Ramesses Promo 2003 [HCP Industries 2003]
Dette relativt nye engelske band bestående af 3, indenfor deres genre, kendte mænd, nemlig Tim Bagshaw og Mark Greening der er kendt fra deres fortid i Electric Wizard. Og så Adam Richardson der har huseret i Spirmyard.
Som de fleste nok har gættet så står Ramesses for noget meget tungt, forstyrrende doom-influeret metal. Bandet opbygger psykedeliske drømmende lydflader, hvori lytteren drømmende bliver ført rundt imellem ildevarslende tinder af barberbladsskarpe og rygende varme vulkaner.
Bandet bruger guitaren der svømmer rundt med en psykedelisk lyd og skaber gode grundflader og en kanon atmosfære. Trommerne smadrer af sted med perfekt perkussion. Der er lidt rytme her og der, men oftest bliver der leveret enkle rundgange med klirrende bækkener. Meget sjovt og simpelt spil, der samtidigt er interessant og skiller sig ud fra mængden. Bassen er en tung satan smurt ind i distortion og er med til at lave stemningen, sammen med guitaren og holde rytmen i et rystende jerngreb. Engang imellem dukker der en grimmer vokal op. Et dybt ildevarslende skrig, dæmonisk og dommedagsindgydende. I det sidste track, den 10 minutters lange Black Domina" kommer der et rent råb, det lyder sgu godt.
Det 2 første numre her på promoen er i den korte ende, de ligger begge på ca. 5 minutter og er de 2 der er lettest at komme ind på. Det sidste nummer er det klart fedeste herpå skiven. Her formår bandet virkeligt at få bygget et heftigt nummer op, det snor sig som en spiral fra det begynder til det slutter. Masser af op og nedture, psykedeliske helvedesflader og tung tung ildevarslende doom.
Materialet her på skiven er rigtigt fedt og burde tiltale fans af den mere psykedeliske, drone, eksperimenterende doom. Det er ikke for alle mennesker, det er det for ondt og psykedelisk til. Det her er mere stenet end stonerrock og mere ildevarslende end death/doom, det er sagen på en mørk og blæsende aften.
8½/10