Dimmu Borgir – Death Cult Armageddon [Nuclear Blast/VME 2003]

Endnu engang slår norske Dimmu Borgir, et af tidens mest hypede metal bands, hårdt til. Jeg kan lige så godt sige det som det er, Dimmu har aldrig været et af mine favorit bands og bliver det sgu nok heller aldrig.

Dog skal det også siges at denne skive byder på noget af det bedste musik jeg har hørt fra deres side. Deres mørke aggressive metal parter virker godt og hidsigheden kommer frem i dem. Dog bliver vokal udskejelsen fra den gode Shagrath lidt kedelige i længden. Hvorfor er der ikke mere skønsang fra Vortex, som på ’Progenies Of The Great Apocalypse’, det virker sgu godt i foreningen med Shagrath grimme halv growlende skrig.

En anden ting som tager brodden af bandets grimme metalliske udladninger. Er bidraget fra Prag’s filharmoniske orkester. Det bliver sgu for sukkersødt og gotisk, når de tager over og sætter showet i stilstand. Det er lidt en skam at deres præstationer ikke er bedre inkorporeret i musikkens helhed.

Lyden fra Frederik Nordström er ganske udmærket. Tung og mørk og ganske kompleks, der er noget kraft bag.

Grimme black metal elementer i skøn forening med klassisk orkester og tordnende death/thrash stykker, er hvad "Death Cult Armageddon" byder på. Dimmu Borgir fans er nok allerede i ekstase, mens andre mere kritiske lyttere nok er lidt mere tilbageholdende. Okay skive, men heller ikke mere, den holder sgu ikke i længden.

6/10