Draconian - Arcane Rain Fell [Napalm/Target 2005]
Dette er svenske Draconian's andet album. Deres første skive "Where Lovers Mourn" var et fint eksempel på tungt doom metal med grimme growls og gotiske atmosfæriske elementer, samt et godt samspil imellem det grimme growl og en sart kvindelig vokal.
Bandet fortsætter i samme rille som på deres første album og viser at man sagtens kan spille death/doom med gotiske elementer, uden at stå i stampe eller blive alt for poppede, som det ofte er sket for andre bands indenfor genren. En af Draconian's store forcer er deres sangskrivning, de leverer nogle meget fortryllende kompositioner, der tryllebinder lytteren og bringer masser af melankoli og dommedagsstemning ind i stuerne.
Den musikalske side af sagen er også udmærket, dog er musikken meget kliche præget, men det overrasker vel ikke nogen. Der er en del gode tunge riffs, og en del fede leads, men også lidt kedeligt lead og melodiarbejde her og der, men det er egentligt ikke graverende og efterlader ikke en stor plet, på det samlede helhedsindtryk.
Melankolsk doom metal med gotiske elementer der er med til at gøre en mørk hverdag, lidt mørkere. Et suverænt og temmelig varieret samspil imellem et mørkt og grimt growl, samt nogle lidt mere eksperimenterende og rene mandlige vokaltyper samt en sart og smuk kvindevokal. Godt arbejde, rent musikalsk fra bandet, samt iørefaldende og interessante kompositioner. Er de elementer der gør Draconian til et interessant band og denne skive god.
8/10