NowAct - Tales From The Soul [Sensory/VME 2005]


NovAct er et forholdsvist nyt hollandsk band, som før I tiden var kendt under navnet Morgana X. Før denne skive dumpede ind ad døren, havde jeg ikke hørt om nogle af bandsene, dog viste det sig hurtigt at NovAct er et spændende bekendtskab.

Besnærende, atmosfærisk progressivt rock med få metal elementer er hvad bandet byder på. Fængende kompositioner med masser af tekniske elementer, samt god progressivitet, uden at det på noget tidspunkt bliver overdrevet. Numrene viser at bandet besidder gode sangskrivere, stille og rolige opbygninger med fokus på de små detaljer, samtidig med at der et godt flow i musikken, hele tiden bølger numrene stille og roligt fremad.

Musikerne som er med i NovAct imponerer meget. Guitarspillet er i en klasse for sig selv. Gode riffs, lækre leads og godt atmosfærisk spil. Trommeslageren imponerer også meget med sit perkussion inspirerede spil. Han ligger altid det sidste touch på numrene, med det fede og tekniske brug af bækkener. Derudover er han også garant for gode rytmer og stabil dobbelt stortromme til tider. Keyboardet spiller også en ganske pæn rolle i NovActs univers, og det skaber en god atmosfære og bliver ikke på noget tidspunkt for kedeligt eller trivielt.

Vokalen styrer meget af slagets gang, en blød og følelsesladet præstation. Vokalen er for det meste creme for øregangen og passer perfekt til musikken. Umiddelbart ville musikken fungere godt instrumentalt, men vokalen er en ekstra gevinst og mere eller mindre et instrument i sig selv.

Produktionen er passende, uden at være imponerende. Der er oftest godt plads til instrumenternes udfoldelse og detaljerne kommer klart igennem. Dog er der tendens til at lyden engang imellem bliver lidt for kompakt og "klemmer" detaljerne.

Det er et imponerende debut album som hollandske NovAct har leveret med "Tales From The Soul". God progressiv rock musik med drive og teknisk kunnen. Med den sangskrivning og musikalske kunnen, som bandet allerede nu besidder, må der vente mange gode skiver i fremtiden.

8½/10