Runemagick – Darkness Death Doom [Aftermath Music/Superion Distribution 2003]

Nicklas "Terror" Rudolfsson slår nu igen med sit band Runemagick som er blevet hyperaktivt indenfor de sidste år og smider om sig med udgivelser.

Dette er bandets nye fuldlængde som byder på godt og vel en times møgbrutalt og tungt death metal. Fra introens messen til outroens syrede musikalske indslag bliver vi udsat for den svenske trio’s dommedags toner og monster growls. Growlet fra Terror er tungt, meget tungt og rigtigt fedt. Det indgyder en fed stemning og er en stor del af bandets univers. Guitaren leverer også tonstunge riffs, der er noget at ryste håret til. Originalt kan man nok ikke kalde det, men godt og solidt håndværk er det. Bassen’s tonstunge gange er også for fede og når Emma Karlsson får lov til at lege med de 4 strenge, giver hun den hele armen og leverer meget tungt og lidt jazz inspireret spil for os.

Alle numrene glider lige så stille over i hinanden og det er sgu fedt, et langt nummer i stedet for de 10 som albummet er delt op i. Selvfølgelig kan man høre numrene enkeltvis. Men man får meget mere ud af at høre albummet i sin helhed. Det er først der de rette stemninger og den overordnede brutalitet og grimhed kommer frem.

Runemagick leverer en stil som der ikke er mange der spiller længere. Med base i 80’ernes og start halvfemsernes dommedags tunge dødsmetal, går svenskerne bersærkergang og leverer et suverænt fedt og meget holdbart album. Numrene er bygget enkle op, men er meget kontante og så leverer både guitar og bas nogle sjove og temmelig innovative og for stilen progressive ting. Kompositionsmæssigt må bandet også have brugt meget tid. For selvom numrene kan minde lidt om hinanden, så er der masser af særegne kendetegn og finurlige tvists i det enkle nummer, til at det senere kan skelnes i det store hele. Derudover er den røde tråd holdt flot igennem hele albummet, numrene glider flot over i hinanden og skiftene kommer helt naturligt, flot lavet.

VIII