Deeds Of Flesh Reduced To Ashes [Unique Leader/Superion 2003]
Endnu engang slår amerikanske Deeds Of Flesh hårdt til med en gang ultra brutal, teknisk og grindende death metal Her bliver der ikke vist nåde eller taget gidsler, ryst med hovedet eller dø, det kunne godt være bandets motto.
Der bliver klappet godt i gang med titelnummeret og derfra ligger det fast at Deeds Of Flesh, er tilbage stærkere og ondere end nogensinde. Udgangspunktet ligger stadig i den lynhurtige og grindende californiske death metal. Dog viser drengene sig fra en mere velovervejet og varierende side. Der er mere sammenhæng imellem brutalitet og teknik, grindparterne og de tunge moshstykker passer perfekt sammen og går op i en højere enhed.
Guitarspillet, er der ikke så meget nyt over. Det er solidt grindende og meget knusende. Det er nogle fede og gribende riffs der bliver fyret af. Og sammensætningen af dem spiller sgu også max. Kompositionerne er også meget gennemtænkte og de virker alle rigtigt godt. Der er ikke et sekunds kedsomhed at finde på skiven. Selv det 11 minutters lange The Endurance sparker røv hele vejen igennem.
Bandet har også formået at give dem selv en rigtigt god lyd. Detaljerne kommer godt igennem og alle 3 instrumenter har masser af plads til at udfolde sig på. Især det fede trommespil udfolder sig fedt. Der er også masser af power bag produktion, det er sgu en fryd at høre.
Selvom bandet har 5 fede skiver bag sig, så er dette sgu perlen i den række. Variationen og al den ondskab som udspiller sig i løbet af de 46 minutter er sgu uovertruffen. Dette er et must for death metal fans af alle slags!
9/10