Sacred Steel – Iron Blessings [Massacre/Intromental 2004]

sacredsteel.jpg (19638 bytes)

Den tyske hær med det sigende navn Sacred Steel rider igen. Anført af Knittels' og Grosshans’ hårdtslående og bidende riffs og Mutz’ distinktive vokal, er der dømt angreb på traditionelt heavy metal.

Bandet har base i god gammel heavy metal/power metal, men med tiden er de efterhånden gamle drenge. Blevet onde i sulet og er begyndt at blande mere aggressive thrash parter samt onde growls ind i det klassiske heavy metal univers. Det fungerer faktisk rigtigt godt.

Musikken er ultra dynamisk og svinger godt og naturligt imellem de fængende headbanger riffs og de tunge thrash sager. Det er masser af skrigende leads, der simpelthen skriger "luftguitar".

Vokalen fra Gerrit Mutz er distinktiv, eller med andre ord speciel. Den kræver noget tilvænning… Manden vekslen imellem ren sang uden melodi og med nogle skingre bi-toner. Samt hans kraftige skrigen der lyder suverænt, samt monstergrowlene er kanon. Der er en fed vekselvirkning imellem vokal typerne og de er med til at tegne stemningsbilledet perfekt. Man kan sige meget om vokalen, men i sidste ende så er den sgu fed og unik og er med til at tegne Sacred Steel.

Skiven er indspillet og produceret af Achim Köhler, som efterhånden er blevet bandets hof-producer. Han har sørget for at drengene har fået en kraftfuld produktion, med naturligt lydende instrumenter. Der er klem på lyden når den vil ud af højtalerne, uden at der er noget der roder sammen.

Sacred Steel har med "Iron Blessings" leveret en gedigen heavy metal skive, med god variation og klem på. Ikke noget med pæne ballader og andet pis her. Guitar, bas, trommer og vild vokal, samt masser af heavy metal hymner, sådan skal det sgu være.

8/10