Devilyn – The Past Against The Future [Metal Mind/Pitchfork 2003]

Da jeg først så denne skive troede jeg at det var et nyt studie udspil fra de brutale polske dødshoveder. Det var ikke sagen, i stedet var der tale om lidt kompilationsguf. Skiven byder på Devilyn’s "The rule" demo (dengang hed bandet dog Cerebral Concussion, red). Det promo materiale der fik dem signet til Blackend Records og så et live nummer samt en video.

Demoet som starter ballet, viser en tidlig og meget rå udgave af bandet. Det tydeligt at høre at det er det der senere blev Devilyn, da mange trademarks går igen. Det er også tydeligt at høre at deres inspiration kommer fra Morbid Angel. Demoet er slet ikke dårligt, det sparker faktisk gevaldigt røv og byder på fedt brutalt teknisk death metal med meget fed lyd.

Promo numrene fra år 2000 viser en mere moden udgave af bandet. Samme inspirationskilder, lige så meget intensitet over musikken. Det tekniske niveau er blevet højere og musikerne er blevet bedre sangskrivere. 3 rigtigt fede numre der sparker seriøst røv.

Til sidst er der live numret, der er et cover af Carcass’ ’Heartwork’. Det bliver leveret med en forrygende indlevelse og intensitet. Det er sgu fedt at høre et så velspillet og brutal version af det fede nummer. Videoen er nummeret ’Reborn In Pain’ fra albummet af samme navn. Den er også meget sjov og lige seriøs og godt produceret som metal videoer normalt var på det tidspunkt (omkring 1998, red).

Alt i alt en fed skive som alle fans af brutalt og teknisk death metal burde investere i. Det er fedt at høre udviklingen af bandet fra 1994 til år 2000, okay skive med en masse fedt materiale, andet er der vist ikke at skrive om det. Derudover kan de vel siges at Novy’s dybe og grimme growl, giver selv de ondeste mænd mareridt. Samt er hans basspil også i et niveau for sig selv. Der er vel en grund til at bands som Behemoth og Vader har hyret ham til at styre de dybe toner. Bony’s guitarspil er også fedt. Traditionelt og i hævd med rødderne, men stadig små progressivt, kanon, go buy this fucker, Devilyn er sgu et alt for overset band!

8/10