Aborted Goremageddon The Saw And The Carnage Done [Listenable/VME 2003]
Så er vi nået til 3. fuldlængde skive, rækken fra belgiske Aborted. Dette er mit første møde med bandets musik, hidtil har jeg kun læst alles lovprisninger om deres musik, så jeg havde sgu lidt høje forventninger til bandet
Bliver de forventninger så indfriet, gu gør de så. Der er fuld smæk på drengen fra start til slut. Death/grind ikke meget ulig den, som Carcass på et tidspunkt leverede. Mere eksakt en fed blanding af stilen på "symphonies Of sickness" og "Heartwork", så kan det jo kun være godt.
Der er en del fedt guitararbejde på skiven. Både riffs, melodier og leads spiller. Der er masser af brutalitet, obskøniteter og syrede indslag. Trommerne bliver også masseret godt, der er stortrommer for ale pengene.
Vokalen er også grum som den skal være. Mørk og temmelig dyb, men stadig detaljeret udtalt, så man kan oftest høre hvad der bliver brølet.
Produktionen er tung, brutal og meget detaljeret. Den stammer da også fra Åbenrå, og endnu engang viser Jacob Hansen sine åbenlyse producer kvaliteter. Der er masser af power og dynamik, samt masser af plads til alle instrumenterne, fed lyd.
Hvis den ikke er feset ind, så skal denne skive sgu hjem til alle death fanatikeres samling. Det er sgu et klasse death metal album, som belgierne her har begået. Med tiden kunne den godt gå hen og få klassiker status.
8/10