Steel Prophet – Beware [Massacre/Intromental 2004]

steelprophet.gif (25916 bytes)

Et af Amerikas store power metal navne er nu klar med en ny skive. Det sker på et nyt label, derudover har bandet også fået en ny guitarist, en ny vokalist i Nadir D’Priest. Samt den originale trommeslager Kevin Cafferty er vendt tilbage til bandet, efter 4 års fravær.

Hvad byder bandet så på anno 2004? Jo power metal af amerikansk skuffe, med Nadir’s vokal som det store trækplaster. Musikken er en del tilbagelænet og meget melodisk, hele tiden underbygger den vokalen eller byder på instrumentale lækkerier. Bandet består af en flok dygtige musikere, især på guitarfronten står bandet stærkt. Men også bassist Vince Dennis leverer nogle fede ting, og så står bassen langt fremme i lydbilledet.

Vokalen fra Nadir er på toppen og bliver som skrevet godt støttet af musikken. Han får lov til at udfolde alle sine talenter og viser hvad han kan.

Lyden er tung og til dels detaljeret. Den har dog en tendens til at rode sammen, når det hele bliver for tungt. Også under de samples bandet af og til bruger, opstår der en træls knitren i lydbilledet, der forvrænger musikken en del.

Musikalsk bliver der ikke budt på så mange interessante ting, den står på habilt melodisk power metal. Der et par fede leads og noget fedt basspil, men ikke det der imponerer helt vildt. Vokalen er en klasse for sig og det løfter albummet. Dog er der andre mere interessante udspil derude, men der er ingen skam i at tjekke "Beware" ud, især ikke hvis man er til superfed vokal eller traditionel power metal fra staterne.

6/10