Borknagar – Epic [Century Media/Target 2004]

bork_epic.gif (26339 bytes)

Norske Borknagar anført af Øystein G. Brun har for vane at udvikle sin musik enormt fra album til album. Tilbage i begyndelsen blev der lagt ud med storslået episk metal, med mange facetter og med hints til naturens mysticisme. Det er stadig basen, men hvor er der sket meget igennem årene.

Progressiviteten kommer virkeligt til udtryk på denne skive. Bandet har altid været meget progressivt og fremadstormende, men det er som om at Borknagar nu har fået hold på alle deres elementer, og har formået at få dem flettet dem sammen til den store helhed.

Musikken er storslået og bombastisk med et fedt lettere melankolsk episk præg. Lækre kompositioner der byder på aggressive stykker med grumme skrig, til tunge stykker med growls og lækre folk prægede momenter med storslået ren vokal og spoken word passager. Der hevet fat i aggressive black metal influerede passager, episk heavy metal, lidt folkemusik og så masser af progressivt rock/metal med et umiskendeligt jazz feel.

Musikernes præstationer på skiven er i et niveau for sig selv. Vintersorg leverer noget af det fedeste vokal han kan. Klart det fedeste og mest varierede i Borknagar sammenhæng. Øystein har kreeret nogle helt ufattelige numre, der bliver ved med at udvikle sig. Lazare’s arbejde med keyboard og synth er også oppe over skyerne. Og så har vi Asgeir Mickelson på trommer og bas, og begge dele klarer han meget bedre end de fleste. Manden har nogle enestående, helt geniale talenter.

Denne skive er noget nær så tæt man kan komme på perfekt. Men jeg er sikker på at den næste skive, vil blive den tak bedre. Bandet er først nu ordentligt samarbejdet og et par år mere, vil give det den tak der blæser alle væk. Bandet selv og selskabet bag kalder musikken for "Avantgarde-Art" og den betegnelse passer meget godt. Albummet er til fordybelse og evig udforskning. Alle musikerne i bandet viser de bedste sider af sig selv og har leveret, vel nok årets mest gennemarbejde album.

9½/10