk og god for et par mareridt. Derudover er der også noget fedt guitararbejde at finde på skiven, selvom det måske en lidt klassisk black metal tilgang der bliver brugt, det er ikke mange dybe tallerkner der bliver opfundet. Dog bærer numrenes struktur præg af mere moderne inspirationskilder.

Det er ikke et mesterværk bandet her har begået, langt fra. Der er mange fede momenter på skiven, men det meste er hørt før og musikken har ikke kvaliteten til at bide sig fast. Der er mørke og ondskab nok, men jeg savner sgu et infernalsk spark i bollerne. Det ville jeg sgu kunne huske.. Der er nok mange der falder på halen over dette udspil, men jeg vil til en hver tid hellere finde en af de gode gamle klassikere frem. Der mangler noget bid på "Twillight Of The Idols", men et lyt i ny og næ gør sgu ingenting.