Ikuinen Kaamos So Rose The Dreadful Ghost [Demo 2003]
Dette nye finske band byder os på stemningsmættet melankolsk death/doom med en uterlig grim black metal vokal, som egentligt virker meget godt i denne sammenhæng.
Guitarlyden er stor og oser langt væk af melankoli og mørke, grundriffene virker meget standard, men de gør deres arbejde og virker godt i bandets univers. Lidt mere interessante er de lidt skæve leads, som af og til fletter sig ind i nettet af mystik.
Vokalen er som skrevet grim og har en hvis evne til at gå igennem marv og ben. Selvom vokalen er inspireret af den sorte metal, så besidder den masser af melankoli og passer perfekt ind i det doomy landskab som Ikuinen Kaamos formår at opbygge med musikken.
Udtryksformen er meget enkel, men stadig effektiv. Trommerne har det med at køre repeterende mønstre og det samme gælder guitaren, men altid uden at det bliver kedeligt.
Det er svært at sætte en label på denne musik, men overordnet vil jeg kalde det for doom. Men der er masser af elementer fra både death og black metal. Især titelnummeret læner sig meget op ad black metallen, hvad angår musikken og dens opbygning. Men en skive som alle mørke sjæle skulle tjekke ud, og forvis dig om at vi kommer til at høre mere til denne finske duo!
4/6