Sinister Savage Or Grace [Nuclear Blast/VME 2003]
Tilbage på Nuclear Blast slår den hollandske death sqaudron Sinister, nu hårdt igen med deres nye skive "Savage Or Grace"
Det sidste album "Creative Killings" var meget US inspireret og det er den nye skive, da også men på en lidt anden måde. Der er tunet lidt mere ned for guitarerne og så rummer musikken meget kaos og energi. Riffene er temmelig thrash influerede, meget fængede og enkle, lavet til seriøs headbanging.
Vokalen fra den underskønne Rachel er stadig dyb, brutal og pissegrim, sådan skal det jo være. Selv om man ikke skulle tro det var muligt, så er vokalen endnu mere brutal end på sidste skive. Mange gange lyder det som om at hun gylper ordene op.
Lyden er desværre det store problem på skiven. Den virker meget rodet og temmelig lad. Der hvor bandets musik lader til at skulle have sin gennemslagskraft, det roder den bare sammen med alt det andet. Produktionen er også meget kompakt og lader ikke instrumenterne udfolde sig ordentligt. Det virker som om at det dybeste og højeste toner er skåret væk! Derudover så lyder trommerne helt ad helvede til. Det er lang tid siden jeg har hørt stortrommer lyde så kunstigt og en lilletromme så elendig, samt bækkenerne der slet ikke får lov til at udfolde deres klang.
Hvis man så bort fra produktionen, så ville skiven uden tvivl være rigtigt fed. Men nu er lyden sådan en stor del af dette album, at man ikke kan abstrahere fra den, så den ødelægger sgu oplevelsen. En stor skam, for Sinister har sgu lavet et møgbrutalt album med en del fede ideer!
III (Musikalsk er der intet galt med albummet, lyden den ødelægger bare oplevelsen, derfor den lave karakter!, red)