Melechesh Sphynx [Osmose/Nordic Metal 2003]
Den vilde og til tider ukontrollerede thrashende black metal fra Melechesh, har været på manges læber i et par år efter hånden. Dog er dette mit første møde med dette band som originalt stammer fra det hellige Israel.
Som skrevet dette har base i godt gammeldags fræs, der er fede hooks og masser af fede og intelligente riffs. Selvom der ofte bliver leveret musik med høj fart, så er der sgu mange monumentale øjeblikke som hænger fast efter få lyt.
Thrashen er af den fængende slags selvom der er et godt lag grimt distortion på spaderne. Dertil skal der ligges den grimme og halvonde vokal, der rasper sig igennem mange kvæd. Og som om det ikke var nok, så bliver vi også budt på Proscriptors alt for fede trommespil igennem skiven.
Lyden er fed, den er meget moderne, altså pæn og med masser af tyngde og kraft, og alligevel så er der noget nostalgisk over den. Især guitaren lyder som noget der er taget ud af 80er thrashens lærebog, det spiller sgu hårdt.
Jeg blev egentligt noget overrasket over albummet, da jeg efter de første par numre ikke regnede med at bandet kunne holde pacet og holde numrene interessante. Men der tig jeg grueligt fejl, hele vejen igennem er der masser af spændende momenter på "Sphynx", selv de 2 instrumentalle numre er fede. Det som de fleste nok falder på halen over ved skiven, er de mellemøstlige momenter, men jeg synes sgu at Melechesh leverer rigtigt metal for fuld skrue, det kan de nemlig godt blive verdensmestre i! Derudover så er der en fed multimedie del på skiven, hvor man bliver budt på den halvlunke video til det fede nummer Genies, Sorceres And Mesopotamian Nights fra forrige skive "Djinn" og en forklaring af de forskellige regionale instrumenter osv. der er brugt på skiven.
VIII