Nephasth Conceived By Inhuman Blood [Mighty Music/Target 2004]
Nu er turen kommet til andet udspil fra brasilianske Nephasth. Deres først udspil sagde mig ikke det store, en gang unuanceret death metal med en del fed guitar er hvad der ligger i baghovedet angående det album.
Den står stadig på brutal death metal med temmelig meget fart over kedlerne. Dog er bandet blevet bedre sangskrivere og dermed varierer de også deres tempo mere. Det er en god ting, blast er godt, men alting med måde. Det man først ligger mærke til ved skiven er det fremragende guitarspil. Riffene er måske ikke det mest interessante der nogensinde er lavet. Men de forskellige leads der bliver fyret af, er sgu i toppen.
Vokalen er også udmærket uden at imponere. Bassen er der for at være der og trommernes smadder virker, men imponerer heller ikke meget. Der er masser af fart på, dog bliver der brilleret lidt med et par fede breaks.
Et eller andet sted henne så er det meste på denne skive hørt mange gange før. Guitarlyden, trommelyden, måden at opbygge numrene på. Det er også blevet gjort meget bedre end herpå skiven, men så sandelig også værre. Nephasth er sgu bedre en gennemsnittet, det må man give dem. De skriver nogle okay numre og leverer satme nogle fede og smadrende guitarleads. Fans af hurtigt og brutalt death metal vil elske denne skive, andre kan høre den af og til.
6½/10