Catamenia - Winternight Tragedies [Massacre/VME 2005]

Jeg stiftede bekendtskab med finske Catamenia I starten af deres karriere, det var enten det første eller andet album. Jeg kan ikke rigtigt huske det, da deres musik ikke fangede mig. Over melodisk og ganske pænt black metal inspireret metal er sådan som jeg husker bandet. Nu er denne nye skive fra finnerne dumpet ind ad døren, og ved første lyt lader det ikke til at der er sket så meget i Catamenia's univers, siden at jeg sidst lagde øre til dem.

Den står stadig på meget melodiøst black metal inspireret metal. Der bliver disket op med melodiske riffs i spandevis og det ene lead fletter sig ud af det andet. Samtidig med at der bliver disket op med harmonier her og der. Kompositionerne er ganske udmærkede, dog meget forudsigelige. Der sker ikke meget uventet i løbet af de 47 minutter som albummet varer.

De musikalske evner som bandet besidder kan der ikke røres ved. Musikerne er dygtige og leverer masser af vellyd, dog bliver det hele dog med tiden kedeligt på grund af forudsigeligheden samt den pæne musik uden rigtig vrede. Den raspende vokal bliver også trættende i længden, der er ikke meget variation over den. Ud over de få gange hvor der bliver sunget med noget der ligner en ren vokal, det passer faktisk godt ind i musikken og giver et frisk pust fra den raspende vokal.

Det er ikke verdens mest interessante album som finnerne har leveret med "Winternight Tragedies". Hvis det ikke havde været for musikernes evner, så havde skiven været utrolig kedelig. Det er kompositionerne dog, og det gør det svært at holde ud at høre skiven i stræk, uden at falde i søvn. Det der holder albummet lidt oppe er den vellyd som musikernes genererer, de få folkemusiske indslag samt den rene vokal. Det er en skam at musikken i længden er kedelig og tandløs, og så er Catamenia's version af Satyricon's 'Fuel For Hatred' ikke det mest interessante. Den ligger meget op ad originalen og hvad er det for noget pjat at indspille en coverversion af sådan et nyt nummer?

5½/10