Raspatul – Menghitung Ajal [Selvfinansieret 2003]

Så rider horderne i singapore igen, og det er sgu alt for sjældent at man støder på sådanne ting på disse kanter. Og hvis scenen dernede har samme vilje og klasse som Raspatul, så skulle man nok bruge noget mere tid på den.

Raspatul byder på old school death metal med en del guf fra den tidlige thrash. Især det tidlige Slayer har en genlyd materielt. Vildskaben, gå på modet og den fandenivoldskhed som de 3 første skiver fra det amerikanske band besad. Er også at finde i Raspatul’s materiale.

Som skrevet er det den gamle død at bandet har sin base i. Og de har uden tvivl lyttet en del til de tidlige skiver fra en del Florida bands. Der er en god variation af semi tekniske riffs og moshparts. Desværre lider mosh parterne af den tynde og sørgelige guitarlyd, som forfølger bandet hele vejen igennem de 5 numre. Om det er guitaren samt udstyr eller om det mixingen det er galt med ved jeg ikke, men en fyldigere og kraftigere guitarlyd ville have gjort underværker.

Numrene er komponeret ganske godt, dog har de en tendens til at blive lidt for lange og deraf miste lidt fokus. Men bandet’s opskrift på fed old school metal virker. Bare det sidste nummer ’Unholy’ er det hele værd. Og i det viser Raspatul at de sagtens kan lave et langt nummer, uden at miste fokus under vejs. Umiddelbart er det et spændene bekendtskab vi har med at gøre her og hvis stilen bliver holdt og udviklingen fortsætter. Så bliver Raspatul rigtigt store en dag.

VI