Livjatan – Witchcraft [Ancient Darkness Productions 2004]

livjatan7.jpg (12586 bytes)

Den følelse der rammer en når man smækker denne skive på pladespilleren, er næste ubeskrivelig. Kan du huske den jagende, spøgende, desperate næsten uhyggelig stemning, der ramte en første gang man hørte Bathory "The Return", Darkthrone "Under A Funeral Moon" eller Mayhem "De Mysteriis Dom sathanas". Samme stemninger vælter ud fra højtalerne når ’Midnight Congregation" starter og den holder ved på alle 3 skæringer.

Kolde og larmende guitarriffs flyder i en blodrød strøm fra højtalerne. De hænger med det samme fast, de er på en gang spøgende og fængende. Bassen rumler grumt lige bag guitaren. Og når den kommer rigtigt op til overfladen, som i starten på ’Seventh Book Of Moses’, så lyder den godt. Trommerne leverer meget omskifteligt spil imellem hurtigt og midtempo smadder.

Den stemning Livjatan formår at opbygge på numrene, både med musikken og den jagende vokal, der i et ubehageligt leje får teksterne skudt af sted med kraft, er majestætisk og ond. Det er som om at der hviler en mørkere og større kraft over albummet. Det er ved at være et stykke tid siden at et black metal band, har formået at have sådan en mystisk og gennemført stemning over sit materiale.

Den fængende musik med de fede breaks, den onde og grimme vokal. De spøgende atmosfærer og den gennemsyrede mysticisme, ja det er sgu godt. Jeg kan ikke vente med at høre mere materiale med Livjatan, de har ramt helt rigtigt med deres stil.

9/10