Distant Thunder – Welcome The End [Massacre/Intromental 2004]

distantthunder.jpg (15999 bytes)

Det vi har fat i her er super vokalisten James Riveras (Helstar/Destiny’s End/Seven Witches) nye band. Med sig har han prominente og gode folk som bassist Mike LePond fra Symphony X, guitaristerne Eric Halpern og Gregg Hill og trommeslager Rick Ward. Den kvintet har med "Welcome The End" leveret et ganske habilt debut album.

Musikalsk står den på røvsparkende heavy/speed metal i bedste Helstar stil. Der er fuld knald på riffingen, de 2 guitarister kaster om sig med hårde og øreflænsende riffs. Derudover er solo arbejdet også helt i orden. Bassen er nok noget af de fedeste længe hørt. LePond pumper de herligste toner ud i æteren, masser af kraft og energi på drengen. Samtidig med at bassen har fået meget plads i lydbilledet, så man altid kan følge de tunge strenges dans. Trommerne er kraftfulde og passende til musikken, uden at smide om sig med store armbevægelser.

Vokalen fra Rivera er som altid et kapitel for sig selv. I stedet for at trykke den af i det sædvanlige høje leje, som vi elsker. Har han valgt at variere sin vokal meget og eksperimentere en del. Det meste virker faktisk rigtigt godt og er med til at give skiven nye og mange dimensioner. Men det er sgu fedest når den ægte høje Rivera vokal bliver høvlet af.

Produktionen på skiven er også noget bedre end standard. Det er ingen andre end Jack Frost der har skruet på knapperne og det har han jo før vist at han har talenter for. Stor og flot kraftfuld lyd, med masser af luft og plads til instrumenterne. En nydelse at lytte på.

Det er en rigtigt fed skive Distant Thunder her har fået skruet sammen. Der er fuld smæk for skillingerne fra start til slut, sådan her skal metal sgu lyde. Derudover leverer bandet også en genindspilning af Helstar klassikeren ’Run With The Pack’ og den lyder sgu fee og kraftfuld. Det her er et band der er værd at holde øje med, hvis hårdtpumpet heavy/speed metal er sagen!

8½/10