Necrophagia – The Divine Art Of Torture [Season Of Mist/VME 2003]

Efter nogle års dvale, omrokeringer og rygter så er Necrophagia nu tilbage med et næsten helt nyt line-up, eneste resterende medlem fra den første og anden inkarnation af bandet er vokalist Killjoy. Med sig har han fået kendte navne fra den norske black/death scene, nemlig Iscariah, Fug og Frediablo, fra Japan har han hentet Mirai og fra et andet sted Titta Tani.

Stilen er stadig lagt an på horrer fueled death med afsæt i stilen bandet leverede efter gendannelsen i 1998. Men nu er der lagt mere vægt på at skabe uhygge med riffene og så de mange synth parter fra Mirai. Guitarlyden ligger meget op ad den som Anton Crowley brugte og sammen med Vokalen er det det mest kendte ved musikken.

Vokalen er mere varieret end tidligere og det klæder egentlig musikken at Killjoy laver andet end at gylpe ordene op.

Som sagt så ligger guitaren lidt op ad Crowley’s spil, tunge og direkte sydstats riffs, men der er blevet inkorporeret mere stemningsopbygning i guitarspillet, men det har selvfølelig også at gøre med at der er 2 guitarister nu.

Jeg har haft lidt svært ved at komme ind på dette album og har egentligt stadig lidt svært ved at håndtere det. Jeg må blankt erkende at jeg bedre kan lide både første og anden inkarnation af Necrophagia end denne tredje. Om det er elektronikken, eller hvad det er kan jeg ikke helt sætte finger på, men der er noget sjovt over. Der er flere horror effekter indblandet en tidligere og selvom musikken stadig er meget direkte, så er den ikke længere så overrumplende, men stadig et fedt album, som tilhængere af death metal, horror og gore nok skal more sig nogle timer med!

VII