Blackhorned Infernal Journey [Grindcore Productions 2003]
Endeligt er fynske Atziluth og hans Blackhorned armageddon klar med den længe ventede fuldlængde. Efter 3 demoer, som hver især viste stor fremgang, er der nu sket et tilbageskridt for bandet!
Dog ikke på den traditionelle negative måde, men på den positive, musikken nemlig grimmere og mere upoleret end før hørt fra Blackhorneds side. Guitarlyden er rå, grim og kold og skarpere end de fleste barberblade. Bassen skramler dunkelt og sørger for en hård linie, sammen med trommerne der smadrer af sted, ikke altid lige tight, men helvedes effektivt.
Vokalen er også blevet forbedret, den fagre teknik som før forsagede et voldsomt ekko, er blevet dæmpet og nu står vokalen grummere og mere kraftfuld frem, det virker.
Der er kun få bands der indtil nu har formået at ramme den nerve, intensitet og grimhed som Atziluth gør på de fleste skæringer her på skiven. Det er måske lidt overdrevet at sætte skiven i relief med Blasphemy, Von og Beherit, men det var selvfølgelig også deres første udspil der satte sig hårdest igennem og er de store klassikere i dag.
Især støjdelen er optimeret på denne debut skive, og så er der kommet lidt mere thrash ind over det sorte guitarspil, ikke så langt fra hvad den gode Nocturno Culto har formået at lave, det her er et kvalitetsudspil fra den ene ende til den anden. Af sikre hittere kan nævnes The Blackhorned Avenger, Father Betrayer og den alt for grimme Hate. Hvis du kan lide det mørkt, enkelt, støjende og grimt, så er Blackhorned din frelse i sommerens lyse timer.
VIII